Såsnart folketinget sammentræder efter nye valg, vælges under aldersformandens (det efter år ældste medlems) forsæde en midlertidig formand, der leder tingets forhandlinger, indtil den almindelige prøvelse af valgene har fundet sted. Valget af midlertidig formand foregår efter reglerne i § 35, stk. 3.

Til foretagelse af valgenes prøvelse nedsætter tinget et udvalg på 21 medlemmer.

Udvalget gennemgår valgbogsudskrifterne og undersøger rigtigheden af de af indenrigsministeren i henhold til valglovens §§ 42-48 foretagne beregninger samt gør indstilling til tinget.

Indstillingerne angående valg, hvorover der ikke foreligger klage, eller om hvis godkendelse udvalget er enigt, afgøres først. Disse indstillinger kan fremsættes uden forudgående frist og mundtligt. Beslutning om valgene kan tages i samme møde, hvori indstillingerne fremsættes.

Indstillingerne med hensyn til de øvrige valg behandles derefter under eet, hvorefter det ved afstemning afgøres for hvert valg for sig, om det skal godkendes eller forkastes eller henvises til fornyet opgørelse af indenrigsministeriet, jfr. valglovens § 54, eller om godkendelsen skal udsættes og valget henvises til det stående udvalg for prøvelse af valg.

Beslutning om valgs gyldighed eller ugyldighed tages ved afstemning for og imod anerkendelsen af dets gyldighed.

Medlemmer, hvis valg ikke er godkendt, kan ikke være medlemmer af udvalg, ej heller deltage i Tingets forhandlinger eller afstemninger; dog kan de ved den almindelige prøvelse af valgene deltage i forhandlingen og afgive stemme, indtil deres eget valg er forkastet eller godkendelsen udsat.

Et medlem, hvis valg er godkendt, men som endnu ikke har afgivet den i grundlovens § 32, stk. 7, omhandlede forsikring, kan ikke være medlem af udvalg, ej heller deltage i Tingets forhandlinger eller afstemninger.

Tinget sættes ved at vælge et præsidium, bestående af en formand og fire næstformænd. Desuden vælges fire sekretærer. Ingen kan uden tingets samtykke undslå sig for at modtage valget. Valgene foretages ved hvert folketingsårs begyndelse og efter, at nyvalg til folketinget har fundet sted. Nyt valg af præsidiet skal endvidere ske, når 25 medlemmer skriftligt og med mindst 3 dages varsel forlanger det. Valget foretages, når almindelige valg til tinget har fundet sted, under den midlertidige formands ledelse. Når folketinget ellers træder sammen, foretages valget under aldersformandens ledelse. I tilfælde af nyt valg af præsidium eller en del af dette foretages valget under den fungerende formands ledelse.

Valg af tingets præsidium foregår ved forholdstalsvalg således, at den først valgte er formand og de dernæst valgte henholdsvis første, anden, tredie og fjerde næstformand. Hvis to eller flere grupper er lige store, gør lodtrækning udslaget mellem dem. Intet parti kan have mere end eet medlem i præsidiet.

Formanden leder forhandlingerne i Tinget og sørger for, at god orden overholdes. Ethvert medlem er pligtigt at underkaste sig formandens kendelse angående overholdelse af fornøden orden (jfr. iøvrigt kapitel XII). Vil formanden tage videre del i forhandlingerne end den, der hører til formandens virksomhed som sådan, må han overlade ledelsen til en af næstformændene.

Under formandens tilsyn føres en kortfattet tingbog, hvori forhandlingernes genstand og udfald optages. Tingbogen, som mellem møderne er tilgængelig for medlemmerne, underskrives af formanden og af en sekretær. Indsigelser mod dens affattelse afgøres af formanden.

I formandens forfald træder en af næstformændene – og i deres forfald sekretærerne efter deres alder som sådanne – i alle henseender i hans sted. Er heller ingen af sekretærerne tilstede, ledes mødet af det efter år ældste tilstedeværende af tingets medlemmer.

Sekretærerne tæller stemmer ved afstemninger og meddeler tallene til formanden. Ved navneopråb foretager en af sekretærerne opråbet. Sekretærerne fordeler forretningerne imellem sig efter aftale med formanden. Er der ikke mindst 2 sekretærer tilstede ved en afstemnings begyndelse, udpeger formanden eet (henholdsvis 2) af de tilstedeværende medlemmer til at være sekretær ved mødet eller resten af mødet.

