Saasnart Folkethinget sammentræder efter nye Valg, vælges under Aldersformandens Forsæde en midlertidig Formand, der leder Thingets Forhandlinger, indtil den første almindelige Prøvelse af Valgbrevene har fundet Sted. Til Foretagelse af denne Prøvelse deles Thingets Medlemmer ved Lodtrækning i fire, saavidt muligt, lige store Afdelinger. Første Afdeling afgiver sine Medlemmers Valgbreve til anden Afdeling, anden til tredie, tredie til fjerde og fjerde til første. Hver Afdeling undersøger de saaledes modtagne Valgbreve, vedtager sine Indstillinger til Thinget angaaende de Valg, for hvilke de ere udstedte, og udnævner en Ordfører. Indstillingerne kunne fremsættes uden foregaaende Frist og mundtligt; Thinget kan ved Afstemning over dem tage Beslutning om Valgene i samme Møde, hvori Indstillingerne fremsættes.

Thinget vælger en Formand, to Viceformænd og fire Sekretærer. Valget gjælder for fire Uger. Formandsvalget foretages, naar nye Valg have fundet Sted, under den midlertidige Formands Ledelse, naar Rigsdagen ellers træder sammen, under Aldersformandens Ledelse.

Til Valg af Formand udkræves over Halvdelen af Stemmerne; opnaaes dette ikke ved den første Afstemning foretages et nyt frit Valg. Vindes ei heller da den forlangte Stemmeflerhed, indskrænkes Stemmeafgivningen til de to Medlemmer, der havde de fleste Stemmer ved andet Valg. Have Flere lige mange Stemmer, gjør Alderen Udslaget. Efter samme Forskrift forholdes ved Valget af Viceformænd, hvorimod Sekretærerne vælges ved simpel Stemmeflerhed, forsaavidt ikke Valg efter Forholdstals-Valgmaaden begjeres (jfr. § 38).

Formanden foranstalter Valg af 3 Medlemmer, der i Forbindelse med de 4 Afdelingers Ordførere danne et Udvalg for Prøvelse af Valgbreve, som først komme tilstede efter den almindelige Prøvelse, og for Undersøgelse af Valg, hvis Anerkjendelse Thinget har udsat. Om Behandlingen af dette Udvalgs Indstillinger gjælder det Samme, som i § 2 er foreskrevet om Afdelingernes Indstillinger; dog skulle Reglerne i § 21 altid komme til Anvendelse, naar Udvalget gjør skriftlig Indstilling eller indstiller et Valg til Forkastelse.

Formanden leder Forhandlingerne i Thinget og sørger for, at god Orden vedligeholdes. Han modtager alle Meddelelser til Thinget og forestaaer dets Udfærdigelser; ligeledes forestaaer han Regnskabsvæsenet. Vil han tage videre Del i Forhandlingerne end den, der hører til Formandens Virksomhed som saadan, maa han imidlertid overlade Forsædet til en af Viceformændene. Han deltager ikke i nogen Afstemning.

I Formandens Forfald træder en af Viceformændene i alle Henseender i hans Sted.

Sekretærerne føre under Formandens Tilsyn en kortfattet Protokol, hvori Forhandlingernes Gjenstand og Udfald optages; den oplæses ved Begyndelsen af det følgende Møde. De samle fremdeles Stemmerne ved Afstemningen. Ligeledes besørge de Udfærdigelsen af Thingets Beslutninger under Formandens Ledelse, medmindre Thinget i et enkelt Tilfælde vedtager en anden Fremgangsmaade. Forretningerne fordeles mellem dem efter Aftale med Formanden.

Thinget kan nedsætte saavel Vedvarende Udvalg, til hvilke Sager af et vist Slags blive at henvise, som Udvalg for enkelte Sager, til hvilke dog ogsaa senere nye Sager kunne henvises, naar deres Gjenstand staaer i Sammenhæng eller er beslægtet med den tidligere Sag. Udvalget kan selv tilkalde eet eller flere Medlemmer, naar Thinget dertil giver sit Samtykke. Paa ethvert Trin af en Sags Behandling kan et Udvalg nedsættes, eller Sagen henvises til Prøvelse af et allerede nedsat Udvalg. Skeer dette under en allerede begyndt Behandling, stilles dens Fortsættelse derefter i Bero.

