Saa snart Folketinget sammentræder efter nye Valg, vælges under Aldersformandens (det efter Aar ældste Medlems) Forsæde en midlertidig Formand, der leder Tingets Forhandlinger, indtil den almindelige Prøvelse af Valgene har fundet Sted. Valget af midlertidig Formand foregaar efter Reglerne i § 39, 3die Stykke.

Til foretagelse af Valgenes Prøvelse nedsætter Tinget et Udvalg paa 21 medlemmer.

Udvalget gennemgaar Valgbogsudskrifterne og undersøger Rigtigheden af de af Indenrigsministeren i Henhold til Valglovens §§ 42-44 foretagne Beregninger samt gør Indstilling til Tinget.

Indstillingerne angaaende Valg, hvorover der ikke foreligger Klage, eller om hvis Godkendelse Udvalget er enigt, afgøres først. Disse Indstillinger kan fremsættes uden forudgaaende Frist og mundtligt. Beslutning om Valgene kan tages i samme Møde, hvori Indstillingerne fremsættes.

Indstillingerne med Hensyn til de øvrige Valg behandles derefter under eet, hvorefter det ved Afstemning afgøres for hvert Valg for sig, om det skal godkendes eller forkastes eller henvises til fornyet Opgørelse af vedkommende Amtsvalgbestyrelse (Kredsbestyrelse), jfr. Valglovens § 51, eller om Godkendelsen skal udsættes og Valget henvises til det staaende Udvalg for Prøvelse af Valg.

Beslutning om Valgs Gyldighed eller Ugyldighed tages ved Afstemning for og imod Anerkendelsen af dets Gyldighed.

Medlemmer, hvis Valg ikke er godkendt, kan ikke være Medlemmer af Udvalg, ej heller deltage i Tingets Forhandlinger eller Afstemninger; dog kan de ved den almindelige Prøvelse af Valgene deltage i Forhandlingen og afgive Stemme, indtil deres eget Valg er forkastet eller Godkendelsen udsat.

Tinget sættes ved at vælge en Formand, to Næstformænd og fire Sekretærer. Ingen kan uden Tingets Samtykke undslaa sig for at modtage Valget. Valgene foretages ved hver Rigsdagssamlings Begyndelse og ved Genoptagelse af en ved Folketingets Opløsning afbrudt Samling. Valg af Formand skal endvidere ske, naar 25 Medlemmer skriftlig og med mindst 3 Dages Varsel forlanger det. Valg af Formand og Næstformænd foretages, naar almindelige Valg til Tinget har fundet Sted, under den midlertidige Formands Ledelse. Naar Rigsdagen ellers træder sammen, eller naar det bliver nødvendigt at vælge en ny Formand i Løbet af Rigsdagssamlingen, foretages Valget under Aldersformandens Ledelse.

Valg af Formand og Næstformænd foregaar ved Forholdstalsvalg saaledes, at den først valgte er Formand og de to næste valgte henholdsvis 1ste og 2den Næstformand. Hvis to eller flere Grupper er lige store, gør Lodtrækning Udslaget mellem dem.

Formanden leder Forhandlingerne i Tinget og sørger for, at god Orden vedligeholdes. Ethvert Medlem er pligtigt at underkaste sig Formandens Kendelse angaaende Overholdelsen af fornøden Orden (jfr. i øvrigt Kap. XII). Vil Formanden tage videre Del i Forhandlingerne end den, der hører til Formandens Virksomhed som saadan, maa han overlade Ledelsen til en af Næstformændene.

Under Formandens Tilsyn føres en kortfattet Tingbog, hvori Forhandlingernes Genstand og Udfald optages. Tingbogen, som mellem Møderne er tilgængelig for Medlemmerne, underskrives af Formanden og af en Sekretær. Indsigelser mod dens. Affattelse afgøres af Formanden.

I Formandens Forfald træder en af Næstformændene – og i deres Forfald Sekretærerne efter deres Alder som saadanne – i alle Henseender i hans Sted. Er heller ingen af Sekretærerne til Stede, ledes Mødet af det efter Aar ældste tilstedeværende af Tingets Medlemmer.