Tinget kan nedsætte såvel stående udvalg som udvalg for enkelte sager, til hvilke også senere andre sager kan henvises. Et udvalg kan tilkalde et eller flere stemmeberettigede medlemmer, når tinget dertil giver sit samtykke. På ethvert trin af en sags behandling kan et udvalg nedsættes eller sagen henvises til prøvelse af et allerede nedsat udvalg. Sker dette under en allerede begyndt behandling, stilles dens fortsættelse i bero under udvalgsbehandlingen.

I hvert folketingsår, såsnart tinget er sat, nedsættes følgende stående udvalg: 1) Et udvalg for forretningsordenen, bestående af præsidiet samt 9 af tinget valgte medlemmer. Dette udvalg varetager midlertidigt de hverv, som ved lov nr. 198 af 16. juli 1927 om vederlag og pension m. v. for ministre, §§ 3 og 7, er pålagt det rigsdagsudvalg, der blev nedsat i henhold til den tidligere grundlovs § 45. 2) Et udvalg for andragender, bestående af 9 medlemmer. 3) Et udvalg for prøvelse af valg, som ikke er endeligt godkendt af tinget, eller af klager, der vedrører allerede godkendte valg, samt af udfyldningsvalg. Dette udvalg består af 9 medlemmer. 4) Et finansudvalg, bestående af 15 medlemmer. Dette udvalg kan antage lønnet medhjælp udenfor sine medlemmer. 5) Et lønningsudvalg, bestående af 15 medlemmer.

I hvert folketingsår nedsættes et udvalg for statsrevisorernes betænkning. Dette udvalg består af 9 medlemmer.

I begyndelsen af hvert folketingsår eller efter nye valg til folketinget vælger dette et medlem til at føre tilsyn med folketingets bogsamling.

Indstillinger fra udvalget for forretningsordenen (eller fra et flertal eller mindretal indenfor dette) og fra udvalget for statsrevisorernes betænkning (eller fra et flertal eller mindretal indenfor dette) undergives, forsåvidt de ikke angår andragender, to behandlinger efter reglerne for lovforslags 2. og 3. behandling.

Indstillinger fra udvalget for prøvelse af valg undergives, forsåvidt udvalget gør en skriftlig indstilling eller indstiller et valg til forkastelse, een behandling efter reglerne for lovforslags 2. behandling; i modsat fald gælder det samme, som er foreskrevet i § 1, stk. 4, 2. og 3. punktum.

Udvalg sammenkaldes af det medlem, som er først valgt, eller i hans forfald af det derefter følgende medlem, inden 3 mødedage efter valget; dog kan intet udvalg sættes, når noget af dets medlemmer ikke har fået tilsigelse og nogen af de mødte af denne grund nedlægger indsigelse. – Udvalgene sættes ved at vælge, efter reglerne i § 35, stk. 3, en formand og en sekretær. Sekretæren træder i formandens forfald i hans sted. På det tidspunkt, som udvalget finder hensigtsmæssigt, vælger det en ordfører. Alle valg meddeles straks til folketingets bureau. – Udvalg er beslutningsdygtige, når over halvdelen af medlemmerne er tilstede. – Udvalgene afgiver betænkning, der trykkes og omdeles og først 2 dage derefter må behandles i Tinget.

Med undtagelse af de i § 7 nævnte stående udvalg ophører et af folketinget nedsat udvalg, når den eller de sager, der har været henvist til udvalget, er færdige fra folketinget. Efter indstilling fra vedkommende udvalg kan tinget dog beslutte, at udvalget vedbliver at bestå indtil folketingsårets slutning. Såsnart et udvalg ophører, afgiver dets sekretær udvalgsbogen med bilag til folketingets bureau.

Når der for folketinget er forelagt en foreløbig lov (grl. § 23), skal det stående udvalg for forretningsordenen, hvis tinget ikke beslutter at nedsætte et særligt udvalg i dette øjemed, afgive betænkning over loven og kan derom gøre indstilling.

Udvalgets indstilling undergives i Tinget 2 behandlinger efter reglerne for lovforslags 2. og 3. behandling.

