I folketingets første møde efter nyvalg vælges under forsæde af aldersformanden, efter reglerne i § 36, stk. 2, en midlertidig formand til at lede tingets forhandlinger, indtil den almindelige prøvelse af valgene har fundet sted. Hvervet som aldersformand påhviler det af de tilstedeværende medlemmer, der længst har haft sæde i Tinget (før 22. september 1953 rigsdagen). Står flere i så henseende lige, går den ældre forud for den yngre.

Til prøvelse af valgene nedsætter tinget et foreløbigt udvalg på 21 medlemmer.

Udvalget gennemgår valgbogsudskrifterne, Indenrigsministeriets beregninger og det øvrige materiale, som er tilstillet folketinget fra indenrigsministeren i henhold til valglovens § 53 og fra ministeren for Grønland, ligesom det behandler klager over valgene. Udvalget gør derefter indstilling til folketinget om valgene.

For så vidt angår valg, om hvis godkendelse udvalget er enigt, kan indstilling ske mundtligt i Tinget uden overholdelse af nogen frist. Tinget tager derefter beslutning om disse valg under ét.

For så vidt angår valg, som ikke enstemmigt indstilles til godkendelse, afgiver udvalget en betænkning, der må foreligge omdelt til medlemmerne inden begyndelsen af det møde, hvori sagen sættes til forhandling. For hvert valg for sig afgør tinget derpå, om valget skal godkendes eller forkastes, eller om godkendelsen skal udsættes. Finder udsættelse sted, henvises sagen til det stående Udvalg til Valgs Prøvelse (jfr. § 7, stk. 1), og folketinget kan i så fald beslutte, at nye beregninger i nærmere angivet omfang skal foretages af indenrigsministeriet, jfr. valglovens § 54.

Vedrørende medlemmer valgt i Grønland kan udvalget, dersom det endeligt opgjorte valgmateriale for disse valg endnu ikke er modtaget, gøre indstilling til tinget om godkendelse på grundlag af en i henhold til lov om folketingsvalg i Grønland foretaget foreløbig opgørelse af, valget. Finder godkendelse sted på dette grundlag, træffer tinget, når det endeligt opgjorte valgmateriale foreligger, afgørelse om, hvorvidt godkendelsen kan opretholdes. Denne afgørelse træffes efter indstilling fra det stående Udvalg til Valgs Prøvelse.

Beslutning om et valgs gyldighed eller ugyldighed tages ved afstemning for og imod anerkendelsen af dets gyldighed.

Medlemmer, hvis valg ikke er godkendt, kan ikke være medlemmer af udvalg, bortset fra det i stk. 2 nævnte foreløbige udvalg. De kan heller ikke deltage i Tingets forhandlinger eller afstemninger; dog kan de ved den almindelige prøvelse af valgene deltage i forhandlingen og afgive stemme, så længe deres eget valg ikke er forkastet eller godkendelsen udsat.

Et medlem, hvis valg er godkendt, men som endnu ikke har afgivet den i grundlovens § 32, stk. 7, omhandlede forsikring, kan ikke være medlem af udvalg og heller ikke deltage i Tingets forhandlinger eller afstemninger.

Tinget sættes ved, at det vælger et præsidium, bestående af en formand og indtil 4 næstformænd. Desuden vælges 4 tingsekretærer. Ingen kan uden tingets samtykke undslå sig for at modtage valget.

Valgene foretages ved hver folketingssamlings begyndelse, det vil sige ved folketingsårets begyndelse og ved tingets sammentræden efter folketingsvalg. Nyt valg af præsidiemedlemmer skal endvidere – foruden ved indtrædende ledighed – ske, når 25 medlemmer skriftligt og med mindst 3 dages varsel forlanger det.

Valg af præsidiemedlemmer og tingsekretærer sker, når tinget træder sammen ved en folketingssamlings begyndelse, under aldersformandens ledelse, efter folketingsvalg dog under den midlertidige formands ledelse, og i andre tilfælde under den fungerende formands ledelse.

