Saa snart Folketinget sammentræder efter nye Valg, vælges under Aldersformandens Forsæde en midlertidig Formand, der leder Tingets Forhandlinger, indtil den første almindelige Prøvelse af Valgbrevene har fundet Sted.

Til Foretagelse af Valgenes Prøvelse, forsaavidt angaar de 93 Kredsvalg udenfor København-Frederiksberg, deles Tinget i fem Afdelinger. 1ste Afdeling afgiver sine Medlemmers Valgbreve til 2den Afdeling, 2den til 3die, 3die til 4de, 4de til 5te og 5te til Iste. Hver Afdeling undersøger de saaledes modtagne Valgbreve, vedtager sine Indstillinger til Tinget angaaende de Valg, for hvilke de er udstedte, og udnævner en Ordfører.

Indstillingerne angaaende Valg, hvorover der ikke foreligger Klage, eller om hvis Godkendelse den paagældende Afdeling er enig, afgøres først. Disse Indstillinger kan fremsættes uden forudgaaende Frist og mundtlig; Tinget kan ved Afstemning over dem tage Beslutning om Valgene i samme Møde, hvori Indstillingerne fremsættes. Indstillingerne med Hensyn til de Øvrige Valg behandles derefter under eet for alle fem Afdelinger.

Beslutning om et Valgs Gyldighed eller Ugyldighed tages ved Afstemning for og imod Anerkendelsen af dets Gyldighed.

Prøvelsen af det i København-Frederiksberg foregaaede Valg af 24 Medlemmer og af de af Indenrigsministeren fordelte 23 Tillægsmandater foretages af et Udvalg bestaaende af 8 Medlemmer, hvortil hvert Parti udpeger 2. Dette Udvalg foretager for det første en Undersøgelse af Rigtigheden af den af Valgbestyrelsen i København-Frederiksberg foretagne Fordeling af Mandaterne mellem de dèr opstillede Lister og fremkommer med Indstillinger til Tinget angaaende de paagældende Valg. Endvidere undersøger Udvalget Rigtigheden af den af Indenrigsministeren foretagne Fordeling af Tillægsmandaterne og gør ligeledes herom Indstilling til Tinget. Denne sidste Indstilling fremkommer dog først, naar Tinget Vedtagne Lovforslag har taget sine Beslutninger vedrørende Godkendelsen af de 93 Enkeltmandsvalg og de 24 Valg i København-Frederiksberg. Er Gyldigheden af noget af disse Valg forkastet, eller er Spørgsmaalet om et eller flere Valgs Godkendelse besluttet udsat, omfatter Udvalgets Indstilling, for saa vidt den gaar ud paa Godkendelse, kun dem af Tillægsmandaterne, om hvilke det med Sikkerhed kan vides, at de ikke vil blive berørt af eventuelt senere foretagne Valg i Stedet for dem, hvis Gyldighed er forkastet eller udsat. – Forsaavidt Udvalgets Indstilling ikke gaar ud paa en ubetinget Godkendelse af den skete Fordeling af Tillægsmandaterne, skal den tilligemed de Beregninger, hvorpaa den maatte grunde sig, foreligge trykt omdelt mindst 3 Timer, før den tages til Behandling.

Tinget vælger en Formand, to Viceformænd og fire Sekretærer. Ingen kan uden Tingets Samtykke undslaa sig for at modtage Valget. Valgene foretages ved hver Rigsdagssamlings Begyndelse og ved Genoptagelse af en ved Folketingets Opløsning afbrudt Samling, samt naar 25 Medlemmer skriftlig og med mindst 3 Dages Varsel forlange det; de gælde, indtil ny Valg ere foretagne. Valg af Formand og Viceformand foretages, naar nye Valg har fundet Sted, under den midlertidlige Formands Ledelse; naar Rigsdagen ellers træder sammen, eller naar det bliver nødvendigt at vælge ny Formand i Løbet af en Rigsdagssamling, foretages Valget under Aldersformandens Ledelse.

Valget af Formand og Viceformænd foregaar ved Forholdstalsvalg saaledes, at den først valgte er Formand og de to næste henholdsvis 1ste og 2den Viceformand.