Lovforslag skal være affattet i lovsform. De anmeldes i et møde og forelægges samtidig skriftligt for tinget, medmindre den pågældende minister eller forslagsstiller overfor formanden udtaler ønske om mundtlig forelæggelse. Taletiden ved forelæggelsen af hvert lovforslag er såvel for ministre som for forslagsstillende medlemmer ½ time. Formanden kan tilstede afvigelser, når sagens omfang taler derfor. Forslagene skal være trykt og omdelt 2 dage, før de foretages til 1. behandling. Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages, forinden det 3 gange har været behandlet i Tinget (grl. § 41).

Ved 1. behandling forhandles lovforslaget i dets almindelighed. Dog kan forslag til forandringer i lovforslaget bebudes og kortelig forhandles. Ingen må under denne behandling tale mere end to gange, dog undtages ministrene (grl. § 40). Taletiden er for partiernes ordførere: første gang ½ time, anden gang 10 minutter; for andre medlemmer: første gang ¼ time, anden gang 5 minutter; for ministre: første gang ¾ time, anden gang ¼ time, hver efterfølgende gang 10 minutter. Formanden kan derhos efter eget skøn give et medlem ordet for at fremsætte en kort, berigtigende bemærkning.

Under 1. behandling af finanslovforslaget kan partiernes ordførere, første gang de har ordet, tale 1 time, anden gang ½ time; andre medlemmer kan første gang tale ½ time, anden gang ¼ time. – Under denne forhandling gælder ingen begrænsning af ministrenes taletid.

Dersom en sags omfang eller andre særlige grunde taler derfor, kan formanden tilstede forlængelse af de i denne paragraf anførte taletider. Henvendelse til formanden herom må ske inden forhandlingernes begyndelse.

Efter at sagen på denne måde er forhandlet, bestemmer tinget, om lovforslaget skal komme til 2. behandling.

Ved 2. behandling, der ikke må finde sted før 2 dage efter 1. behandling, kan fremsættes udtalelser såvel om lovforslaget i almindelighed som om de enkelte paragraffer og de stillede ændringsforslag.

Medlemmerne må, bortset fra „korte bemærkninger" (jfr. § 11, stk. 1), kun tale to gange. Ordførere for udvalg, for et flertal eller mindretal indenfor udvalget og andre partiordførere kan, første gang de har ordet, tale 1 time, anden gang ¼ time. Andre medlemmer må kun tale henholdsvis ¼ time og 5 minutter. Ministrenes taletid er første gang 1½ time, anden gang ½ time, derefter 10 minutter.

Ved 2. behandling af finanslovforslaget og tillægsbevillingsforslaget gælder for hvert afsnit, hvis forhandlingerne er delt, følgende regler: bortset fra „korte bemærkninger" kan ministre, finansudvalgets ordfører (ordførere) og partiernes ordførere tale ½ time første gang og ¼ time anden gang. For andre medlemmer er taletiden henholdsvis ¼ time og 5 minutter. Taler ministrene oftere end to gange, er taletiden hver gang 10 minutter.

Umiddelbart efter forhandlingerne skrides til afstemning over lovforslagets paragrafer og de stillede ændringsforslag.

Tilsidst afgøres ved afstemning, om lovforslaget i den således fremkomne form skal komme til 3. behandling.

3. behandling må ikke finde sted før 2 dage efter 2. behandling, og to femtedele af folketingets medlemmer kan overfor formanden begære, at 3. behandling tidligst finder sted 12 søgnedage efter forslagets vedtagelse ved 2. behandling. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Udsættelse kan dog ikke finde sted, forsåvidt angår forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om indirekte skatter samt i påtrængende tilfælde forslag til love, hvis ikrafttræden ikke kan udsættes af hensyn til lovens formål (grl. § 41).

Til 3. behandling kan ændringsforslag kun stilles af det i sagen nedsatte udvalg af et flertal eller mindretal i dette, af vedkommende minister eller af 15 medlemmer i forening (jfr. dog § 17 om underændringsforslag). Til forhandling sættes først ændringsforslagene og de paragraffer, hvortil de er stillet.

Angående ændringsforslag kan ordføreren for udvalget og en ordfører for hvert af de øvrige partier under denne forhandling få ordet 2 gange hver, første gang ¼ time, anden gang 5 minutter. Andre medlemmer kan få ordet een gang i 5 minutter. – Ministrene kan første gang tale ¼ time, hver efterfølgende gang 10 minutter.