Valg af tingets præsidium foregår ved forholdstalsvalg. Intet parti kan have flere end eet medlem i præsidiet, og intet parti kan blive repræsenteret i præsidiet, medmindre det er i stand til at vælge et medlem til et udvalg på 17 medlemmer. Dog skal en gruppe, bestående af partier, som ikke enkeltvis, men i fællesskab opfylder den nævnte betingelse, ikke være afskåret fra at blive repræsenteret ved et medlem i præsidiet. Den først valgte er formand; de dernæst valgte er henholdsvis første næstformand, anden næstformand o. s. v. i den rækkefølge, der bestemmes af partiernes størrelse. I tilfælde af stemmelighed gør lodtrækning udslaget.

Tingsekretærerne vælges ligeledes ved forholdstalsvalg. Intet parti kan udpege flere end een tingsekretær.

Formanden leder forhandlingerne i Tinget og sørger for opretholdelse af god orden. Ethvert medlem er pligtigt at underkaste sig formandens afgørelse angående ordenens opretholdelse (jfr. iøvrigt kapitel XII). Vil formanden deltage i forhandlingerne udover, hvad der følger af hans virksomhed som formand, må han overlade ledelsen til en af næstformændene.

Under formandens tilsyn føres en kortfattet tingprotokol, hvori forhandlingernes emne og udfald optages. Tingprotokollen er mellem møderne tilgængelig for medlemmerne.

I formandens forfald træder en af næstformændene – og i deres forfald en af tingsekretærerne efter deres alder som sådanne – i alle henseender i hans sted.

Tingsekretærerne tæller stemmer ved afstemninger og meddeler tallene til formanden. Ved navneopråb foretager en af tingsekretærerne opråbet. Tingsekretærerne fordeler selv forretningerne imellem sig.

Er der under et møde ikke mindst to tingsekretærer tilstede, kan formanden udpege et eller to af de tilstedeværende medlemmer til midlertidigt at fungere som tingsekretær.

Ved begyndelsen af hver folketingssamling (jfr. § 2, stk. 2) nedsættes, såsnart tinget er sat, følgende stående udvalg til behandling af sager, der falder ind under deres sagområde: 1) Udvalget for forretningsordenen, bestående af folketingets præsidium tillige med så mange af tinget valgte medlemmer, at udvalgets samlede medlemstal bliver 21. Til dette udvalgs opgaver hører varetagelsen af de hverv, som ved lov nr. 198 af 16. juli 1927 om vederlag og pension m. v. for ministre § 3, stk. 1, og § 7, stk. 1, jfr. lov nr. 281 af 24. oktober 1953, er henlagt til et af folketinget nedsat udvalg. Folketingets formand er formand for udvalget. 2) Udvalget til Valgs Prøvelse, bestående af 17 medlemmer. Dette udvalg foretager prøvelse af valg, der ikke inden udvalgets nedsættelse er godkendt af tinget, samt af klager vedrørende allerede godkendte valg, ligesom det behandler spørgsmål om et medlems tab af valgbarhed. 3) Finansudvalget, bestående af 17 medlemmer. 4) Lønningsudvalget, bestående af 17 medlemmer. 5) Indfødsretsudvalget, bestående af 17 medlemmer. 6) Ombudsmandsudvalget, bestående af 17 medlemmer. Dette udvalg gør indstilling om valg af folketingets ombudsmand og om fastsættelse af almindelige bestemmelser for hans virksomhed, ligesom det kan gøre indstilling om afskedigelse af ombudsmanden. Udvalget behandler alle meddelelser, som ombudsmanden ønsker at forelægge det. Over den årlige beretning og over meddelelser fra ombudsmanden, som denne ønsker fremsendt til folketinget, afgives betænkning, og udvalget drager omsorg for, at folketinget modtager alle sådanne meddelelser. Endvidere påhviler det udvalget at træffe afgørelse om, hvorvidt ombudsmanden kan have hverv i offentlige eller private virksomheder, foretagender eller institutioner. (Jfr. Grundlovens § 55 og lov nr. 203 af 11. juni 1954 om folketingets ombudsmand).