Sekretærerne tæller Stemmer ved Afstemninger og meddeler Tallene til Formanden. Ved Navneopraab foretager en af Sekretærerne Opraabet. Ved Valg omdeler og indsamler Sekretærerne Stemmesedlerne. Sekretærerne, fordeler Forretningerne imellem sig efter Aftale med Formanden. Er der ikke mindst 2 Sekretærer til Stede ved en Afstemnings Begyndelse, udpeger Tinget eet (henholdsvis 2) af de tilstedeværende Medlemmer til at være Sekretær ved Mødet eller Resten af Mødet.

Tinget kan nedsætte saavel staaende Udvalg som Udvalg for enkelte Sager, til hvilke ogsaa senere andre Sager kan henvises. Et Udvalg kan tilkalde et eller flere stemmeberettigede Medlemmer, naar Tinget dertil giver sit Samtykke. Paa ethvert Trin af en Sags Behandling kan et Udvalg nedsættes eller Sagen henvises til Prøvelse af et allerede nedsat Udvalg. sker dette under en allerede begyndt Behandling, stilles dens Fortsættelse i Bero under Udvalgsbehandlingen.

I hver Rigsdagssamling, saa snart Tinget er sat, nedsættes følgende staaende Udvalg: 1) Et Udvalg for Forretningsordenen, bestaaende af 9 Medlemmer, i hvilket de to Næstformænd i denne deres Egenskab tager Sæde foruden de valgte Medlemmer. 2) Et Udvalg for Andragender, bestaaende af 9 Medlemmer. 3) Et Udvalg for Prøvelse af Valg, som ikke er endeligt godkendte af Tinget, eller af Klager, der vedrører allerede godkendte Valg, samt af Udfyldningsvalg. Dette Udvalg bestaar af 9 Medlemmer. 4) Et Finansudvalg, bestaaende af 15 Medlemmer. Dette Udvalg kan antage lønnet Medhjælp udenfor sine Medlemmer. 5) Et Lønningsudvalg, bestaaende af 15 Medlemmer. 6) Et Udvalg i Henhold til Grundlovens § 45, bestaaende af 15 medlemmer.

I hver ordentlig Rigsdagssamling nedsættes: et; Udvalg for Statsrevisorernes Betænkning. Dette Udvalg bestaar af 9 Medlemmer.

I Begyndelsen af hver Rigsdagssamling eller efter nye Valg til Folketinget vælger dette et Medlem til for sit Vedkommende at føre Tilsyn med Rigsdagens Bogsamling saavel under som mellem Rigsdagssamlingerne.

Indstillinger fra Udvalget for Forretningsordenen (eller fra et Flertal eller Mindretal indenfor dette) og fra Udvalget for Statsrevisorernes Betænkning (eller fra et Flertal eller Mindretal indenfor dette) undergives, forsaavidt de ikke angaar Andragender, to Behandlinger efter Reglerne for Lovforslags 2den og 3die Behandling.

Indstillinger fra Udvalget for Prøvelse af Valg undergives, forsaavidt Udvalget gør en skriftlig Indstilling eller indstiller et Valg til Forkastelse, een Behandling efter Reglerne for Lovforslags 2den Behandling; i modsat Fald gælder det samme, som i § 1 er foreskrevet om Afdelingernes Indstillinger til Godkendelse.

Udvalg sammenkaldes af det Medlem, som er først valgt, eller i hans Forfald af det derefter følgende Medlem, inden 3 Mødedage efter Valget; dog kan intet Udvalg sættes, naar noget af dets Medlemmer ikke har faaet Tilsigelse, og nogen af de mødte af denne Grund nedlægger Indsigelse. – Udvalgene sættes ved at vælge, efter Reglerne i § 39, 3die Stykke, en Formand og en Sekretær. Sekretæren træder i Formandens Forfald i hans Sted. Paa det Tidspunkt, som Udvalget finder hensigtsmæssigt, vælger det en Ordfører. Alle Valg meddeles straks til Rigsdagens Bureau. – Udvalg er beslutningsdygtige, naar over Halvdelen af Medlemmerne er til Stede. – Udvalgene afgiver Betænkning, der trykkes og omdeles og først 2 Dage derefter maa foretages i Tinget.