Udvalget udnævner umiddelbart efter sin Sammentræden en Formand og en Sekretær samt paa det Tidspunkt, som det finder hensigtsmæssigt, en Ordfører. Det afgiver en Betænkning, der trykkes og omdeles og først 3 Dage derefter maa foretages i Thinget.

Lovforslag skulle være affattede i Lovsform. De skulle, hvad enten de fremkomme fra Regjeringen eller fra Landsthinget eller fra eet eller flere af Folkethingets egne Medlemmer, forelægges i et Møde og være trykte og omdelte to Dage, før de foretages til første Behandling. Intet Lovforslag kan endelig vedtages, forinden det 3 Gange har været behandlet af Thinget (Grl. § 52).

Ved første Behandling forhandles Forslaget i dets Almindelighed. Ingen maa under denne Behandling tale mer end to Gange uden Thingets Samtykke. Dog undtages Ministrene (Grl. § 59), Ordføreren og ved private Lovforslag Forslagstilleren eller, hvis der er flere Forslagstillere, disses Ordfører. Efterat Sagen paa denne Maade er forhandlet, bestemmer Thinget, om Forslaget skal komme til anden Behandling.

Ved anden Behandling, der ikke maa finde Sted før 3 Dage efter den første, forhandles Lovforslagets enkelte Paragrafer med de dertil hørende Ændringsforslag i saadanne Afsnit, som Formanden maatte finde passende. Umiddelbart efter Forhandlingen af hvert Afsnit skrides til Afstemning over sammes Paragrafer og de dertil hørende Ændringsforslag; dog bliver den eller de Paragrafer, hvortil intet Ændringsforslag er stillet, uden Afstemning at ansee som vedtagen, naar Formanden ikke finder Afstemning fornøden, og Ingen forlanger Afstemning derover. Til Slutning afgjøres ved Afstemning om Forslaget i den saaledes fremkomne Form skal komme til tredie Behandling.

Ved tredie Behandling, som ikke maa finde Sted før 3 Dage efter den anden, og hvortil Ændringsforslag kun kunne stilles af Udvalget, af et Flertal eller Mindretal i Udvalget, af vedkommende Minister eller af 15 Medlemmer i Forening (jvfr. § 22), forhandles Ændringsforslagene, de Paragrafer, hvortil de ere stillede, og Lovforslaget som Helhed, under eet eller i Afsnit efter Formandens Bestemmelse, og Ændringsforslagene bringes til Afstemning. Efterat derpaa en af Sekretærerne under Formandens Ledelse har affattet Lovforslaget i Henhold til samtlige foregaaende Afstemninger, oplæses det, forsaavidt Formanden finder det fornødent, og sættes endelig til Afstemning i dets Helhed.

Naar Folkethinget har vedtaget et først i samme indbragt Lovforslag sender Formanden det i den Form, hvori det er vedtaget, til Landsthingets Formand (Grl. § 53) med Anmodning om at forelægge det for dette Thing.

Naar Folkethinget modtager et tidligere i samme vedtaget, men nu i Landsthinget forandret Lovforslag tilbage, sendes det af Formanden, hvis et Udvalg tidligere har behandlet Sagen, strax til dette. Efterat Forslaget i den Form, det har faaet i Landsthinget, samt Udvalgets Erklæring over samme have været trykt omdelte i 3 Dage, foretages det til Forhandling paa den for Lovforslags tredie Behandling foreskrevne Maade (§ 13), dog at ethvert Medlem har Ret til at stille Ændringsforslag. Hvis Forslaget i den i Landsthinget vedtagne Form billiges af Folkethinget, sender Formanden det til Statsraadet. Forandres det derimod af Folkethinget, sender Formanden det i dets nye Form til Landsthinget (Grl. § 53).

Naar Folkethinget modtager et i Landsthinget vedtaget Lovforslag, som ikke tidligere har været til Behandling i Folkethinget, behandles det paa den i §§ 10-13 anførte Maade. Hvis det da i Folkethinget vedtages i samme Form, hvori det var Folkethinget tilstillet, sendes det af Formanden til Statsraadet. Forandres det derimod af Folkethinget, sender Formanden det tilbage til Landsthinget (Grl. § 53).