Ved begyndelsen af hver folketingssamling vælger folketinget 2 medlemmer til at føre tilsyn med folketingets bibliotek. Endvidere vælges 9 medlemmer til at føre tilsyn med behandlingen af personer, som er underkastet frihedsberøvelse af den i grundlovens § 71, stk. 6, omhandlede art (grl. § 71, stk. 7).

I hvert folketingsår nedsættes et udvalg på 17 medlemmer til at gøre indstilling til folketinget angående statsrevisorernes betænkning. Tilsvarende udvalg, ligeledes hvert på 17 medlemmer, nedsættes vedrørende Kongeriget Danmarks Hypotekbanks regnskab samt vedrørende årsberetninger fra Nordisk Råds danske delegation (jfr. lov nr. 292 af 21. december 1957) og fra Europarådets danske delegation, for så vidt sådanne årsberetninger foreligger til behandling.

Tinget kan tillige nedsætte særlige udvalg til behandling af enkelte sager. Til sådanne udvalg, der består af 17 medlemmer, hvis ikke andet bestemmes, kan også andre sager straks eller senere henvises. Et særligt udvalg ophører, når den eller de sager, der har været henvist til udvalget, er færdige fra folketinget. Efter indstilling fra vedkommende udvalg kan tinget dog beslutte, at udvalget vedbliver at bestå indtil samlingens slutning.

Et særligt udvalg kan nedsættes, allerede før den pågældende sag foreligger til behandling for tinget, hvis vedkommende minister eller et medlem overfor formanden fremsætter ønske derom og tinget giver sit samtykke dertil.

På ethvert trin af en sags behandling kan den henvises til prøvelse i et udvalg. Sker henvisningen under en allerede påbegyndt behandling, stilles dennes fortsættelse i bero under udvalgsbehandlingen.

Mellem 2. og 3. behandling undergives lovforslag i almindelighed udvalgsbehandling. Lovforslag, der forud har været i udvalg, går til fornyet behandling i samme udvalg, mens andre lovforslag henvises enten til et allerede bestående eller til et nyt udvalg.

Efter afslutningen af 2. behandling kan tinget dog lade et lovforslag overgå direkte til 3. behandling, hvis formanden stiller forslag derom og ingen gør indsigelse. Gøres der indsigelse, skal udvalgsbehandling finde sted, hvis mindst 17 medlemmer ved en foretagen afstemning stemmer derfor.

Efter at et udvalg er nedsat, sammenkalder det først valgte medlem – eller i hans forfald det næstfølgende medlem, som er tilstede – medlemmerne til et sættende møde, der skal afholdes inden forløbet af 3 mødedage. Dog kan intet udvalg sættes, hvis et eller flere medlemmer ikke har fået tilsigelse tilsendt og nogen af de mødte af den grund gør indsigelse. I så fald skal samtlige medlemmer indkaldes til et nyt møde, der afholdes snarest muligt.

Udvalget sættes ved, at der blandt dets medlemmer vælges en formand og en næstformand efter reglerne i § 36, stk. 2. Såfremt der ikke til udvalget er knyttet en sekretær, som ikke er medlem af folketinget, er næstformanden tillige sekretær. Afgiver udvalget mundtlig indstilling i henhold til § 8, stk. 8, 9 eller 10, jfr. § 1, stk. 4, sker dette ved formanden, medmindre der vælges en særlig ordfører. Alle valg meddeles straks til folketingets bureau.

Over udvalgsforhandlingerne fører udvalgets sekretær en protokol, der skal indeholde oplysning om mødets tidspunkt, de til udvalget indgåede henvendelser samt om forhandlingernes emner og udfald. Såsnart udvalget ophører, afgiver sekretæren udvalgsprotokollen med bilag til folketingssekretariatet.

Der kan til såvel stående som særlige udvalg knyttes en sekretær, som ikke er medlem af folketinget. En sådan sekretær skal, bortset fra særligt begrundede undtagelsestilfælde, være knyttet som tjenestemand til folketinget og have juridisk eller nationaløkonomisk uddannelse. Hans opgaver består i efter udvalgets nærmere bestemmelse at føre udvalgets protokol, fremskaffe de af udvalget ønskede oplysninger, udfærdige koncept til udvalgets skrivelser og medvirke ved udarbejdelse af udkast til udvalgets betænkning eller beretning.