Med Undtagelse af de i § 7 nævnte staaende Udvalg ophører et af Folketinget nedsat Udvalg, naar den eller de Sager, der har været henviste til Udvalget, er færdige fra Rigsdagen. Saa snart et Udvalg ophører, afgiver dets Sekretær Udvalgsbogen med Bilag til Rigsdagens Bureau.

Naar der for Folketinget er forelagt en foreløbig Lov, og Forelæggelsen ikke er sket til Beslutning, skal det staaende Udvalg for Forretningsordenen, hvis Tinget ikke beslutter at nedsætte et særligt Udvalg i dette Øjemed, afgive Betænkning over Loven og kan derom gøre Indstilling.

Udvalgets Indstilling undergives i Tinget 2 Behandlinger efter Reglerne for Lovforslags 2den og 3die Behandling.

Lovforslag skal være affattede i Lovsform. De skal, hvad enten de fremkommer fra Regeringen eller fra Landstinget eller fra et eller flere af Folketingets egne Medlemmer, forelægges i et Møde, hvilket kan være det samme, hvori de anmeldes. Forslagene skal være trykte og omdelte to Dage, før de foretages til 1ste Behandling. Intet Lovforslag kan endeligt vedtages, forinden det 3 Gange har været behandlet af Tinget (Grl. § 51).

Ved 1ste Behandling forhandles Lovforslaget i dets Almindelighed. Dog kan Forslag til Forandringer i Lovforslaget bebudes og kortelig forhandles. Ingen maa under denne behandling tale mere end to Gange uden Tingets Samtykke. Dog undtages Ministrene (Grl., § 58) og ved private Lovforslag Forslagsstilleren eller, hvis der er flere Forslagsstillere, disses Ordfører, ligesom ogsaa Formanden efter eget Skøn kan give Ordet for korte, personlige Bemærkninger eller Berigtigelser. Efter at Sagen paa denne Maade er forhandlet, bestemmer Tinget, om Lovforslaget skal komme til 2den Behandling.

Ved 2den Behandling, der ikke maa finde Sted før 2 Dage efter 1ste Behandling, forhandles Lovforslagets enkelte Paragraffer og de stillede Ændringsforslag i saadanne Afsnit, som Formanden maatte bestemme.

Umiddelbart efter Forhandlingen af hvert Afsnit skrides til Afstemning over dettes Paragrafer, og de stillede Ændringsforslag. Til Slutning afgøres ved Afstemning, om Forslaget i den saaledes fremkomne Form skal komme til 3die Behandling.

Ved 3die Behandling, som ikke maa finde Sted før 2 Dage efter 2den Behandling, og hvortil Ændringsforslag kun kan stilles af det i Sagen nedsatte Udvalg, af et flertal eller Mindretal i dette, af vedkommende Minister eller af 15 Medlemmer i Forening (jfr. dog § 22 om Underændringsforslag), forhandles først Ændringsforslagene og de Paragraffer, hvortil de er stillede, under eet eller i Afsnit efter Formandens Bestemmelse, og Ændringsforslagene bringes til Afstemning.

Til Slutning sættes Lovforslaget som Helhed under Behandling og Afstemning. Et vedtaget Lovforslag underskrives af Formanden og af en Sekretær.

Naar Folketinget har vedtaget et først i dette Ting indbragt Lovforslag, sender Formanden det i den Form, hvori det er vedtaget, til Landstingets Formand (Grl. § 52) med Anmodning om at forelægge det for Landstinget.

Naar Folketinget modtager et tidligere i dette Ting vedtaget, men i Landstinget forandret Lovforslag tilbage, sendes det af Formanden, hvis et Udvalg tidligere har behandlet Sagen, straks til dette, som afgiver Erklæring over Lovforslaget. Efter at Lovforslaget samt Udvalgets Erklæring over samme har været trykt omdelt 2 Dage, foretages det til Forhandling paa den for Lovforslags 3die Behandling foreskrevne Maade (§ 13), dog at ethvert Medlem har Ret til at stille Ændringsforslag. Hvis Lovforslaget i den i Landstinget vedtagne Form billiges af Folketinget, sender Formanden det til Statsministeren. Forandres det derimod af Folketinget, sender Formanden det i dets nye Form tilbage til Landstinget (Grl. § 52).