Naar Folkethinget anden Gang erholder et fra Landsthinget det tilsendt Lovforslag tilbage, behandles det i den Form, som det har faaet i Landsthinget, paa samme Maade, som er foreskreven i § 15. Billiges Forslaget, sendes det af Formanden til Statsraadet; forandres det, kan det sættes under Overveielse, om Thinget vil forlange, at hvert Thing udnævner et lige Antal Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, som afgiver Betænkning over Uoverensstemmelserne og gjør Indstilling til Thingene (Grl. § 53). Beslutter Thinget dette, saa vedtages tillige, af hvormange Medlemmer Udvalget efter Thingets Mening bør bestaae. Disse Beslutninger meddeles da Landsthinget.

Naar Folkethinget fra Landsthinget modtager Meddelelse om dettes Beslutning at forlange et fælles Udvalg i ovennævnte Øiemed, eller Folkethinget selv i Anledning af det Udfald, Sagen efter anden Gang at være foretagen i Landsthinget der har faaet, beslutter at forlange et saadant Udvalg, og begge Thing, saavel i dette Tilfælde som i det, der omtales i § 17, ere blevne enige om Medlemmernes Antal, saa skrides til Udnævnelse af dette Udvalgs Medlemmer for Folkethingets Vedkommende efter de for Udvalg i Almindelighed gjældende Regler.

Naar dette Udvalg har afgivet sin Betænkning over Uoverensstemmelserne, og naar denne i to Dage har været trykt omdelt, forhandles Betænkningen, og stemmes der over Udvalgets Indstillinger, samt over Lovforslaget i den Form, det ved Afstemningen har erholdt. Tilveiebringes Overensstemmelse mellem Thingenes Beslutninger, sendes Lovforslaget til Statsraadet fra Folkethinget, hvis det sidst har behandlet Sagen.

Lovforslag, der indeholde Forandring i eller Tillæg til Grundloven, skulle i deres Titel være betegnede som Grundlovsforslag; ere de ikke betegnede saaledes, afvises de af Formanden. Ændringsforslag, der indeholde Forandring i eller Tillæg til Grundloven, kunne kun stilles, til Grundlovsforslag; stilles de til andre Forslag, afvises de af Formanden.

Andre selvstændige Forslag end Lovforslag (jvf. dog §§ 1 og 4) skulle anmeldes i et Møde. Thinget beslutter da i et følgende Møde, efter Forslag af Formanden, paa hvilken Maade disse Sager skulle behandles. Dog maa intet Forslag vedtages i samme Møde, i hvilket Bestemmelse er tagen om, hvorledes det skal behandles. De Udfærdigelser,' som blive en Følge af Thingets Beslutninger i disse Sager, forfattes af en af Sekretærerne under Formandens Ledelse.

Ændringsforslag til Forslag, som ere under Behandling, maae være indgivne 2 Dage og trykt omdelte 1 Dag, førend de foretages. Forslag om Deling as Afstemningen over en Paragraf betragtes som et Ændringsforslag (jvfr. § 36). Underændringsforslag (Forslag til Forandringer i Ændringsforslag) kunne fremkomme ved Begyndelsen af det Møde, hvori de sættes under Forhandling; dog maae de indgives saa betids, at de til den Tid kunne være trykt omdelte. Af Udvalget kunne ogsaa Ændringsforslag stilles med samme korte Frist, men af Andre kun, naar Thinget dertil giver sit Samtykke. Til Fremsættelse af Underændringsforslag kræves i intet Tilfælde mere end een Forslagstiller (jvfr. § 13).

Ønsker et Medlem at bringe et offentligt Anliggende under Forhandling og derom at æske een eller flere Ministres Forklaring (Grl. § 62), skeer det ved en Forespørgsel, som, skriftligt og bestemt affattet, indgives til Formanden, anmeldes i et Møde og undergives i et følgende Møde Thingets Afgjørelse af, hvorvidt den maa stilles. Hvis Samtykket gives - hvilket skeer enten stiltiende, eller, naar Afstemning forlanges, ved Afstemning uden Forhandling - meddeles den af Formanden til vedkommende Minister eller Ministre og fremsættes og forhandles i et derpaa følgende Møde. Ved denne Forhandling maa ingen Beslutning tages.

Saavel Regeringsforslag som Forslag af Thingets Medlemmer kunne paa ethvert Trin af Behandling tages tilbage, men da ogsaa umiddelbart optages af en Anden.