Formanden leder Forhandlingerne i Tinget og sørger for, at god Orden vedligeholdes. Han modtager alle Meddelelser til Tinget og forestaar dets Udfærdigelser; ligeledes forestaar han Regnskabsvæsenet. Vil han tage videre Del i For­handlingerne end den, der hører til Formandens Virksomhed som saadan, maa han imidlertid overlade Forsædet til en af Viceformændene. Han deltager ikke i nogen Afstemning.

Under Formandens Tilsyn føres en kortfattet Protokol, hvori Forhandlingernes Genstand og Udfald optages. Den ligger indtil det følgende Møde til Eftersyn for Medlemmerne, og gøres der da ikke af noget Medlem Indsigelse imod dens Affattelse, betragtes den som billiget af Tinget og underskrives af Formanden og en Sekretær. Indsigelser mod dens Affattelse afgøres af For­manden.

I Formandens Forfald træder en af Viceformændene i alle Henseender i hans Sted.

Sekretærerne samle Stemmerne ved Afstemningen og meddele Tallet til Formanden. Lige­ledes besørge de Udfærdigelsen af Tingets Be­slutninger under Formandens Ledelse, medmindre Tinget i et enkelt Tilfælde vedtager en anden Fremgangsmaade. Forretningerne fordeles mellem dem efter Aftale med Formanden.

I Begyndelsen af hver Rigsdagssamling eller efter nye Valg til Folketinget vælger dette et Medlem til for sit Vedkommende at føre Tilsyn med Rigsdagens Bogsamling saavel under som imellem Rigsdagssamlingerne.

Tinget kan nedsætte saavel vedvarende Udvalg, til hvilke Sager af et vist Slags blive at henvise, som Udvalg for enkelte Sager, til hvilke dog ogsaa senere nye Sager kunne henvises, naar deres Gjenstand staar i Sammenhæng eller er beslægtet med den tidligere Sag. Udvalget kan selv tilkalde eet eller flere Medlemmer, naar Tinget dertil giver sit Samtykke. Paa ethvert Trin af en Sags Behandling kan et Udvalg nedsættes, eller Sagen henvises til Prøvelse af et allerede nedsat Udvalg. Sker dette under en allerede begyndt Behandling, stilles dens Fortsættelse derefter i Bero.

I hver Rigsdagssamling, saa snart denne er sat, nedsættes følgende staaende Udvalg: 1) et Udvalg for Forretningsordenen, i hvilket Viceformændene som saadanne indtræder, 2) et Udvalg for Andragender, 3) et Udvalg for Prøvelse af Valgbreve, som først komme tilstede efter den almindelige Prøvelse (§ 1), saavelsom for Undersøgelse af Valg, hvis Godkjendelse Thinget har udsat, eller af Klagepunkter, der vedrøre allerede godkjendte Valg. 4) Et Udvalg for Loves sproglige Affattelse, der under Lovforslags Behandling har Ret til, naar Udvalg er nedsat i Sagen, at forelægge dette, og, naar Udvalg ikke er nedsat, til, ogsaa ved 3die Behandling, at forelægge Tinget (jfr. § 14) Forslag til sproglige Ændringer i Lovforslagene. 5) Et finansudvalg. 6) et Lønningsudvalg.

I hver ordentlig Rigsdagssamling nedsættes et Udvalg for Statsrevisionens Betænkning.

Antallet af Medlemmer i hvert af disse Udvalg bestemmes efter Forslag fra Formanden i det Møde, hvor Valget sættes paa dagsordenen.

Indstillinger fra Udvalget for Forretningsordenen og fra Udvalget for Statsrevisionens Betænkning undergives, for saa vidt de ikke angaa Andragender, 2 Behandlinger efter Reglerne for Lovforslags anden og tredie Behandling.

Indstillinger fra Udvalget for Prøvelse af Valgbreve undergives, for saa vidt Udvalget gjør skriftlig Indstilling eller indstiller et Valg til Forkastelse, een Behandling efter Reglerne for Lovforslags anden Behandling; i modsat Fald gjælder det Samme, som i § 1 er foreskrevet om Afdelingernes Indstillinger.