Derefter bringes ændringsforslagene til afstemning.

Sluttelig kan tinget udtale sig angående den endelige afstemning om lovforslaget. Taletiden er for partiernes ordførere: første gang ½ time, anden gang 10 minutter; for andre medlemmer: ¼ time. Ministrene kan første gang tale ¾ time, hver efterfølgende gang 10 minutter.

Derefter foretages afstemning om lovforslagets endelige vedtagelse i Tinget.

Ved 3. behandling af finanslovforslaget og tillægsbevillingsforslaget gælder for ændringsforslags vedkommende samme regler som ved 2. behandling (jfr. § 12). Ved den afsluttende almindelige forhandling gælder, bortset fra „korte bemærkninger", følgende taletider: partiernes ordførere 1 time første gang, ½ time anden gang. For tingets andre medlemmer ¼ time og 5 minutter. For ministrene 1½ time og ½ time, hver efterfølgende gang 10 minutter.

Et vedtaget lovforslag underskrives af formanden og af en sekretær og sendes derefter af formanden til statsministeren.

Når folketinget har vedtaget et lovforslag, som i henhold til grundlovens § 42 kan undergives folkeafstemning, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden begære folkeafstemning om lovforslaget. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer.

Når der er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af fem søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde.

Træffer folketinget ikke sådan beslutning, skal meddelelse om, at lovforslaget skal prøves ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministeren og indenrigs- og boligministeren.

Lovforslag, der indeholder forandringer i eller tillæg til grundloven, skal i deres titel være betegnet som grundlovsforslag; er de ikke betegnet således, afvises de af formanden. Ændringsforslag, der indeholder Forandring i eller Tillæg til Grundloven, kan kun stilles til Grundlovsforslag; stilles de til andre Forslag, afvises de af Formanden. Lovforslag eller ændringsforslag, der efter deres indhold strider mod grundloven, skal afvises. Mener formanden efter forhandling med næstformændene, at en sådan modstrid foreligger, indstiller han til tinget, at forslaget afvises. Der finder ingen forhandling sted om sådan afvisning.

Andre selvstændige forslag end lovforslag skal være affattet i beslutningsform og anmeldes i et møde. Forsåvidt behandlingsmåden ikke er særlig foreskrevet i forretningsordenen, beslutter tinget da i et følgende møde efter forslag af formanden, på hvilken måde disse sager skal behandles. Dog må intet forslag vedtages i samme møde, i hvilket bestemmelse er taget om, hvorledes det skal behandles.

Forslag om meddelelse af samtykke efter grundlovens § 57 henvises af formanden til det stående udvalg for forretningsordenen. Efter at dette udvalg har afgivet betænkning, undergives forslaget een behandling efter reglerne for lovforslags 2. behandling.

Ændringsforslag kan ikke behandles uden at have foreligget trykt omdelt senest den foregående dag. Forslag om deling af afstemningen over en paragraf eller et ændringsforslag kan dog stilles mundtligt under forhandlingen. Til behandling af et underændringsforslag (forslag til forandring af ændringsforslag) kræves kun, at det har foreligget omdelt trykt ved begyndelsen af pågældende møde. Af udvalgs medlemmer kan også ændringsforslag stilles med samme korte frist, men af andre kun, når tinget dertil giver sit samtykke. Med tingets samtykke kan også ændringsforslag og underændringsforslag, som omdeles trykt under mødet, komme til behandling. Til fremsættelse af underændringsforslag kræves i intet tilfælde mere end een forslagsstiller. Om ændringsforslag og underændringsforslag til forslag om motiveret dagsorden gælder reglerne i § 22, stk. 1, sidste punktum.

Ønsker et medlem at indhente oplysning om et offentligt anliggende, kan dette ske ved et spørgsmål til vedkommende minister efter reglerne i denne paragraf.

Spørgsmålet, der skal være skriftligt, kort og bestemt affattet, indgives til formanden i 2 eksemplarer, af hvilke det ene videresendes til ministeren. Spørgeren kan udbede sig mundtligt eller skriftligt svar.

I første fald opføres spørgsmålet på listen over spørgsmål i Tingets førstkommende spørgetid, forsåvidt det er modtaget senest 2 dage forinden.

Spørgsmålet kan ved fremsættelsen begrundes. Taletiden er 5 minutter.