Et udvalg er beslutningsdygtigt, når over halvdelen af dets medlemmer er tilstede. Udvalgsarbejde bør normalt ikke finde sted på en tid, da der er møde i Tinget. Ved afslutningen af et udvalgsmøde kan udvalget træffe beslutning om, at meddelelser i nærmere bestemt omfang skal tilgå offentligheden.

Det påhviler formanden for et udvalg at søge udvalgsarbejdet fremmet mest muligt og at holde folketingets formand underrettet om arbejdets forløb samt om udsigterne for dets tilendebringelse. Skriftlige indberetninger herom afgives pr. 1. december og pr. 1. februar og derefter efter nærmere bestemmelse af folketingets formand.

Når en sag, som skal til efterfølgende behandling i Tinget, er færdigbehandlet i udvalget, afgiver dette en betænkning eller – hvis udvalget forud har afgivet betænkning om sagen – tillægsbetænkning, der omdeles til tingets medlemmer. Først 2 dage efter at omdelingen er tilendebragt, må sagen behandles i Tinget.

Over et lovforslag, som udvalget har afgivet betænkning over til 2. behandling, kan dog afgives mundtlig indstilling ved 3. behandling, for så vidt udvalgets arbejde afsluttes, uden at der stilles ændringsforslag og intet af udvalgets medlemmer kræver tillægsbetænkning afgivet. Træffes der beslutning om mundtlig indstilling, meddeles dette til folketingssekretariatet.

Over et lovforslag, som er henvist til udvalgsbehandling efter påbegyndelsen af 3. behandling (jfr. § 7, stk. 6, og § 13, stk. 4), afgiver udvalget betænkning (eventuelt tillægsbetænkning eller tilføjelse til tillægsbetænkning) eller mundtlig indstilling efter tilsvarende regler som i stk. 7 og 8 anført.

Indstillinger fra det stående Udvalg til Valgs Prøvelse kan ligesom indstillinger fra det i § 1, stk. 2, omhandlede foreløbige udvalg ske mundtligt og uden overholdelse af nogen frist, for så vidt de er enstemmige og går ud på godkendelse af valg. I modsat fald afgives en betænkning, og sagen kan da først 2 dage efter, at denne betænkning er omdelt, behandles i Tinget, hvilket sker efter reglerne for lovforslags 2. behandling (jfr. for det foreløbige udvalgs vedkommende § 1, stk. 5).

Såfremt et udvalg ikke når til ende med behandlingen af en sag inden samlingens slutning, giver det i en beretning oplysning om udvalgsarbejdets forløb.

Når der for folketinget er forelagt en foreløbig lov (grl. § 23), afgiver udvalget for forretningsordenen, hvis tinget ikke beslutter at nedsætte et særligt udvalg i dette øjemed, en betænkning, hvori der gøres indstilling om loven.

Udvalgets indstilling undergives i Tinget 2 behandlinger efter reglerne for lovforslags 2. og 3. behandling, dog således at bestemmelserne i § 7, stk. 7 og 8, om udvalgsbehandling ikke kommer til anvendelse.

Når et lovforslag ønskes fremsat for folketinget, meddeler vedkommende minister eller forslagsstillende medlem (medlemmer) dette til formanden, som anmelder lovforslaget i Tinget. Lovforslaget fremsættes derefter skriftligt, medmindre forslagsstilleren har begæret mundtlig fremsættelse. I sidstnævnte tilfælde kan fremsættelsen ske enten i samme møde eller i et senere møde.

Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages, forinden det 3 gange har været behandlet i folketinget (grl. § 41).

Ved 1. behandling, der tidligst må finde sted 2 dage efter, at lovforslaget foreligger omdelt i Tinget, drøftes lovforslaget udfra principielle synspunkter uden nærmere gennemgang af enkeltheder. Ændringsforslag kan ikke stilles. Efter forhandlingens slutning afgør tinget, om lovforslaget skal overgå til 2. behandling.