Et Forslag, et Ændringsforslag eller en Forespørgsel kan paa Begjering af et Medlem afvises. Begjeringen skal fremsættes, inden nogen Anden end Forslagstilleren eller Forespørgeren har havt Ordet. Thinget bestemmer da uden Forhandling, om det skal afvises. Dog kan Forslagstilleren eller Forespørgeren, hvis heller ikke han, inden Afvisning begjeres, har havt Ordet, forlange Ordet for at udvikle sit Forslag eller sin Forespørgsel.

Der kan ogsaa under Forhandlingen fremsættes en med Grunde understøttet Paastand om Overgang til den næste Sag paa Dagsordenen, hvilken Paastand dog forud skriftligt maa være meddelt Formanden.

Intet Andragende maa overgives Thinget uden gjennem et af dets Medlemmer (Grundl. § 63). Adresser og lignende Meddelelser til Thinget blive, efter af Formanden at være anmeldte i et Møde, uden Oplæsning at fremlægge paa Forsamlingens Bord. Skulde Formanden eller det Medlem, der har modtaget Adressen, undtagelsesvis ønske samme oplæst, bliver Spørgsmaalet herom uden Forhandling at sætte under Afstemning i et senere Møde, dog at Oplæsningen kun tilstedes, hvis ¾ af de tilstedeværende Medlemmer deri ere enige.

Ethvert Medlem, der har forlangt og erholdt Ordet, taler staaende fra sin Plads. Ingen maa enten tiltale eller ved Navn anføre et andet Medlem.

Intet Foredrag maa skee ved Oplæsning af skrevne eller trykte Udarbeidelser.

Formanden giver i Reglen Medlemmerne Ordet i den Orden, hvori de forlange det; dog kan han herfra gjøre Undtagelser med Hensyn til Ordføreren, saa og for at lade Foredragene for og imod det Forslag, som forhandles, afvexle med hverandre eller for at lade et Medlem fremsætte en kort Berigtigelse eller gjøre en personlig Bemærkning. Ministrene ere berettigede til under Forhandlingerne at forlange Ordet, saa ofte de ville, idet de iøvrigt iagttage Forretningsordenen (Grl. § 59).

Ethvert Medlem er pligtigt at underkaste sig Formandens Kjendelse angaaende Overholdelsen af den fornødne Orden. Naar et Medlem i samme Møde er kaldet to Gange til Orden, kan efter Formandens Forslag Thinget aldeles nægte ham Ordet i dette Møde. Skulde almindeligere Uorden opstaae, paaligger det Formanden midlertidigt at afbryde Mødet, eller, om nødvendigt, aldeles at hæve det.

Bifalds- og Mishags-Yttringer af Thingets Medlemmer ansees som stridende imod god Orden.

Finder Formanden, at Forhandlingerne drages utilbørligt i Langdrag, da kan han foreslaae deres Afslutning, som afgjøres af Thinget uden Forhandling. Ligeledes kunne 15 Medlemmer forlange sat under Afstemning, om Afslutning skal finde Sted. Disse Medlemmers Navne oplæses.

Formanden bestemmer ved Slutningen af hvert Møde Dagsordenen for næste Dagsmøde. Dog kan den fastsættes ved Thingets Beslutning, naar 25 Medlemmer skriftligt forlange det og gjøre Forslag om en bestemt Dagsorden. Saadant Forlangende og Forslag skal, forsaavidt det gaaer ud paa, at en bestemt Sag skal udgaae af Dagsordenen, indgives til Formanden samme Dag, som Dagsordenen er opgivet; forsaavidt det gaaer ud paa, at en bestemt Sag skal opføres paa Dagsordenen, anmeldes det til Thinget ved Slutningen af det Møde, forinden eller under hvilket det er indgivet; Forslaget afstemmes uden Forhandling ved Begyndelsen af det følgende Møde. Forkastes det, er den af Formanden opgivne Dagsorden dermed vedtagen. - Formanden kan, naar Dagsordenen ikke er fastsat ved Thingets Beslutning, forandre Rækkefølgen af de derpaa opførte Sager og lade en paa Dagsordenen opført Sag udgaae, naar han meddeler Thinget sine Grunde derfor; men han kan kun, naar Thinget dertil giver sit Samtykke efter § 43, lade en Sag foretage, som ikke er opført paa Dagsordenen.

