Thinget vælger en Formand, 2 Viceformænd og 4 Secretairer. Valget gjælder for 4 Uger.

Saasnart Folkethinget sammentræder efter nye Valg, vælges under Aldersformandens Forsæde en midlertidig Formand, der leder Thingets Forhandlinger, indtil den første almindelige Prøvelse af Valgbrevene har fundet Sted. Naar Rigsdagen ellers sammentræder, vælges strax under Aldersformandens Ledelse en Formand.

Til Valg af Formand udkræves over Halvdelen af Stemmerne; opnaaes dette ikke ved den første Afstemning, saa foretages et nyt frit Valg. Vindes ei heller da den forlangte Stemmefleerhed, indskrænkes Stemmegivningen til de to Medlemmer, der havde de fleste Stemmer ved andet Valg; have Flere lige mange Stemmer, gjør Alderen Udflaget. Efter samme Forskrift forholdes ved Valget af Vice-Formænd, hvorimod Secretairerne vælges ved simpel Stemmefleerhed.

Formanden leder Forhandlingerne i Thinget og sørger for, at god Orden vedligeholdes. Han modtager alle Meddelelser til Thinget og forestaaer dets Udfærdigelser; ligeledes forestaaer han Regnskabsvæsenet. Vil han tage videre Deel i Forhandlingerne end den, der hører til Formandens Virksomhed som saadan, maa han imidlertid overlade Forsædet til en af Vice-Formændene.

Ogsaa i Formandens Forfald træder efter hans Anmodning en af Vice-Formændene i alle Henseender i hans Sted.

Secretairerne føre under Formandens Tilsyn en kortfattet Protokol, hvori Forhandlingernes Gjenstand og Udfald optages; den oplæses ved Begyndelsen af det følgende Møde. De samle fremdeles Stemmerne ved Afstemningen, efter først selv at have afgivet deres Stemme. Ligeledes besørge de i Regelen Udfærdigelsen af Thingets Beslutninger under Formandens Ledelse. Forretningerne fordeles mellem dem efter Aftale med Formanden.

Formanden bestemmer ved Slutningen af hvert Møde Dagsordenen for næste Dagsmøde. Dog kunne 25 Medlemmer forlange, at den fastsættes ved Thingets Beslutning.

Thingets Medlemmer fordeles af Formanden ved Lodtrækning i 4 Afdelinger, over hvilke Secretairerne affatte Listerne. Hver Afdeling maa, saavidt muligt, bestaae af lige mange Medlemmer. Hver Afdeling vælger under Ledelse af Afdelingens ældste Medlem strax med absolut Stemmefleerhed en Formand samt en Secretair, der dog ikke optegner Forhandlingerne; den forhandler de Sager, der henvises til den i deres Almindelighed og udnævner, forsaavidt der er Tale om at danne et Udvalg, med absolut Stemmefleerhed det eller de Medlemmer af Udvalget, som den har at vælge.

Thinget kan nedsætte saavel vedvarende Udvalg, til hvilke Sager af et vist Slags blive at henvise, som Udvalg for enkelte Sager, til hvilke dog ogsaa senere nye Sager kunne henvises, naar deres Gjenstand staaer i Sammenhæng eller er beslægtet med den tidligere Sag. Paa ethvert Trin af en Sags Behandling kan et Udvalg nedsættes eller Sagen henvises til Prøvelse af det allerede nedsatte Udvalg. Skeer dette under en allerede begyndt Behandling, stilles dens Fortsættelse derefter i Bero.

Udvalgets Medlemmer vælges enten af Afdelingerne til den af Thinget bestemte Tid, eller af Thinget selv, ligesom dette kan forøge det gjennem Afdelingerne valgte Udvalg strax eller senere. Ogsaa kan Udvalget selv tilkalde et eller flere Medlemmer, naar Thinget dertil giver sit Samtykke.

Udvalget udnævner en Formand og en Secretair samt efter endt Forhandling en Ordfører. Den afgivne Betænkning trykkes og omdeles 3 Gange 24 Timer førend den foretages i Thinget.

Ændringsforslag til Forslag, som ere under Behandling, maae være indgivne 48 Timer og trykte omdeelte 24 Timer, førend de foretages. Forslag til Forandringer i Ændringsforslag kunne fremkomme ved Begyndelsen af det Møde, hvori de behandles, dog maae de indgives saa betids, at de til den Tid kunne være trykte. Udvalget har ogsaa saadan Ret i Henseende til Ændringsforslag i Almindelighed, men Andre kun, naar Thinget dertil undtagelsesviis giver sit Samtykke. Forslag om Deling af Afstemningen over en Paragraph eller et Ændringsforslag maae, for at komme i Betragtning, anmeldes førend Behandlingen begynder. Det Samme gjælder i Henseende til Forslag om Forening af tvende særskilte Ændringsforslag under een Afstemning. Naar et Ændringsforslag tages tilbage, kan det umiddelbart optages af en Anden.