Erklærer ministeren, at han ikke ser sig i stand til at besvare spørgsmålet, er sagen dermed sluttet. Besvarer ministeren spørgsmålet, kan spørgeren een gang stille supplerende spørgsmål indenfor en kort bemærknings ramme. Ministerens taletid er begge gange 5 minutter. Andre medlemmer kan ikke deltage i forhandlingen. Beslutning kan ikke fattes.

Gives skriftligt svar, videresender formanden dette til spørgeren og foranlediger både spørgsmål og svar trykt i tidenden.

Ønsker et medlem i henhold til grundlovens § 53 at bringe et offentligt anliggende under forhandling og derom at æske en eller flere ministres forklaring, sker det ved en forespørgsel, som, skriftligt og bestemt affattet, indgives til formanden, der anmelder forespørgslen i samme eller det første derefter kommende møde. I et følgende møde træffer tinget afgørelse af, hvorvidt forespørgslen må stilles. Hvis samtykke gives, hvilket sker uden forhandling, meddeles forespørgslens ordlyd af formanden til vedkommende minister eller ministre. Den fremsættes og forhandles i et senere møde, dog senest på den 10. mødedag, efter at tinget har givet tilslutning til dens fremme. Såfremt den minister, som forespørgslen er rettet til, anser det for værende i strid med landets interesser, at en offentlig debat om den pågældende sag finder sted indenfor den nævnte frist, skal han give forespørgeren meddelelse derom. Udsættelse finder derefter sted.

Ved forespørgslens motivering må forespørgeren eller ordføreren for forespørgerne tale højst ¼ time. Når ministeren (ministrene) har besvaret forespørgslen, kan forespørgeren (ordføreren) påny få ordet, men højst 1 time.

Bortset fra „korte bemærkninger" gælder derefter følgende regler: En ordfører for hvert af de andre partier samt forespørgeren (ordføreren) kan få ordet 2 gange, henholdsvis ½ time og ¼ time. Andre medlemmer kan få ordet 2 gange, henholdsvis ¼ time og 5 minutter. Ministrene er undtaget fra denne paragrafs bestemmelser om taletid.

Beslutning i forbindelse med denne forhandling kan kun fattes efter § 22.

Fremsættes et forslag om motiveret dagsorden i henhold til § 22, kan forespørgeren og de forskellige partiers ordførere, forsåvidt forslaget fremsættes på et tidspunkt, hvor de har benyttet deres taletid ifølge stk. 2 og stk. 3, yderligere få ordet een gang i 10 minutter for at motivere deres stilling til dagsordenen.

Såvel regeringsforslag som forslag af tingets medlemmer kan på ethvert trin af behandling tages tilbage. Umiddelbart efter at tilbagetagelsen er anmeldt for tinget, forespørger formanden, om forslaget optages af en anden (medlem eller minister).

Forslag og ændringsforslag kan på begæring af et medlem afvises. Begæringen skal fremsættes, inden nogen anden end forslagsstilleren har haft ordet. Tinget bestemmer da uden forhandling, om det skal afvises.

Der kan under enhver forhandling fremsættes et med grunde understøttet forslag om overgang til den næste sag på dagsordenen eller om, at den foreliggende sags behandling skal fortsættes (motiveret dagsorden). Et sådant forslag må, inden det forhandles, skriftligt være meddelt formanden. Under forhandlingen kan der skriftligt stilles ændringsforslag og underændringsforslag.

Såfremt en sådan motiveret dagsorden ikke fremsættes i tilknytning til en forespørgsel (§ 19), men under en almindelig forhandling i Tinget, gælder bortset fra „korte be-mærkninger" følgende taletider: Forslagsstilleren samt en ordfører for hvert af de andre partier kan få ordet 2 gange, henholdsvis ½ time og ¼ time. Andre medlemmer kan få ordet 2 gange, henholdsvis ¼ time og 5 minutter. Ministrenes taletid er første gang ¾ time, anden gang ¼ time, hver efterfølgende gang 5 minutter.