Udvalget sammenkaldes af det Medlem, som er først valgt eller har faaet de fleste Stemmer, eller i hans Forfald af det derefter følgende Medlem inden 3 Mødedage efter Valget. Det udnævner da en Formand og en Sekretær samt paa det Tidspunkt, som det finder hensigtsmæssigt en Ordfører, hvilke Valg, saa snart de ere foretagne, meddeles til Rigsdagens Bureau. Det afgiver en Betænkning, der trykkes og omdeles og først 3 Dage derefter maa foretages i Tinget. Med Undtagelse af de i § 8 nævnte staaende Udvalg ophører et af Folketinget nedsat Udvalg, naar den eller de Sager, som have været henviste til det, ere færdige fra Rigsdagen. Saa snart et Udvalg ophører, afgiver dets Sekretær til Rigsdagens Bureau Udvalgets Protokol med Bilag.

Naar der for Folketinget er forelagt en fore­løbig Lov, og Forelæggelsen ikke er sket til Be­slutning, skal det staaende Udvalg for Forretnings­ordenen, hvis Tinget ikke beslutter at nedsætte et særligt Udvalg i dette Øjemed, afgive Be­tænkning over Loven og kan derom gjøre Ind­stilling. Indstillingen undergives i Tinget 2 Behandlinger efter Reglerne for Lovforslags første og anden Behandling.

Lovforslag skulle være affattede i Lovsform. De skulle, hvad enten de fremkomme fra Rege­ringen eller fra Landstinget eller fra eet eller flere af Folketingets egne Medlemmer, forelægges i et Møde, hvilket kan være det samme, hvori de an­meldes. Forslagene skulle være trykte og om­delte to Dage, for de foretages til første Behand­ling. Intet Lovforslag kan endelig vedtages, forinden det 3 Gange har været behandlet af Tinget (Grl. § 52).

Ved første Behandling forhandles Forslaget i dets Almindelighed. Dog kunne Forslag til Udeladelser, Tillæg eller andre Forandringer i Lovforslaget indledes og kortelig forhandles. Ingen maa under denne Behandling tale mer end to Gange uden Tingets Samtykke. Dog undtages Ministrene (Grl. § 59), Ordføreren og ved private Lovforslag Forslagsstilleren eller, hvis der er flere Forslagsstillere, disses Ordfører, ligesom ogsaa Formanden kan give Ordet for personlige Be­mærkninger eller korte Berigtigelser. Efter at Sagen paa denne Maade er forhandlet, bestemmer Tinget, om Forslaget skal komme til anden Be­handling.

Ved anden Behandling, der ikke maa finde Sted før 2 Dage efter den første, forhandles Lovforslagets enkelte Paragrafer med de dertil hørende Ændringsforslag i saadanne Afsnit, som Formanden maatte finde passende. Umiddelbart efter Forhandlingen af hvert Afsnit skrides til Afstemning over sammes Paragrafer og de dertil hørende Ændringsforslag. Til Slutning afgøres ved Afstemning, om Forslaget i den saaledes fremkomne Form skal komme til tredje Behandling.

Ved tredje Behandling, som ikke maa finde Sted før 2 Dage efter den anden, og hvortil Ændringsforslag kun kunne stilles af det i Sagen nedsatte Udvalg, af et Flertal eller Mindretal i dette, af det i § 8 under 4) nævnte staaende Ud­valgs Medlemmer i Forening, naar intet Udvalg er nedsat i Sagen, af vedkommende Minister eller af 15 Medlemmer i Forening (jfr. § 23), forhandles Ændringsforslagene, de Paragrafer, hvortil de ere stillede, og Lovforslaget som Helhed, under Et eller i Afsnit efter Formandens Bestemmelse, og, Ændringsforslagene bringes til Afstemning. Efter at Lovforslaget derpaa under Formandens Ledelse er affattet i Henhold til samtlige foregaaende Afstemninger, oplæses det, for saa vidt Formanden finder det fornødent, og sattes endelig til Af­stemning i dets Helhed. Et vedtaget Lovforslag underskrives af Formanden og en Sekretær.