Thinget kan ikke tage nogen Beslutning, naar ikke over Halvdelen af dets Medlemmer er tilstede og deltager i Afstemningen (Grl. § 61). En Beslutning er tagen, naar Flere have stemt for end imod Forslaget, dog med Undtagelse af de i §§ 26 og 43 nævnte Tilfælde.

En Beslutning kan ikke forandres under samme Behandling, hvorunder den er tagen.

Afstemningernes Omfang, Orden og indbyrdes Forhold bestemmes af Formanden, eller, saafremt 15 Medlemmer forlange det, af Thinget, efterat et af de 15 Medlemmer og Formanden hver een Gang have udtalt sig. Dog kam et Medlem begjere Afstemningen over et Ændringsforslag delt; Begjeringen herom skal være fremsat, inden Behandlingen begynder (jvfr. § 22).

Afstemningen skeer i Reglen ved, at de Medlemmer, der befinde sig paa de for Thingets Medlemmer indrettede Pladser, reise sig; den bestaaer af Prøve og Modprøve; Stemmerne tælles af Sekretærerne. Dog er Formanden berettiget til at lade foretage Afstemning ved Navneopraab, enten strax eller efter en Afstemning paa almindelig Maade, naar dennes Udfald efter Sekretærernes Beretning forekommer ham tvivlsom. Ligeledes kunne 12 Medlemmer inden Afstemningens Begyndelse skriftligt forlange et eller flere Punkter afstemt ved Navneopraab. Ved saadanne Afstemninger opraabes Sekretærerne, i Lighed med de øvrige Medlemmer, efter deres Navnes Bogstavfølge. Afstemningen ved Kugler finder Sted, naar 25 Medlemmer skriftligt forlange det inden Afstemningens Begyndelse; dog kunne andre 25 Medlemmer ved at reise sig fordre Thingets Afgjørelse. Navnene paa de Medlemmer, som forlange Navneopraab eller Kugleafstemning, oplæses.

Valg skeer enten efter Flertals-Valgmaade eller efter Forholdstals-Valgmaade.

Flertals-Valgmaaden anvendes, naar der ikke er fremsat Begjering om Forholdstalsvalg; den udføres efter den i § 3 givne Forskrift. En Stemmeseddel er ugyldig, naar den indeholder et større eller mindre Antal Navne, end der skal stemmes paa, eller et uvedkommende eller ikke tilstrækkeligt betegnende Navn. Optællingen af Stemmerne kan efter Formandens Beslutning og under det Tilsyn, han bestemmer, foretages udenfor Mødet eller under Behandlingen af de følgende Sager paa Dagsordenen. Blive Omvalg fornødne, foretages disse i samme eller i et paafølgende Møde.

Forholdstals-Valgmaaden anvendes, naar Begjering om dens Anvendelse er inden Afstemningen skriftligt tilstillet Formanden fra 15 Medlemmer i Forening; den udføres efter følgende Regler: De afgivne Stemmesedlers Antal deles med Antallet af de Medlemmer, som skulle vælges, og det derved fremkomne Forholdstal, med Bortkastelse af Brøken, lægges til Grund for Valget, som følger. Efterat Stemmesedlerne ere nedlagte og blandede i en Urne, fremtager Formanden dem derefter een for een og oplæser det første paa enhver af dem anførte Navn, hvilket nedskrives af Sekretærerne. De Sedler, paa hvilke det samme Navn er anført øverst, lægges sammen, og saasnart et Navn er forekommet saa ofte, at de derpaa faldne Stemmer have naaet det udfundne Forholdstal, standses der med Oplæsningen. Naar en Eftertælling af Stemmesedlerne har godtgjort Rigtigheden af det nedskrevne Stemmetal, erklæres den Paagjældende for valgt. Derpaa fortsættes med Oplæsningen af de tilbagestaaende Stemmesedler saaledes, at hvor paa nogen af disse den allerede Valgtes Navn findes som det første, udslettes dette, og det næste Navn betragtes da som først skrevet. Naar paany det fornævnte Forholdstal af Stemmer forekommer for Nogen, forholdes atter paa den nys beskrevne Maade, og naar dette Valg derved er blevet afgjort, fortsættes atter Oplæsningen med Iagttagelse af den foran beskrevne Fremgangsmaade, saaledes at Navnene paa de allerede Valgte, hvor de ere først anførte, udslettes, indtil samtlige Stemmesedler ere gjennemgaaede, eller det hele Antal, der skal vælges, er valgt. Er et opført Navn uvedkommende eller ikke tilstrækkeligt betegnende, udgaaer det, men Stemmesedlen bliver ikke derfor ugyldig. Heller ikke er en Stemmeseddel ugyldig, fordi der paa den er opført et større eller mindre Antal Navne, end der skal stemmes paa. Forsaavidt ikke endnu alle Valg herved ere opnaaede, foretages Omvalg paa de manglende, og til disse Valg udfordres over Halvdelen af de afgivne Stemmer.