Lovforslagets 2. behandling må tidligst finde sted 2 dage efter, at 1. behandling er afsluttet (jfr. iøvrigt § 8, stk. 7). Under denne behandling kan der fremsættes udtalelser såvel om lovforslaget i almindelighed som om de enkelte paragraffer og om foreliggende ændringsforslag. Sådanne kan stilles både af udvalgsmedlemmer og andre medlemmer samt af vedkommende minister (jfr. iøvrigt § 18).

Efter forhandlingens slutning stemmes over lovforslagets paragraffer og de stillede ændringsforslag, medmindre afstemning i henhold til § 35 kan undlades. Derefter afgør tinget, om lovforslaget i den herved fremkomne affattelse skal overgå til 3. behandling.

3. behandling må ikke finde sted før 2 dage efter, at 2. behandling er afsluttet (jfr. iøvrigt § 8, stk. 7 og 8), og 2/5 af folketingets medlemmer kan overfor formanden begære, at 3. behandling tidligst finder sted 12 søgnedage efter forslagets vedtagelse ved 2. behandling. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Udsættelse kan dog ikke finde sted, for så vidt angår forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om indirekte skatter samt i påtrængende tilfælde forslag til love, hvis ikrafttræden ikke kan udsættes af hensyn til lovens formål (grl. § 41).

Ændringsforslag kan ved 3. behandling stilles som ved 2. behandling.

Til forhandling sættes først de stillede ændringsforslag. Efter at tinget har truffet beslutning om disse, sættes lovforslaget som helhed til forhandling. Sluttelig foretages der afstemning om lovforslagets endelige vedtagelse i Tinget.

Træffer tinget efter vedtagelsen af ændringsforslag beslutning om at stille 3. behandlings fortsættelse i bero og at henvise sagen til prøvelse i et udvalg, jfr. § 7, stk. 6, kan der af udvalgsmedlemmer og af vedkommende minister stilles nye ændringsforslag til lovforslaget. Ved 3. behandlings genoptagelse sættes sådanne ændringsforslag først til forhandling. Efter at tinget har truffet beslutning om ændringsforslagene, sættes lovforslaget som helhed til forhandling og sluttelig til afstemning.

Et endeligt vedtaget lovforslag underskrives af formanden og af en tingsekretær og sendes derefter af formanden til statsministeren.

Ved fremsættelsen og behandlingen af lovforslag gælder, bortset fra korte bemærkninger (jfr. § 28), de i bilaget til denne forretningsorden fastsatte taletider. Formanden kan dog tillade afvigelse herfra, når omfanget af en sag gør dette påkrævet.

Henvendelse om udvidet taletid må ske inden begyndelsen af det pågældende møde.

Når folketinget har vedtaget et lovforslag, som i henhold til grundlovens § 42 kan undergives folkeafstemning, kan 1/3 af folketingets medlemmer indenfor en frist af 3 søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden begære folkeafstemning om lovforslaget. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer.

Når der er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af 5 søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde (grl. § 42, stk. 3).

Forslag til beslutning herom undergives een behandling efter reglerne for lovforslags 1. behandling, dog således at fristen for sagens foretagelse og de gældende taletider efter formandens bestemmelse om fornødent fraviges, for at tingets beslutning kan træffes rettidigt.

Træffer folketinget ikke sådan beslutning, skal meddelelse om, at lovforslaget skal prøves ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministeren og indenrigsministeren, jfr. valglovens § 66.

Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan 1/3 af folketingets medlemmer indenfor en frist af 3 søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til folketinget har fundet sted og forslaget påny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing (grl. § 73). Begæringen, der skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer, tilstilles formanden, som gør folketinget bekendt med den og videresender den til statsministeren.

Lovforslag, der indeholder forandringer i eller tillæg til grundloven (grl. § 88), skal i deres titel være betegnet som grundlovsforslag. Er de ikke betegnet således, afvises de af formanden.

Ændringsforslag, der indeholder forandring i eller tillæg til grundloven, kan kun stilles til grundlovsforslag; stilles de til andre forslag, afvises de af formanden.

Lovforslag eller ændringsforslag, der strider mod grundloven, skal afvises. Mener formanden efter forhandling med udvalget for forretningsordenen, at en sådan modstrid foreligger, indstiller han til tinget, at forslaget afvises. Der finder ingen forhandling sted om en sådan afvisning.