Naar Folketinget modtager et i Landstinget vedtaget Lovforslag, som ikke tidligere har været til Behandling i Folketinget, behandles det paa den i §§ 11-13 anførte Maade. Hvis det da i Folketinget vedtages i samme Form, hvori det var Folketinget tilstillet, sendes det af Formanden til Statsministeren. Forandres det derimod af Folketinget, sender Formanden det tilbage til Landstinget (Grl. § 52).

Naar Folketinget anden Gang faar et i Landstinget først behandlet Lovforslag oversendt, behandles det i den Form, det har faaet i Landstinget, paa samme Maade som bestemt i § 15. Billiges Forslaget, sendes det af Formanden til Statsministeren; forandres det, kan det sættes under Overvejelse, om Tinget vil forlange Fællesudvalg nedsat i Henhold til Grundlovens § 52. Beslutter Tinget dette, vedtages tillige, af hvor mange Medlemmer Fællesudvalget efter Tingets Mening bør bestaaar. Disse Beslutninger meddeles da Landstinget. Naar Tingene er enedes om Medlemmernes Antal, foretages Valg til Fællesudvalget for Folketingets Vedkommende efter de for Valg af Udvalg i Almindelighed gældende Regler.

Naar Folketinget fra Landstinget modtager Meddelelse om, at dette har besluttet at forlange Fællesudvalg nedsat, eller Folketinget selv i Anledning af det Udfald, en Sag – efter anden Gang at have været foretaget i Landstinget – dér har faaet, beslutter at forlange et saadant Udvalg, og Tingene er blevet enige om Medlemmernes Antal, foretages Valg til Fællesudvalget for Folketingets Vedkommende efter de for Udvalg i Almindelighed gældende Regler.

Naar Fællesudvalgets Betænkning og Indstilling to Dage har foreligget trykt og omdelt, foregaar der Forhandling om og Afstemning over Udvalgets Indstilling samt over Lovforslaget i den Form, det ved Afstemningen har faaet. Tilvejebringes Overensstemmelse mellem Tingenes Beslutninger, sendes Lovforslaget til Statsministeren fra Folketinget, hvis det sidst har behandlet Sagen.

Lovforslag, der indeholder Forandringer i eller Tillæg til Grundloven, skal i deres Titel være betegnede som Grundlovsforslag; er de ikke betegnede saaledes, afvises de af Formanden. Ændringsforslag, der indeholder Forandring i eller Tillæg til Grundloven, kan kun stilles til Grundlovsforslag; stilles de til andre Forslag, afvises de af Formanden.

Andre selvstændige Forslag end Lovforslag skal være affattede i Beslutningsform og anmeldes i et Møde. Forsaavidt Behandlingsmaaden ikke er særlig foreskrevet i Forretningsordenen, beslutter Tinget da i et følgende Møde efter Forslag af Formanden, paa hvilken Maade disse Sager skal behandles. Dog maa intet Forslag vedtages i samme Møde, i hvilket Bestemmelse er taget om, hvorledes det skal behandles.

Forslag om Meddelelse af Samtykke efter Grundlovens § 56 henvises af Formanden til det staaende Udvalg for Forretningsordenen. Efter at dette Udvalg har afgivet Betænkning, undergives Forslaget een Behandling efter Reglerne for Lovforslags 2den Behandling.

Ændringsforslag kan ikke behandles uden at have foreligget trykt omdelte senest den foregaaende Dag. Ændringsforslag om Deling af Afstemningen over en Paragraf kan dog stilles mundtlig, og lige indtil Paragraffen sættes under Afstemning. Til Behandling af Underændringsforslag (Forslag til Forandring af Ændringsforslag) kræves kun, at det har foreligget omdelt trykt ved Begyndelsen af paagældende Møde. Af Udvalgs Medlemmer kan ogsaa Ændringsforslag stilles med samme korte Frist, men af andre kun, naar Tinget dertil giver sit Samtykke. Med Tingets Samtykke kan ogsaa Ændringsforslag og Underændringsforslag, som omdeles trykt under Mødet, komme til Behandling. Til Fremsættelse af Underændringsforslag kræves i intet Tilfælde mere end een Forslagsstiller. Om Ændringsforslag, og Underændringsforslag til Paastand paa Overgang til næste Sag paa Dagsordenen gælder Reglerne i § 26, sidste Punktum.