Andragender kan kun overgives til folketinget ved et af dettes medlemmer (grl. § 54). Under andragender indbefattes såvel ansøgninger som adresser, klager og lignende henvendelser fra personer, som ikke er medlemmer af tinget. Ethvert andragende bliver, efter af formanden at være anmeldt i et møde, at tilstille det udvalg, hvortil indbringeren begærer det overgivet, eller, når ingen sådan begæring er fremsat, til det udvalg, formanden bestemmer. Dog bliver andragender om tingets samtykke efter grundlovens § 57 at tilstille det stående udvalg for forretningsordenen og andragender angående valgforhold at tilstille udvalget for prøvelse af valg. Det udvalg, hvortil andragendet er henvist, udtaler sig derom, særskilt eller i forening med andre andragender, og afgør om det finder anledning til at gøre indstilling til tinget eller ej. Afgives indstilling, undergives denne een behandling efter reglerne for lovforslags 2. behandling; afgives ingen indstilling, kan ethvert medlem i Tinget stille forslag til beslutning angående andragendet (jfr. § 16).

Medlemmerne og ministrene taler fra den i salen indrettede særlige talerplads (talerstol). Det er ikke tilladt at tiltale noget medlem direkte under forhandlingerne. Medlemmerne benævnes: det ærede medlem hr., fru eller frøken med tilføjelse af navn uden nogen som helst anden titulatur.

Til brug af citater skal formandens tilladelse indhentes.

Formanden giver medlemmerne ordet i den orden, hvori de forlanger det; dog kan han herfra gøre undtagelser med hensyn til ordførerne for de forskellige grupper eller for at lade de forskellige anskuelser afveksle med hverandre eller meningsudvekslinger om bestemte punkter afsluttes, ligesom han kan give et medlem ordet udenfor ordenen for at fremsætte en kort, berigtigende bemærkning. Ministrene er berettigede til under forhandlingerne at forlange ordet, så ofte de vil, idet de iøvrigt iagttager forretningsordenen (grl. §40).

Hvis et medlem taler i længere tid end den tilladte, fratager formanden ham ordet efter een gang at have mindet ham om, at tiden er udløbet. I så fald kan vedkommende ikke pany få ordet i samme sag.

Finder formanden et medlems ytringer utilbørlige, kan han kalde vedkommende til orden. Hvis det pågældende medlem ikke retter sig efter formandens påtale, fratager formanden ham ordet. Formanden kan derefter nægte ham ordet påny i dette møde. Tingets præsidium kan derhos beslutte, at et medlem, der har været kaldt til orden, udelukkes fra tingets møder i indtil 14 mødedage. Det pågældende medlem kan, sålænge udelukkelsen varer, heller ikke deltage i udvalgsmøder.

De i stk. 2 nævnte forholdsregler finder anvendelse, dersom et medlem på anden måde gør sig skyldig i grov ordenskrænkelse.

Dersom et medlem nægter at rette sig efter formanden, efter at denne har frataget ham ordet, eller dersom almindeligere uorden opstår, påhviler det formanden at udsætte mødet eller, om nødvendigt, at hæve det.

Bifalds- og mishagsytringer af tingets medlemmer anses for stridende imod god orden.

Finder formanden, at forhandlingerne drages utilbørligt i langdrag, kan han foreslå deres afslutning; tinget træffer da afgørelsen uden forhandling. Ligeledes kan 15 medlemmer forlange sat under afstemning uden forhandling, om afslutning skal finde sted. Disse medlemmers navne samt navnene på dem, som har forlangt ordet, oplæses.

Til første møde i et folketingsår og efter nyvalg sendes indkaldelse til medlemmerne i deres hjem ved formandens foranstaltning (jfr. § 5). Iøvrigt bestemmer formanden ved slutningen af hvert møde tiden og dagsordenen for næste møde, forsåvidt sådant på det pågældende tidspunkt kan opgives. At formanden således har ansat en bestemt dag eller tid med dagsorden for næste møde, skal dog ikke hindre ham i at indkalde mødet til et tidligere tidspunkt; til behandling af en anden dagsorden end den fastsatte kræves dog tingets samtykke efter § 40. – Fremdeles kan dagsordenen fastsættes ved tingets beslutning, når 25 medlemmer skriftligt forlanger det og gør forslag om en bestemt dagsorden. Sådant forlangende og forslag skal, forsåvidt det går ud på, at en bestemt sag skal udgå af dagsordenen, indgives til formanden samme dag, som dagsordenen er opgivet; forsåvidt det går ud på, at en bestemt sag skal opføres på dagsordenen, anmeldes det til tinget ved slutningen af det møde, forinden eller under hvilket det er indgivet. Forslaget sættes uden forhandling til afstemning ved begyndelsen af det følgende møde. Forkastes det, er den af formanden opgivne dagsorden dermed vedtaget. – Formanden kan, når dagsordenen ikke er fastsat ved tingets beslutning, forandre rækkefølgen af de derpå opførte sager og lade en på dagsordenen opført sag udgå, når han meddeler tinget sine grunde derfor; men han kan kun, når tinget dertil giver sit samtykke efter § 40, lade en sag foretage, som ikke er opført på dagsordenen.