Thingets Møder ere offentlige. Dog kan Formanden eller 15 Medlemmer forlange, at alle Uvedkommende fjernes, hvorpaa Thinget afgjør, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde (Grundl. § 65). Adgangen til de offentlige Møder ordnes af Formanden.

Hvis Tilhørerne ikke forholde sig rolige og tause, kan Formanden lade dem, der forstyrre Roligheden og i fornødent Fald samtlige Tilhørere fjerne.

Thingets Forhandlinger trykkes i en dertil bestemt Tidende, hvis Ordning overlades Formanden og Sekretærerne.

Et Medlem bør ikke uden Orlov udeblive fra Thingets Møder længere end 3 Dage i Rad. Orlov meddeles af Formanden, naar Fraværelsen ikke skal vare over 14 Dage, ellers af Thinget.

I særdeles paatrængende Tilfælde kan der paa Forslag af Formanden eller efter et skriftligt indgivet Forslag af 15 Medlemmer afviges fra foranstaaende Forskrifter, forsaavidt de ikke beroe paa Grundlovsbestemmelser, naar tre Fjerdedele af de Stemmende derom ere enige.

Ved Rigsdagen ansættes som lønnede Embedsmænd en Bureauchef og en Sekretær.

Bureauchefen ansættes og afskediges efter Formændenes Indstilling ved Rigsdagens Beslutning. Han har under Thingenes Formænd og efter disses nærmere Anvisning at bestyre alle under Rigsdagsbureauet henlagte Forretninger, at forestaae Arkivet og føre Tilsynet med Lokaler og Inventarium, ogsaa i den Tid, hvori Rigsdagen ikke er samlet, samt endelig særligt at paasee og, naar fornødent gjøres, deltage i Revisionen af Folkethingets Tidende.

Sekretæren afskediges og antages af Landsthinget efter Formandens Indstilling. Han besørger Revisionen af Landsthingets Tidende og affatter Registrene til begge Things Tidender samt har desuden at udføre de ham af Landsthingets Formand paalagte Forretninger.

Saalænge Rigsdagen er samlet, tilstaaes enhver af de i § 44 nævnte Embedsmænd 3 Rd. i dagligt Vederlag. Derhos bevilges dem følgende aarlige Gager: for Bureauchefen 800 Rd., for Landsthingssekretæren 600 Rd. med Tillæg af 50 Rd. for hvert Aars Tjeneste, indtil det naaer et Beløb af 200 Rd. for hver, at regne fra deres Ansættelse i fornævnte Stillinger. Ved Beregningen af Gagerne forholdes efter Lov af 31te Marts 1860 § 5. Disse Embedsmænd ere pensionsberettigede efter Pensionsloven af 3die Januar 1851 § 1.

Til Bistand for Bureauchefen ved Revisionen af Folkethingstidenden og for Landsthingssekretæren ved Revisionen af Landsthingstidenden antager hvert Things Formand for dette Things Vedkommende det fornødne Antal Assistenter for hver Samling og bestemmer deres Antagelses- og Lønningsvilkaar.

Det øvrige til Besørgelsen af Forretningerne fornødne Personale antages, og deres Antagelses- og Lønningsvilkaar bestemmes for hver Samling af begge Thingenes Formænd i Forening.

Naar Rigsdagens Samling er sluttet, er det Medlem, der sidst har været valgt til Formand, bemyndiget til i Mellemtiden indtil næste Samling at træffe for Folkethingets Vedkommende de fornødne Foranstaltninger med Hensyn til Rigsdagens indre Forhold.