Ønsker et Medlem at bringe et offentligt Anliggende under Forhandling og derom at æske en eller mere Ministres Forklaring (Grl. § 61), sker det ved en Forespørgsel, som, skriftlig og bestemt affattet, indgives til Formanden, der anmelder Forespørgselen i samme eller det første derefter kommende Møde. I et følgende Møde træffer Tinget Afgørelse af, hvorvidt Forespørgselen maa stilles. Hvis Samtykke gives, hvilket sker uden Forhandling, meddeles Forespørgselens Ordlyd af Formanden til vedkommende Minister eller Ministre. Den fremsættes og forhandles i et senere Møde.

Beslutning i Forbindelse med denne Forhandling kan kun fattes efter § 26.

Saavel Regeringsforslag som Forslag af Tingets Medlemmer kan paa ethvert Trin af Behandling tages tilbage. Umiddelbart efter, at Tilbagetageisen er anmeldt for Tinget, forespørger Formanden, om Forslaget optages af en anden (Medlem eller Minister).

Forslag, Ændringsforslag eller Forespørgsler kan paa Begæring af et Medlem afvises. Begæringen skal fremsættes, inden nogen anden end Forslagsstilleren eller Forespørgeren har haft Ordet. Tinget bestemmer da uden Forhandling, om det skal afvises. Dog kan Forslagsstilleren eller Forespørgeren – hvis heller ikke han, inden Afvisning begæres, har haft Ordet – forlange Ordet for at udvikle sit Forslag eller sin Forespørgsel.

Der kan under enhver Forhandling fremsættes en med Grunde understøttet Paastand paa Overgang til den næste Sag paa Dagsordenen (motiveret Dagsorden), hvilken Paastand dog, forinden den forhandles, skriftlig maa være meddelt Formanden. Ændringsforslag og Underændringsforslag til Paastanden kan fremsættes skriftlig i samme Møde under Forhandlingen.

Intet Andragende maa overgives Tinget uden ved at af dets Medlemmer (Grl. § 62). Under Andragender indbefattes saavel Ansøgninger som Adresser, Klager og lignende Henvendelser fra Personer, som ikke er Medlemmer af Tinget. Ethvert Andragende bliver, efter af Formanden at være anmeldt i et Møde, at tilstille det Udvalg, hvortil Indbringeren begærer det overgivet, eller, naar ingen saadan Begæring er fremsat, til det Udvalg, Formanden bestemmer. Dog bliver Andragender om Tingets Samtykke efter Grundlovens § 56 at tilstille det staaende Udvalg for Forretningsordenen og Andragender angaaende Valgforhold at tilstille Udvalget for Prøvelse af Valg. Det Udvalg, hvortil Andragendet er henvist, udtaler sig derom, særskilt eller i Forening med andre Andragender, og afgør, om det finder Anledning til at gøre Indstilling til Tinget eller ej. Afgives Indstilling, undergives denne een Behandling efter Reglerne for Lovforslags 2den Behandling; afgives ingen Indstilling, kan ethvert Medlem i Tinget stille Forslag til Beslutning angaaende Andragendet (jfr. § 21).

Medlemmerne og Ministrene taler fra den i Salen Indrettede særlige Talerplads (Talerstol). Det er ikke tilladt at tiltale noget Medlem direkte under Forhandlingerne. Medlemmerne tiltales: Det ærede Medlem, Hr., Fru eller Frøken med tilføjelse af Navn uden nogen som helst anden Titulatur.

Uden Formandens Tilladelse maa Oplæsning ikke finde Sted.

Formanden giver Medlemmerne Ordet i den Orden, hvori de forlanger det; dog kan han herfra gøre Undtagelser med Hensyn til Ordførerne for de forskellige Grupper, saa og for at lade de forskellige Anskuelser afveksle med hverandre eller Meningsudvekslinger om bestemte Punkter afsluttes, ligesom han kan give et Medlem Ordet udenfor Ordenen for at fremsætte en Berigtigelse eller gøre en personlig Bemærkning. Ministrene er berettigede til under Forhandlingerne at forlange Ordet, saa ofte de vil, idet de i øvrigt iagttager Forretningsordenen (Grl. § 58).