Lovforslag, som indgives af Thingets Medlemmer, maae være affattede i Lovsform.

Alle Lovforslag skulle, hvad enten de fremkomme fra Regjeringen eller fra Landsthinget eller fra et eller flere af Folkethingets egne Medlemmer, forelægges i et Møde. De skulle være trykte og omdeelte idetmindste 48 Timer, før de foretages til første Behandling.

Ved den første Behandling tages de enkelte Paragrapher ikke under Overveielse, men Forslaget forhandles blot i dets Almindelighed. Ingen maa under denne Behandling tale meer end to Gange uden Thingets Samtykke. Dog undtages Ministrene, samt Ordføreren. Efter at Sagen paa denne Maade er forhandlet, bestemmer Thinget, om Forslaget skal komme til anden Behandling.

Ved den anden Behandling, der ikke maa finde Sted tidligere end 3 Gange 24 Timer efter den første, forhandles Lovforslagets enkelte Paragrapher med de dertil hørende Ændringsforslag i saadanne Afsnit, som Formanden maatte finde passende. Umiddelbart efter Forhandlingen af hver Paragraph eller Afsnit skrides til Afstemning over samme og de dertil hørende Ændringsforslag; dog bliver den eller de Paragrapher, hvortil intet Ændringsforslag er stillet, uden Afstemning at ansee som vedtagen, naar Formanden ikke finder Afstemning fornøden, eller Ingen forlanger Afstemning derover. Til Slutning afgjøres ved Afstemning, om Forslaget, i den saaledes fremkomne Form, maa komme til tredie Behandling.

Til tredie Behandling, som ikke maa finde Sted før 3 Gange 24 Timer efter den anden, kunne Ændringsforslag og Forslag til Forandringer i Affattelsen kun stilles af Udvalget, vedkommende Minister, eller af 15 Medlemmer, som derom forene sig. Disse nye Ændringsforslag forhandles i Forening med de tilsvarende Paragrapher og Forslaget i dets Heelhed, og bringes til Afstemning. Efter at derpaa Udvalget eller, hvis intet Udvalg har behandlet Sagen, en af Secretairerne har affattet Lovforslaget i Henhold til samtlige foregaaende Afstemninger, sættes dette endeligt til Afstemning i dets Heelhed.

Naar Folkethinget har vedtaget et Lovforslag, sender Formanden det i den Form, hvori det er vedtaget, til Landsthingets Formand med Anmodning om at forelægge det for dette Thing.

Naar Folkethinget modtager et tidligere i samme vedtaget, men nu i Landsthinget forandret, Forslag tilbage, sendes det af Formanden, hvis et Udvalg tidligere har behandlet Sagen, strax til dette. Efter at Forslaget i den Form, det har faaet i Landsthinget, samt Udvalgets Erklæring over samme har været trykt meddeelt 3 Gange 24 Timer, foretages det til Forhandling paa den for Lovforslags tredie Behandling foreskrevne Maade (§ 17), dog at ethvert Medlem har Ret til at stille Ændringsforslag. Hvis Forslaget i den i Landsthinget vedtagne Form billiges af Folkethinget, sender Formanden det til Statsraadet.

Hvis derimod Thinget forandrer Lovforslaget, sender Folkethingets Formand Forslaget i dets nye Form til Landsthinget.

Naar Folkethinget modtager et i Landsthinget vedtaget Forslag, behandles det paa den i §§ 14-17 anførte Maade. Hvis det da i Folkethinget vedtages i samme Form som det var samme tilstillet, sendes det af Folkethingets Formand til Statsraadet.

Hvis derimod Folkethinget foretager Forandringer i det tilsendte Forslag, sendes det tilbage til Landsthinget.

Naar Folkethinget anden Gang erholder et fra Landsthinget det tilsendt Lovforslag tilbage, behandles det i den Form, som det har faaet i Landsthinget, paa samme Maade, som er foreskrevet § 19. Billiges Forslaget, sendes det til Statsraadet; forandres det, kan det sættes under Overveielse, om Thinget vil forlange, at hvert Thing udnævner et lige Antal Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, som afgiver Betænkning over Uoverensstemmelserne. Beslutter Thinget dette, saa vedtages tillige, af hvor mange Medlemmer Udvalget efter Thingets Mening bør bestaae. Disse Beslutninger meddeles da Landsthinget.