Naar Folketinget har vedtaget et først i samme indbragt Forslag, sender Formanden det i den Form, hvor det er vedtaget, til Lands­tingets Formand (Grl. § 53) med Anmodning om at forelægge det for dette Ting.

Naar Folketinget modtager et tidligere i samme vedtaget, men nu i Landstinget forandret Lovforslag tilbage, sendes det af Formanden, hvis et Udvalg tidligere har behandlet Sagen, straks til dette. Efter at Forslaget i den Form, det har faaet i Landstinget, samt Udvalgets Erklæring over samme har været trykt omdelt i 2 Dage, foretages det til Forhandling paa den for Lovforslags tredje Behandling foreskrevne Maade (§ 14), dog at ethvert Medlem har Ret til at stille Ændringsforslag. Hvis Forslaget i den i Landstinget vedtagne Form billiges af Folketinget, sender Formanden det til Statsraadet. Forandres det derimod af Folketinget, sender Formanden det i dets ny Form til Landstinget (Grl. § 53).

Naar Folketinget modtager et i Landstinget vedtaget Lovforslag, som ikke tidligere har været til Behandling i Folketinget, behandles det paa den i §§ 11-14 anførte Maade. Hvis det da i Folketinget vedtages i samme Form, hvori det var Folketinget tilstillet, sendes det af Formanden til Statsraadet. Forandres det derimod af Folke­tinget, sender Formanden det tilbage til Landstinget (Grl. § 53).

Naar Folketinget anden Gang erholder et fra Landstinget det tilsendt Lovforslag tilbage, behandles det i den Form, som det har faaet i Landstinget, paa samme Maade, som er foreskreven i § 16. Billiges Forslaget, sendes det af Formanden til Statsraadet; forandres det, kan det sættes under Overvejelse, om Tinget vil forlange, at hvert Ting udnævner et lige Antal Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, som afgiver Betænkning over Uoverensstemmelserne og gør Indstilling til Tingene (Grl. § 53). Beslutter Tinget dette, saa vedtages tillige, af hvor mange Medlemmer Udvalget efter Tingets Mening bør bestaa. Disse Beslutninger meddeles da Landstinget.

Naar Folketinget fra Landstinget modtager Meddelelse om dettes Beslutning at forlange et fælles Udvalg i ovennævnte øjemed, eller Folke­tinget selv i Anledning af det Udfald, Sagen efter anden Gang at være foretagen i Landstinget der har faaet, beslutter at forlange et saadant Udvalg, og begge Ting, saavel i dette Tilfælde som i det, der omtales i § 18, ere blevne enige om Medlem­mernes Antal, saa skrides til Udnævnelse af dette Udvalgs Medlemmer for Folketingets Vedkommende efter de for Udvalg i Almindelighed gældende Regler.

Naar dette Udvalg har afgivet sin Betænkning over Uoverensstemmelserne, og naar denne i 2 Dage har været trykt omdelt, forhandles Betænkningen, og stemmes der over Udvalgets Indstillinger samt over Lovforslaget i den Form, det ved Afstemningen har erholdt. Tilvejebringes Overensstemmelse mellem Tingenes Beslutninger, sendes Lovforslaget til Statsraadet fra Folketinget, hvis det sidst har behandlet Sagen.

Lovforslag, der indeholde Forandring i eller Tillæg til Grundloven, skulle i deres Titel være betegnede som Grundlovsforslag; ere de ikke be­tegnede saaledes, afvises de af Formanden. Æn­dringsforslag, der indeholde Forandring i eller Tillæg til Grundloven, kunne kun stilles, til Grund­lovforslag; stilles de til andre Forslag, afvises de af Formanden.

Andre selvstændige Forslag end Lovforslag skulle være affattede i Beslutningsform og an­meldes i et Møde. For saa vidt Behandlings­maaden ikke er særlig foreskreven i Forretnings­ordenen, beslutter Tinget da i et følgende Møde efter Forslag af Formanden, paa hvilken Maade disse Sager skulle behandles. Dog maa intet Forslag vedtages i samme Møde, i hvilket Be­stemmelse er tagen om, hvorledes det skal be­handles.