Finder Formanden et Medlems Ytringer utilbørlige, kan han kalde vedkommende til Orden. Naar et Medlem i samme Møde er kaldt to Gange til Orden, kan Formanden aldeles nægte ham Ordet i dette Møde. Skulde almindeligere Uorden opstaa, paahviler det Formanden midlertidig at afbryde Mødet eller, om nødvendigt, at hæve det.

Bifalds- og Mishagsytringer af Tingets Medlemmer anses som stridende imod god Orden.

Finder formanden, at Forhandlingerne drages utilbørlig i Langdrag, kan han foreslaa deres Afslutning; Tinget træffer da Afgørelsen uden Forhandling. Ligeledes kan 15 Medlemmer forlange sat under Afstemning uden Forhandling, om Afslutning skal finde Sted. Disse Medlemmers Navne samt Navnene paa dem, som har forlangt Ordet, oplæses.

Til første Møde i hver Samling – ordentlig som overordentlig – sendes Indkaldelse til Medlemmerne i deres Hjem ved Formandens Foranstaltning (jfr. § 5). I øvrigt bestemmer Formanden ved Slutningen af hvert Møde Tiden og Dagsordenen for næste Møde, forsaavidt saadant paa det paagældende Tidspunkt kan opgives. At Formanden saaledes har ansat en bestemt Dag eller Tid med Dagsorden for næste Møde, skal dog ikke hindre ham i at indkalde Mødet til et tidligere Tidspunkt; til Behandling af en anden Dagsorden end den fastsatte kræves dog Tingets Samtykke efter § 44. – Fremdeles kan Dagsordenen fastsættes ved Tingets Beslutning, naar 25 Medlemmer skriftlig forlanger det og gør Forslag om en bestemt Dagsorden. Saadant Forlangende og Forslag skal, forsaavidt det gaar ud paa, at en bestemt Sag skal udgaa af Dagsordenen, indgives til Formanden samme Dag, som Dagsordenen er opgivet; forsaavidt det gaar ud paa, at en bestemt Sag skal opføres paa Dagsordenen, anmeldes det til Tinget ved Slutningen af det Møde, forinden eller under hvilket det er indgivet. Forslaget afstemmes uden Forhandling ved Begyndelsen af det følgende Møde. Forkastes det, er den af Formanden opgivne Dagsorden dermed vedtaget. Formanden kan, naar Dagsordenen ikke er fastsat ved Tingets Beslutning, forandre Rækkefølgen af de derpaa opførte Sager og lade en paa Dagsordenen opført Sag udgaa, naar han meddeler Tinget sine Grunde derfor; men han kan kun, naar Tinget dertil giver sit Samtykke efter § 44, lade en Sag foretage, som ikke er opført paa Dagsordenen.

Tinget kan ikke tage nogen Beslutning, naar ikke over Halvdelen af dets Medlemmer er til stede og deltager i Afstemningen (Grl. § 60). En Beslutning er taget, naar flere har stemt for end imod Forslaget, dog med undtagelse af de i § 44 nævnte Tilfælde.

En Beslutning kan ikke forandres under samme Behandling, hvorunder den er taget.

Afstemningernes Omfang, Orden og indbyrdes Forhold bestemmes af Formanden eller, saafremt 15 Medlemmer forlanger det, af Tinget, efter at et af de 15 Medlemmer og Formanden hver een Gang har udtalt sig. Dog kan et Medlem begære Afstemningen over et Ændringsforslag delt; Begæringen herom skal være fremsat, inden Afstemningen begynder (jfr. § 22).