Naar Folkethinget fra Landsthinget modtager Meddelelse om dettes Beslutning at forlange et fælles Udvalg i ovennævnte Øiemed, eller Folkethinget selv i Anledning af det Udfald, Sagen efter anden Gang at være foretagen i Landsthinget der har faaet, beslutter at forlange et saadant Udvalg, og begge Thing, saavel i dette Tilfælde som i det, der omtales § 23, ere blevne enige om Medlemmernes Antal, saa skrides til Udnævnelse af dette Udvalgs Medlemmer for Folkethingets Vedkommende, efter de for Udvalg i Almindelighed gjældende Regler.

Naar dette Udvalg har afgivet sin Betænkning oyer Uoverensstemmelserne, og naar denne 48 Timer har været Folkethinget trykt meddeelt, forhandles Betænkningen og stemmes der over Udvalgets Indstillinger samt over Lovforslaget i den Form, det ved Afstemningen har erholdt. Tilveiebringes Overeensstemmelse mellem Thingenes Beslutninger, sendes Lovforslaget til Statsraadet fra Folkethinget, hvis det sidst har behandlet Sagen.

Naar et Forslag, til Forandringer i eller Tillæg til Grundloven i Overeensstemmelse med sammes § 100 er første Gang behandlet og vedtaget af Rigsdagen i en ordentlig Samling, bliver det af Folkethingets Formand, hvis det sidst er vedtaget i dette Thing, at oversende til Landsthinget. Er Forslaget sidst vedtaget af Landsthinget, vil det, naar det paa lignende Maade er blevet Folkethinget tilsendt, være først at behandle i dette Thing under Rigsdagens næste ordentlige Samling.

Alle andre Forslag end Lovforslag maae ikke foretages, uden at have været anmeldte i et foregaaende Møde. Thinget beslutter da, om, og efter Forslag af Formanden, paa hvilken Maade, disse Sager skulle behandles. Dog maa intet Forslag af Thinget vedtages i samme Møde, i hvilket det først foretages. De Udfærdigelser, som blive en Følge af Thingets Beslutninger i disse Sager, forfattes af Udvalget, hvis et saadant har været nedsat, ellers af en af Secretairerne, og forelægges Thinget til Billigelse.

Saavel Regjeringssforslag som Forslag af Thingets Medlemmer kunne paa ethvert Trin af Behandling tages tilbage, men da ogsaa umiddelbart optages af en Anden.

Andragender fra Mænd udenfor Thinget kunne kun indleveres gjennem et Medlem af samme. Adresser og lignende Meddelelser til Thinget blive, efter af Formanden at være anmeldte, uden Oplæsning at fremlægge paa Forsamlingens Bord. Skulde i noget enkelt Tilfælde Formanden eller det Medlem, der har modtaget Adressen, undtagelsesviis ønske samme oplæst, bliver Spørgsmaalet herom uden Forhandling at sætte under Afstemning i et senere Møde, dog at Oplæsningen kun tilstedes, hvis ¾ af de tilstedeværende Medlemmer deri ere enige.

Forespørgsler, som et Medlem ønsker udenfor den almindelige Dagsorden at gjøre til Regjeringens Medlemmer, maae i et foregaaende Møde være indgivne skriftligt og af bestemt Indhold til Formanden, der meddeler dem til Vedkommende og opslaaer dem paa Dagslisten. Dog kan en saadan Forespørgsel kun gjøres med Thingets Samtykke, hvilket, hvis det forlanges, bestemmes ved Afstemning uden foregaaende Forhandling. Det reiste Spørgsmaal kan yderligere forfølges saavel af Spørgeren som af andre Medlemmer, men ingen Beslutning maa fattes.

Naar en Forespørgsel, et Forslag eller Ændringsforslag er fremsat og udviklet, er ethvert Medlem berettiget til at forlange sammes Afviisning. Thinget bestemmer da uden Forhandling, om det skal afvises. Der kan ogsaa under Forhandlingen fremsættes en med Grunde understøttet Paastand om Overgang til den næste Sag paa Dagsordenen, hvilken Paastand dog forud skriftligt maa være meddeelt Formanden.

Finder Formanden, at Forhandlingerne drages utilbørligt i Langdrag, da kan han foreslaae deres Afslutning, som afgjøres af Thinget uden Forhandling. Ligeledes kunne 15 Medlemmer forlange det sat under Afstemning, om Afslutning skal finde Sted. Disse Medlemmers Navne optages i Protokollen.

Ethvert Medlem, der har forlangt og erholdt Ordet, taler staaende fra sin Plads. Ingen maa enten tiltale eller ved Navn anføre et andet Medlem.

Intet Foredrag maa skee ved Oplæsning af skrevne Udarbeidelser.