Forslag om Meddelelse af Samtykke efter Grundlovens § 57 henvises af Formanden til det staaende Udvalg for Forretningsordenen, som af­giver Betænkning derover til Tinget. Forslaget undergives derefter een Behandling efter Reg­lerne for Lovforslags anden Behandling.

Ændringsforslag til Forslag, som ere under Behandling, maa være trykt omdelte Dagen, førend de foretages. Naar en Sag ved dens anden Behandling eller senere er henvist til Drøftelse af et Udvalg, efter at Behandlingen af den er be­gyndt, og Fortsættelsen af denne Behandling derfor er udsat, kunne Ændringsforslag stilles under samme Behandling, saafremt de trykt om­deles inden den nævnte Frist, forinden den paa ny foretages. Forslag om Deling af Afstemningen over en Paragraf betragtes som et Ændrings­forslag (jfr. § 37). Underændringsforslag (For­slag til Forandringer i Ændringsforslag) kunne fremkomme ved. Begyndelsen af det Møde, hvori de sættes under Forhandling; dog maa de indgives saa betids, at de til den Tid kunne være trykt omdelte. Af Udvalgets Medlemmer kunne ogsaa Ændringsforslag stilles med samme korte Frist, men af andre kun, naar Tinget dertil giver sit Samtykke. Til Fremsættelse af Underændrings­forslag kræves i intet Tilfælde mere end een For­slagsstiller (jfr. § 14).

Ønsker et Medlem at bringe et offentligt Anliggende under Forhandling og derom at æske en eller flere Ministres Forklaring (Grl. § 62), sker det ved en Forespørgsel, som, skriftlig og bestemt affattet, indgives til Formanden, anmeldes i et Møde og undergives i et følgende Møde Tingets Afgørelse af, hvorvidt den maa stilles. Hvis Samtykket gives, hvilket sker uden Forhandling, meddeles den af Formanden til vedkommende Minister eller Ministre og fremsættes og forhandles i et derpaa følgende Møde. Ved denne Forhandling maa ingen Beslutning tages. (Jfr. dog § 26).

Saavel Regeringsforslag som Forslag af Tin­gets Medlemmer kunne paa ethvert Trin af Behandling tages tilbage, men da ogsaa umiddelbart efter, at Tilbagetagelsen er anmeldt for Tinget, optages af en anden.

Et Forslag, et Ændringsforslag eller en Forespørgsel kan paa Begæring af et Medlem afvises. Begæringen skal fremsættes, inden nogen anden end Forslagsstilleren eller Forespørgeren har haft Ordet. Tinget bestemmer da uden Forhandling, om det skal afvises. Dog kan Forslagsstilleren eller Forespørgeren, hvis heller ikke han, inden Afvisning begæres, har haft Ordet, forlange Ordet for at udvikle sit Forslag eller sin Forespørgsel.

Der kan ogsaa under Forhandlingen fremsættes en med Grunde understøttet Paastand paa Overgang til den næste Sag paa Dagsordenen, hvilken Paastand dog, forud skriftlig maa være meddelt Formanden.

Intet Andragende maa overgives Tinget uden gennem et af dets Medlemmer (Grl. § 63). Under Andragender indbefattes saavel Ansøgninger som Adresser, Klager og lignende Henvendelser fra Personer, som ikke ere Medlemmer af Tinget. Ethvert Andragende bliver, efter af Formanden. at være anmeldt i et Møde, at tilstille det Udvalg, hvortil Indbringeren begærer det overgivet, eller, naar ingen saadan Begæring er fremsat, til Udvalget for Andragender. Dog blive Andragender om Tingets Samtykke efter Grundlovens § 57 at tilstille det staaende Udvalg for Forretnings­ordenen og Andragender angaaende Valgforhold at tilstille Udvalget for Valgbreves Prøvelse. Over hvert Andragende, særskilt eller i Forbindelse med andre Andragender eller andre til vedkom­mende Udvalg henviste Sager, afgives Betænk­ning med Erklæring, om Udvalget finder Anled­ning til derom at gøre Indstilling til Tinget eller ej. Indstillingerne undergives een Behandling efter Reglerne for Lovforslags anden Behandling. Angaaende de Andragender, om hvilke Udvalget ikke finder Anledning til at gøre Indstillinger, kan der i Tinget stilles Forslag, der da behandles paa samme Maade som Udvalgsindstillinger om Andragender.