Formanden er bemyndiget til i alle Tilfælde, hvor han har Grund til at antage, at der er Enstemmighed, at erklære et Afstemningspunkt – dog med Undtagelse af den endelige Vedtagelse af et Lovforslag eller et andet selvstændigt Forslag – for afgjort uden Afstemning, naar ingen begærer saadan foretaget. I øvrigt sker Afstemningen i Regelen ved, at Medlemmerne rejser sig fra deres Pladser. Hvis det samlede Antal Stemmer ved en Afstemning for og imod Forslaget ikke udgør over Halvdelen af Antallet af Tingets Medlemmer, og Formanden skønner, at der er Medlemmer til Stede, som hverken har stemt for eller imod Forslaget, opfordrer han dem til at rejse sig. Opnaas ej heller herved det tilstrækkelige Antal Deltagere i Afstemningen (jfr. § 45), lader Formanden foretage Afstemning ved Navneopraab. Formanden er ogsaa berettiget til straks at lade en Afstemning foregaa ved Navneopraab, ligesom han ogsaa kan lade en saadan Afstemning foretage, naar Udfaldet af en paa almindelig Maade foretagen Afstemning forekommer ham tvivlsomt. Ligeledes kan 15 Medlemmer inden Afstemningens Begyndelse skriftlig forlange et eller flere, Punkter afstemt ved Navneopraab. – Ved saadanne Afstemninger opraabes Medlemmerne efter deres Navnes Bogstavfølge, saaledes at der ved hvert nyt Navneopraab begyndes med det følgende Bogstav. Efter at samtlige Medlemmers Navne er opraabte, og der, paa Formandens umiddelbart derpaa følgende Opfordring ingen flere melder sig til Stemmegivningen, tilkendegiver Formanden Navneopraabets Afslutning, hvorpaa Sammentællingen finder Sted. – Afstemning ved Kugler finder Sted, naar 25 Medlemmer skriftlig forlanger det inden Afstemningens Begyndelse; dog kan andre 25 Medlemmer ved at rejse sig fordre Tingets Afgørelse. Navnene paa de Medlemmer, som forlanger Navneopraab eller Kugleafstemning, oplæses.

Valg sker uden Afstemning, naar Formanden stiller Forslag, og ingen gør Indsigelse derimod. (Med Hensyn til Valg af Formand og Næstformænd findes Reglerne i § 3).

Forholdstalsvalgmaaden arvendes i alle Tilfælde, hvor der skal vælges mere end een. Den udføres efter følgende Regler: Tingets Medlemmer deles efter Grupper, hver for sig omfattende alle dem, der for det enkelte Tilfælde, for en vis Tid eller indtil videre har anmeldt for Formanden at ville stemme sammen. Hver Gruppes Medlemstal opføres derefter paa en særskilt Liste, og Antallet deles paa Listen med 1, 2, 3 o. s. v., indtil hver Listes Stemmetal er delt med et Tal saa stort som det Antal, der i det højeste kan ventes at blive den til Del. Det største af de saaledes fremkomne Delingstal giver den Gruppe, som det er tilfaldet, Ret til Pladsen som Nr. 1 blandt de valgte, det næststørste giver Ret til Pladsen Nr. 2 og saaledes videre, indtil man har naaet det fulde Antal, som skal vælges. Er Delingstal lige store, afgøres Rækkefølgen ved Lodtrækning. Naar det paa denne Maade er udfundet, hvor mange der ved det paagældende Valg tilkommer hver enkelt af de for Formanden anmeldte Grupper, har hver saadan Gruppe straks at meddele Formanden, hvem den ønsker valgt, og deres Navne meddeles da af Formanden til Tinget.

Naar kun een skal vælges, kræves til Valg over Halvdelen af de ved udfyldte Stemmesedler afgivne Stemmer. Opnaas intet saadant Stemmetal ved første Afstemning, foretages nyt, frit Valg. Vindes da ej heller den forlangte Stemmeflerhed, foregaar Afstemning mellem to. Ved denne 3die Stemmeafgivning kommer i Betragtning de, som fik flest Stemmer ved 2den Afstemning, og saaledes, at, dersom flere ved denne Afstemning fik lige mange Stemmer, Alderen gør Udslaget. Skulde ogsaa ved den bundne Afstemning Stemmelighed opstaa, gør ligeledes Alderen Udslaget.

Ved Nedsættelse af Fællesudvalg i Henhold til Grundlovens §§ 45 og 49 (henholdsvis til Valg af Kommissioner og af Statsrevisorer) benyttes den i denne Paragraf omhandlede Fremgangsmaade.

Tingets Møder er offentlige. Dog kan Formanden eller 15 Medlemmer forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorpaa Tinget afgør, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde (Grl. § 63). Adgangen til de offentlige Møder ordnes af Formanden.