Det påhviler formanden at indkalde til møde, når mindst to femtedele af folketingets medlemmer eller statsministeren skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden (grl. § 39).

Tinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen (grl. § 50). En beslutning er taget, når flere har stemt for end imod forslaget, dog med undtagelse af de i § 40 nævnte tilfælde.

En beslutning kan ikke forandres under samme behandling, hvorunder den er taget.

Afstemningernes omfang, orden og indbyrdes forhold bestemmes af formanden eller, såfremt 15 medlemmer forlanger det, af tinget, efter at et af de 15 medlemmer og formanden hver een gang har udtalt sig.

Formanden er bemyndiget til i alle tilfælde, hvor han har grund til at antage, at udfaldet af afstemningen er givet på forhånd, at erklære et afstemningspunkt – dog med undtagelse af den endelige vedtagelse af et lovforslag eller et andet selvstændigt forslag – for afgjort uden afstemning, når ingen begærer sådan foretaget. Iøvrigt sker afstemningen i reglen ved, at medlemmerne rejser sig fra deres pladser. Hvis det samlede antal stemmer ved en afstemning for og imod forslaget ikke udgør over halvdelen af antallet af tingets medlemmer og formanden skønner, at der er medlemmer tilstede, som hverken har stemt for eller imod forslaget, opfordrer han dem til at rejse sig. Opnås ej heller herved det tilstrækkelige antal deltagere i afstemningen (jfr. § 31), lader formanden foretage afstemning ved navneopråb. Formanden er også berettiget til straks at lade en afstemning foregå ved navneopråb, ligesom han også kan lade en sådan afstemning foretage, når udfaldet af en på almindelig måde foretagen afstemning forekommer ham tvivlsomt. Ligeledes kan 15 medlemmer inden afstemningens begyndelse skriftlig forlange, at der om et eller flere punkter stemmes ved navneopråb. Disse medlemmers navne oplæses. – Ved sådanne afstemninger opråbes medlemmerne efter deres navnes bogstavfølge, således at der ved hvert nyt navneopråb begyndes med det følgende bogstav. Efter at samtlige medlemmers navne er opråbt og der på formandens umiddelbart derpå følgende opfordring ingen flere melder sig til stemmegivningen, tilkendegiver formanden navneopråbets afslutning, hvorpå sammentællingen finder sted.

Valg sker uden afstemning, når formanden stiller forslag og ingen gør indsigelse derimod.

Forholdstalsvalgmåden anvendes i alle tilfælde, hvor der skal vælges mere end een. Den udføres efter følgende regler: Tingets medlemmer deles efter grupper, hver for sig omfattende alle dem, der for det enkelte tilfælde, for en vis tid eller indtil videre har anmeldt for formanden at ville stemme sammen. Hver gruppes medlemstal opføres derefter på en særskilt liste, og antallet deles på listen med 1, 2, 3 o. s. v., indtil hver listes stemmetal er delt med et tal så stort som det antal, der i det højeste kan ventes at blive den til del. Det største af de således fremkomne delingstal giver den gruppe, som det er tilfaldet, ret til pladsen som nr. 1 blandt de valgte, det næststørste giver iet til pladsen nr. 2 og således videre, indtil man har nået det fulde antal, som skal vælges. Er delingstal lige store, afgøres rækkefølgen ved lodtrækning. Når det på denne måde er udfundet, hvor mange der ved det pågældende valg tilkommer hver enkelt af de for formanden anmeldte grupper, har hver sådan gruppe straks at meddele formanden, hvem den ønsker valgt, og deres navne meddeles da af formanden til tinget.