Medlemmerne og Ministrene taler fra den i Salen indrettede særlige Talerplads (Talerstol), medmindre Formanden har tilladt, at de taler fra deres egen Plads. Saadan Tilladelse anses altid for givet, naar et Medlem faar Ordet for at fremsætte en kort Berigtigelse eller gøre en personlig Bemærkning (jfr. § 30). Ingen maa enten tiltale eller ved Navn anføre et andet Medlem.

Intet Foredrag maa ske ved Oplæsning af skrevne eller trykte Udarbejdelser.

Formanden giver i Reglen Medlemmerne Ordet i den Orden, hvori de forlange det; dog kan han herfra gøre Undtagelser med Hensyn til Ord­føreren, saa og for at lade Foredragene for og imod det Forslag, som forhandles, afveksle med hver­andre eller for at lade et Medlem fremsætte en kort Berigtigelse eller gøre en personlig Bemærk­ning. Ministrene ere berettigede til under For­handlingerne at forlange Ordet, saa ofte de ville, idet de i øvrigt iagttage Forretningsordenen (Grl. § 59).

Ethvert Medlem er pligtigt at underkaste sig Formandens Kendelse angaaende Overholdelsen af den fornødne Orden. Naar et Medlem i samme Møde er kaldt to Gange til Orden, kan efter Formandens Forslag Tinget aldeles nægte ham Ordet i dette Møde. Skulde almindeligere Uorden opstaa, paaligger det Formanden midlertidig at afbryde Mødet eller, om nødvendigt, aldeles at hæve det.

Bifalds- og Mishagsytringer af Tingets Med­lemmer anses som stridende imod god Orden.

Finder Formanden, at Forhandlingerne drages utilbørlig i Langdrag, da kan han foreslaa deres Afslutning, som afgøres af Tinget uden Forhand­ling. Ligeledes kunne 15 Medlemmer forlange sat under Afstemning, om Afslutning skal finde Sted. Disse Medlemmers Navne oplæses.

Formanden bestemmer ved Slutningen af hvert Møde Dagsordenen for næste Dagsmøde. Dog kan den fastsættes ved Tingets Beslutning, naar 25 Medlemmer skriftlig forlange det og gøre Forslag om en bestemt Dagsorden. Saadant Forlangende og Forslag skal, for saa vidt det gaar ud paa, at en bestemt Sag skal udgaa af Dagsordenen, indgives til Formanden samme Dag, som Dagsordenen er opgiven; for saa vidt det gaar ud paa, at en bestemt Sag skal opføres paa Dagsordenen, anmeldes det til Tinget ved Slutningen af det Møde, forinden eller under hvilket det er indgivet; Forslaget afstemmes uden Forhandling ved Be­gyndelsen af det følgende Møde. Forkastes det, er den af Formanden opgivne Dagsorden dermed vedtagen. — Formanden kan, naar Dagsordenen ikke er fastsat ved Tingets Beslutning, forandre Rækkefølgen af de derpaa opførte Sager og lade en paa Dagsordenen opført Sag udgaa, naar han meddeler Tinget sine Grunde derfor; men han kan kun, naar Tinget dertil giver sit Samtykke efter § 44, lade en Sag foretage, som ikke er opført paa Dagsordenen.

Tinget kan ikke tage nogen Beslutning, naar ikke over Halvdelen af dets Medlemmer er til Stede og deltager i Afstemningen (Grl. § 61). En Be­slutning er tagen, naar flere have stemt for end imod Forslaget, dog med Undtagelse af det i § 44 nævnte Tilfælde.