Naar Flere samtidigt begjere Ordet, bestemmer Formanden, hvem af dem der skal have Ordet, forsaavidt ikke Nogen siden Forhandlingernes Begyndelse allerede har begjeret det. Korte Berigtigelser eller personlige Spørgsmaal kan ogsaa gives Fortrin. Forøvrigt bør Foredragene for og imod et Forslag, saavidt muligt, afvexle med hverandre.

Ethvert Medlem er pligtigt at underkaste sig Formandens Kjendelse angaaende Overholdelsen af den fornødne Orden. Naar et Medlem er kaldet 2 Gange til Orden, kan Thinget efter Formandens Forslag aldeles nægte ham Ordet i dette Møde. Skulde almindeligere Uorden opstaae, paaligger det Formanden midlertidigt at afbryde Mødet, eller, om nødvendigt, aldeles at hæve det.

Bifalds- eller Mishagsyttringer af Thingets Medlemmer ansees som stridende imod god Orden.

Ingen Beslutning maa tages af Thinget, med mindre over Halvdelen af Thingets Medlemmer er tilstede og tager Deel i Afstemningen.

Alle Spørgsmaal, undtagen det i § 29 omtalte, afgjøres ved absolut Stemmefleerhed. Formanden deeltager ikke i Afstemningen. Til ethvert Valg, undtagen Valget af Thingets Secretairer, udfordres over Halvdelen af Stemmerne, og Valget foretages i Overeensstemmelse med den i § 3 fastsatte Forskrift. Enhver Valgseddel, der indeholder et større eller mindre Antal Navne, end der skal stemmes paa, er ugyldig.

Maaden, hvorpaa Spørgsmaalene skulle fremsættes, bestemmes af Formanden. Dog kan efter 15 Medlemmers Forlangende Thinget selv fastsætte den, efterat et af de 15 Medlemmer og Formanden have udtalt sig.

Afstemningen skeer i Regelen ved at reise sig fra sin Plads eller blive siddende og bør da altid bestaae af Prøve og Modprøve, hvorved Stemmerne tælles af Secretairerne; dog er Formanden berettiget til at lade foretage Afstemning ved Navneopraab, enten strax eller efter en Afstemning paa almindelig Maade, naar dennes Udfald efter Secretairernes Beretning forekommer ham tvivlsom. Ligeledes kunne 12 Medlemmer inden Prøvens Begyndelse forlange Afstemning ved Navneopraab. Afstemning ved Kugler finder Sted, naar 25 Medlemmer forlange det; dog kunne andre 25 Medlemmer fordre Thingets Afgjørelse. Navnene paa de Medlemmer, som forlange Navneopraab eller Kugleafstemning, optages i Protokollen.

Thingets Forhandlinger trykkes i en dertil bestemt Tidende, hvis Ordning overlades Formanden og Secretairerne.

Thingets Møder ere offentlige. Dog kan Formanden eller 15 Medlemmer forlange, at alle Uvedkommende fjernes, hvorpaa Thinget afgjør, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde.

Adgangen til de offentlige Møder ordnes af Formanden. Tilhørerne ere pligtige at holde sig aldeles rolige og tause. Hvis dette ei overholdes, kan Formanden lade dem, der forstyrre Roligheden, og i fornødent Fald samtlige Tilhørere, fjerne.

Orlov kan meddeles af Formanden paa 8 Dage, men hvis den ønskes paa længere Tid, forelægges Begjeringen Forsamlingen til Afgjørelse.

Ved Rigsdagen ansættes, som lønnede Embedsmænd, en Bureauchef og tvende Secretairer.

Bureauchefen ansættes og afskediges efter Formændenes Indstilling ved Rigsdagens Beslutning. Han har under Thingenes Formænd og efter disses nærmere Anviisning at bestyre alle under Rigsdagsbureauet henlagte Forretninger, at forestaae Archivet og føre Tilsynet med Localer og Inventarium ogsaa i den Tid, hvori Rigsdagen ikke er samlet, samt endelig særligt at paasee og deeltage i Revisionen af Folkethingets Tidende.

Den ene Secretair ansættes og afskediges af Folkethinget efter Formandens Indstilling. Han har under Bureauchefen og med dennes Hjælp at foretage Revision af Folkethingets Tidende.

Den anden Secretair, der ansættes og afskediges af Landsthinget, har foruden de ham af dette Thing særligt paalagte Forretninger at affatte Registret til Folkethingets Tidende.

I særdeles paatrængende Tilfælde kan der afviges fra foranstaaende Forskrifter, forsaavidt de ikke beroe paa Grundlovsbestemmelser, naar tre Fjerdedele af de Stemmende derom ere enige.