Hvis Tilhørerne ikke forholder sig rolige og tavse, kan Formanden lade dem, der forstyrrer Roligheden, og i fornødent Fald samtlige Tilhørere fjerne.

Tingets Forhandlinger trykkes i en dertil bestemt Tidende, hvis Ordning overlades Formanden.

Et Medlem, der er hindret i at møde i Tinget, anmelder Forfald for Formanden. – Begæring om Orlov indgives skriftlig til Formanden. Orlov meddeles, naar Fraværelsen er begrundet i Sygdom eller ikke skal vare over 14 Dage, af Formanden, ellers af Tinget.

Naar et Medlem ophører at være Medlem af Tinget, tager den vedkommende Stedfortræder Møde i Tinget, jfr. Valglovens § 52. Endvidere kan Tinget bestemme, at Stedfortræderen tager Sæde i Tinget, naar et Medlem i mindst 3 Maaneder ikke har kunnet deltage i Tingets møder.

I særdeles paatrængende Tilfælde kan der paa Forslag af Formanden eller efter et skriftlig indgivet Forslag af 15 Medlemmer afviges fra Forretningsordenens Regler, forsaavidt de ikke beror paa Grundlovsbestemmelser, naar ¾ af de stemmende derom er enige.

Formanden modtager alle Meddelelser til Folketinget og forestaar dets Udfærdigelser. Han leder – efter Omstændighederne i forening med Landstingets Formand og efter Forhandling med Næstformændene, eventuelt med Udvalget for Forretningsordenen – paa Folketingets Vegne Ordningen af Rigsdagens indre Forhold samt dens Drift og Regnskabsvæsen.

Chefen for Rigsdagens Bureau, der ansættes og afskediges ved Rigsdagens Beslutning efter Indstilling af Formænd og Næstformænd i Forening, stilles i Henseende til Lønforhold lige med Departementschefer i Ministerierne.

Folketingssekretæren, der ansættes og afskediges af Tinget efter Formandens Indstilling, lønnes med 10500 Kr.; der tillægges Folketingssekretæren de i Lov Nr. 489 af 12. September 1919 om Statens Tjenestemænd i Kapitlerne 4-6 nævnte Tillæg.

Rigsdagens øvrige Tjenestemænd m. v. ansættes og afskediges af Formændene, af begge i Forening eller af det enkelte Tings Formand, efter som den paagældendes Tjeneste vedrører begge Ting eller kun det ene af disse. Formændene udfærdiger Instrukser for Bureauchefen og Rigsdagens øvrige Tjenestemandspersonale. Tjenestemændene og deres Organisationer kan forlange deres Henvendelser forelagt Formanden, som træffer Afgørelse, eventuelt efter Forhandling med Næstformændene og Udvalget for Forretningsordenen og i Forbindelse med Landstingets Formand.

Lønninger for disse Tjenestemænd m. v. fastsættes af Rigsdagens Formænd og Næstformænd i Forening.

Der skal af Formændene og Næstformændene i Forening kunne tillægges den, der efter længere tids Tjeneste paa Grund af Alder eller Svagelighed maa fratræde sin stilling, og som ikke er pensionsberettiget i Henhold til Lov Nr. 489 af 12. september 1919 § 49, en aarlig Understøttelse, i hvilken Henseende Statens almindelige Bestemmelser bliver vejledende.

Forslag til Rigsdagens Budget for det følgende Finansaar affattes af Bureauchefen og forelægges Formændene inden hvert Aars 15. Marts. Budgettet vedtages af Formændene.

Regnskabet revideres af den af Formændene antagne Revisor og decideres af Formændene.

Ved Rigsdagens Sammentræden i Oktober meddeles der den en Regnskabsoversigt for det forudgaaende Finansaar.

Naar Rigsdagens Samling er sluttet eller Folketinget opløst, er den sidst valgte Formand indtil Folketingets næste Sammentræden bemyndiget til at repræsentere Tinget og at træffe for Folketingets Vedkommende de fornødne Foranstaltninger.

Denne Forretningsorden træder i Kraft samtidig med Begyndelsen af den ordentlige Rigsdagssamling 1918-19.