En Beslutning kan ikke forandres under samme Behandling, hvorunder den er tagen.

Afstemningernes Omfang, Orden og ind­byrdes Forhold bestemmes af Formanden, eller, saafremt 15 Medlemmer forlanger det, af Tinget, efter at et af de 15 Medlemmer og Formanden hver een Gang have udtalt sig. Dog kan et Med­lem begære Afstemningen over et Ændringsfor­slag delt; Begæringen herom skal være fremsat, inden Behandlingen begynder (jfr. § 23).

Formanden er bemyndiget til i alle Tilfælde, hvor han har Grund til at antage, at der er En­stemmighed, at erklære et Afstemningspunkt — dog med Undtagelse af den endelige Vedtagelse af et Lovforslag eller et andet selvstændigt Forslag — for afgjort uden Afstemning, naar ingen be­gærer saadan foretagen. I øvrigt sker Afstemningen i Regelen ved, at Medlemmerne rejser sig fra deres Pladser. Hvis det samlede Antal Stemmer ved Afstemning for og imod Forslaget ikke udgør mindst een over Halvdelen af Tingets Medlemstal, og Formanden skønner, at der er Medlemmer til Stede, som hverken har stemt for eller imod Forslaget, opfordrer han dem til at rejse sig. Opnaas ej heller herved det tilstrækkelige Antal Deltagere i Afstemningen (jfr. § 35), lader Formanden foretage Afstemning ved Navneopraab. Formanden er ogsaa berettiget til straks at lade en Afstemning foregaa ved Navneopraab, ligesom han ogsaa kan lade en saadan Afstemning foretage, naar Udfaldet af en paa almindelig Maade foretagen Afstemning forekommer ham tvivlsomt. Ligeledes kunne 12 Medlemmer inden Afstemningens Begyndelse skrift­lig forlange eet eller flere Punkter afstemt ved Navneopraab. Ved saadanne Afstemninger op­raabes Medlemmerne efter deres Navnes Bogstav­følge, saaledes at der skiftevis begyndes med et nyt Bogstav. Efter at det første Opraab er endt, og der paa Formandens umiddelbart derpaa føl­gende Opfordring ingen flere melder sig til Stemme­givningen, tilkendegiver Formanden Navneopraa­bets Afslutning, hvorpaa Sammentællingen finder Sted. Afstemning ved Kugler finder Sted, naar 25 Medlemmer skriftlig forlange det inden Af­stemningens Begyndelse; dog kunne andre 25 Medlemmer ved at rejse sig fordre Tingets Af­gørelse. Navnene paa de Medlemmer, som for­lange Navneopraab eller Kugleafstemning, op­læses.

Valg sker uden Afstemning, naar Formanden stiller Forslag, og ingen gør Indsigelse derimod. (Med hensyn til Valg af Formand og Viceformænd findes reglerne i § 3).

Forholdstalsvalgmaaden anvendes i alle Tilfælde, hvor der skal vælges mere end een. Den udføres efter følgende Regler: Tingets Medlemmer deles efter Grupper, hver for sig omfattende alle dem, der for det enkelte Tilfælde, for en vis Tid eller indtil videre have anmeldt for Formanden at ville stemme sammen. Hver Gruppes Medlemstal opføres derefter paa en særskilt Liste, og Antallet deles paa Listen med 1, 2, 3 o. s. v., indtil hver Listes Stemmetal er delt med et Tal saa stort som det Antal, der i det højeste kan ventes at blive den til Del. Det største af de saaledes fremkomne Delingstal giver den Gruppe, som det er tilfaldet, Ret til Pladsen som Nr. 1 bland de valgte, det næststørste giver ret til Pladsen Nr. 2 og saaledes videre, indtil man har naaet det fulde Antal, som skal vælges. Ere delingstal lige store, afgøres rækkefølgen Rækkefølgen ved Lodtrækning. Naar det paa denne Maade er udfundet, hvor mange der ved det pågældende Valg tilkommer hver enkelt af de for Formanden anmeldte Grupper, har hver saadan Gruppe strakts at meddele Formanden, hvem den ønsker valgt, og deres Navne Meddeles da af Formanden til Tinget.