Når kun een skal vælges, kræves til valg over halvdelen af de ved udfyldte stemmesedler afgivne stemmer. Opnås intet sådant stemmetal ved første afstemning, foretages nyt, frit valg. Vindes da ej heller den forlangte stemmeflerhed, foregår afstemning mellem to. Ved denne 3. stemmeafgivning kommer i betragtning de, som fik flest stemmer ved 2. afstemning, og således at, dersom flere ved denne afstemning fik lige mange stemmer, lodtrækning gør udslaget. Skulle også ved den bundne afstemning stemmelighed opstå, gør ligeledes lodtrækning udslaget.

Valg, der hidtil har været foretaget af det rigsdagsudvalg, der blev nedsat i henhold til den tidligere grundlovs § 45, foretages fremtidig af folketinget efter forholdstal (grl. § 52).

Tingets møder er offentlige. Formanden eller 15 medlemmer eller en minister kan dog forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorpå det uden forhandling afgøres, om sagen skal forhandles i et offentligt eller lukket møde (grl. § 49). Adgangen til de offentlige møder ordnes af formanden.

Hvis tilhørerne ikke forholder sig rolige og tavse, kan formanden lade dem, der forstyrrer roligheden, og i fornødent fald samtlige tilhørere fjerne.

Tingets forhandlinger trykkes i en dertil bestemt tidende, hvis ordning overlades formanden.

Det påhviler et medlem, der er hindret i at møde i Tinget, at anmelde forfald for formanden.

Når et medlem ophører at være medlem af tinget, tager den vedkommende stedfortræder sæde i Tinget, jfr. valglovens § 51. Endvidere kan tinget bestemme, at stedfortræderen midlertidigt tager sæde i Tinget, når et medlem i mindst 3 måneder ikke har givet møde i Tinget, eller når et medlem meddeler formanden, at han på grund af sygdom eller udsendelse i offentligt hverv i mindst 1 måned eller af anden grund i mindst 3 måneder ikke vil kunne deltage i Tingets møder og tinget derefter tilstår ham orlov. Tingets beslutning tages uden foregående forhandling efter mundtlig indstilling af formanden. Stedfortræderens hverv ophører, når det pågældende medlem meddeler formanden, at han atter kan give møde i Tinget.

I særdeles påtrængende tilfælde kan der på forslag af formanden eller efter et skriftligt indgivet forslag af 15 medlemmer afviges fra forretningsordenens regler, forsåvidt de ikke beror på grundlovsbestemmelser, når ¾ af de stemmende derom er enige.

Formanden modtager alle meddelelser til folketinget og forestår dets udfærdigelser. Han leder – efter omstændighederne efter forhandling med næstformændene, eventuelt med udvalget for forretningsordenen – ordningen af folketingets indre forhold samt dets drift og regnskabsvæsen.

Tingets formand i forening med udvalget for forretningsordenen ansætter og afskediger folketingssekretæren samt fastsætter hans løn efter forud indhentet erklæring fra lønningsrådet.

Folketingets øvrige tjenestemænd m. v. ansættes og afskediges af formanden. Formanden udfærdiger instrukser for folketingets tjenestemænd. Tjenestemændene og deres organisationer kan forlange deres henvendelser forelagt formanden, som træffer afgørelse, eventuelt efter forhandling med næstformændene og udvalget for forretningsordenen.

Lønninger for disse tjenestemænd m. v. fastsættes af folketingets formand og næstformænd i forening efter forud indhentet erklæring fra lønningsrådet.

Der skal af formanden og næstformændene i forening kunne tillægges den, der efter længere tids tjeneste på grund af alder eller svagelighed må fratræde sin stilling, og som ikke er pensionsberettiget i henhold til lov nr. 301 af 6. juni 1946 § 49, en årlig understøttelse, i hvilken henseende statens almindelige bestemmelser bliver vejledende.

Forslag til folketingets budget for det følgende finansår affattes af folketingets bureau og forelægges formanden inden hvert års 15. marts. Budgettet vedtages af formanden efter forhandling med næstformændene.

Regnskabet revideres af den af formanden antagne revisor og decideres af formanden.

Ved folketingets sammentræden i oktober meddeles der det en regnskabsoversigt for det forudgående finansår.

Denne midlertidige forretningsorden træder i kraft straks, bestemmelsen i § 7, stk. 2, 1), 2. punktum, dog først efter at lovhjemmel herfor er tilvejebragt ved ændring af lov nr. 198 af 16. juli 1927.