Naar kun een skal vælges, kræves til Valg over Halvdelen af de ved udfyldte Stemmesedler afgivne Stemmer. Opnaas intet saadant Stemmetal ved første Afstemning, foretages nyt, frit Valg. Vindes da ej heller den forlangte Stemmeflerhed, foregaar Afstemning mellem de to, som ved anden Stemmeafgivning opnaaede flest Stemmer; har flere ved denne Afstemning lige mange stemmer, gør Alderen Udslaget.

Tingets Møder ere offentlige. Dog kan For­manden eller 15 Medlemmer forlange, at alle uved­kommende fjernes, hvorpaa Tinget afgør, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde (Grl. § 65). Adgangen til de offentlige Møder ordnes af Formanden.

Hvis Tilhørerne ikke forholde sig rolige og tavse, kan Formanden lade dem, der forstyrre Roligheden, og i fornødent Fald samtlige Tilhørere fjerne.

Tingets Forhandlinger trykkes i en dertil bestemt Tidende, hvis Ordning overlades For­manden.

Et Medlem bør ikke uden Orlov udeblive fra Tingets Møder længere end 3 Dage i Rad. Begæring om Orlov indgives skriftlig til Formanden. Orlov meddeles, naar Fraværelsen er begrundet i Sygdom eller ikke skal vare over 14 Dage, af Formanden, ellers af Tinget.

I særdeles paatrængende Tilfælde kan der paa Forslag af Formanden eller efter et skriftlig indgivet Forslag af 15 Medlemmer afviges fra foranstaaende Forskrifter, for saa vidt de ikke beror paa Grundlovsbestemmelser, naar tre Fjerde­dele af de stemmende derom ere enige.

Naar Rigsdagens Samling er sluttet eller Folketinget opløst, er den sidst valgte Formand indtil Folketingets næste Sammentræden bemyn­diget til at repræsentere Tinget og at træffe for Folketingets Vedkommende de fornødne Foran­staltninger med Hensyn til Rigsdagens indre Forhold.

Rigsdagens Bureauchef, der er pensions­berettiget i Henhold til Bestemmelsen i Lov 5. Januar 1851 § 1, ansættes og afskediges efter Formændenes Indstilling ved Rigsdagens Be­slutning.

Bureauchefen lønnes med 6,000 Kr. aarlig, stigende hvert fjerde Aar med 400 Kr. indtil 7,200 Kr.

Han er forpligtet til at have Bolig i Rigs­dagens umiddelbare Nærhed.

Landstingssekretæren, der er pensionsberet­tiget i Henhold til Bestemmelsen i Lov 5. Januar 1851 § 1, ansættes og afskediges efter Indstilling af Landstingets Formand ved Landstingets Be­slutning, ligesom hans Lønning fastsættes af Lands­tinget.

Samtlige øvrige Funktionærer ansættes og afskediges af Formændene, af begge i Forening eller af det enkelte Tings Formand, eftersom den paagældendes Tjeneste vedrører begge Ting eller kun det ene af disse.

Deres Lønninger fastsættes af Formændene i Forening.

Der skal af Formændene kunne tillægges den, der efter længere Tids Tjeneste paa Grund af Alder eller Svagelighed maa fratræde sin Stilling, Pension, ligesom saadan ogsaa skal kunne tillægges Funktionærers Enker. Indtil almindelige Pensionsregler maatte blive vedtagne, blive Bestemmelserne i Loven af 5. Januar 1851 herved vejledende.

Embedsmændenes og Funktionærernes Pligter bestemmes af Formændene.

Forslag til Rigsdagens Budget for det føl­gende Finansaar affattes af Bureauchefen og forelægges Formændene inden hvert Aars 15. Marts. Budgettet vedtages af Formændene.

Regnskabet revideres af den af Formændene antagne Revisor og decideres af Formændene.

Ved Rigsdagens Sammentræden i Oktober meddeles der en Regnskabsoversigt for det forudgaaende Finansaar.