Andre selvstændige forslag end lovforslag skal være affattet i beslutningsform og anmeldes i et møde. for så vidt behandlingsmåden ikke er særligt foreskrevet i forretningsordenen, gælder følgende regler: Forslag til beslutning om Danmarks tiltræden af overenskomster med fremmede stater fremsættes på samme måde som lovforslag og undergives 2 behandlinger efter reglerne for lovforslags 1. og 2. behandling. For andre forslag til beslutning er fremgangsmåden den samme, dog således at taletiden ved mundtlig fremsættelse begrænses til ¼ time.

Indstillinger fra udvalget for forretningsordenen og fra de i § 7, stk. 3, nævnte udvalg undergives, for så vidt de ikke angår andragender, 2 behandlinger efter reglerne for lovforslags 2. og 3. behandling, dog således at bestemmelserne i § 7, stk. 7 og 8, om udvalgsbehandling ikke kommer til anvendelse. Det samme gælder indstillinger fra ombudsmandsudvalget, idet valg af folketingets ombudsmand dog sker uden forhandling i et møde, der afholdes tidligst 2 dage efter, at ombudsmandsudvalgets indstilling herom er omdelt. Valget foregår efter reglerne i § 36, stk. 2.

Spørgsmål om meddelelse af samtykke efter grundlovens § 57 henvises af formanden til udvalget for forretningsordenen. Efter at dette udvalg har afgivet betænkning, undergives forslaget een behandling efter reglerne for lovforslags 2. behandling.

Ændringsforslag til lovforslag og forslag til folketingsbeslutning bør, hvad enten de stilles i eller uden for en udvalgsbetænkning, i fornødent omfang være ledsaget af bemærkninger, der tjener til deres begrundelse.

Sådanne ændringsforslag kan ikke behandles uden at have foreligget omdelt senest den foregående dag. Til behandling af et underændringsforslag (forslag til forandring af ændringsforslag) kræves kun, at det har foreligget omdelt før det pågældende mødes begyndelse.

Med tingets samtykke kan også ændringsforslag og underændringsforslag, som omdeles under mødet, komme til behandling.

Om ændringsforslag og underændringsforslag til motiveret dagsorden gælder reglerne i § 24, stk. 2.

Efter at statsministeren på det første møde i folketingsåret har afgivet den i grundlovens § 38 omhandlede redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger, finder der i folketinget på grundlag af redegørelsen en almindelig forhandling sted (åbningsdebatten). Ved denne forhandling gælder de samme taletider som ved finanslovforslagets første behandling.

Ønsker statsministeren udenfor dagsordenen at fremsætte en udtalelse af særlig karakter i folketinget, kan dette ske med formandens samtykke.

Ønsker en minister uden for dagsordenen at give tinget en redegørelse for et offentligt anliggende, der hører under hans sagområde, meddeles dette til formanden, der anmelder redegørelsen i Tinget og derefter kan give ministeren ordet i samme eller i et efterfølgende møde. Til fremsættelse af redegørelsen kan anvendes indtil ½ time.

Senest dagen efter at en sådan redegørelse som i stk. 3 nævnt er afgivet, kan 17 medlemmer skriftligt begære, at den sættes til forhandling i Tinget. Under forhandlingen, der skal finde sted senest 3 mødedage efter, at formanden har modtaget begæringen, kan partiordførere udtale sig 2 gange, første gang i ¼ time, anden gang i 5 minutter. For ministre er taletiden første gang ½ time, hver efterfølgende gang 5 minutter. Andre kan kun få ordet een gang i 5 minutter. Beslutning i forbindelse med forhandlingen kan ikke fattes.

Ønsker et medlem at indhente oplysning om et offentligt anliggende, kan dette ske ved et spørgsmål til vedkommende minister efter reglerne i denne paragraf.

Spørgsmålet, der skal være stillet skriftligt og være affattet kort og bestemt, indgives gennem folketingets bureau til formanden, som anmelder det i Tinget og sender en genpart af spørgsmålet til ministeren. Spørgeren kan udbede sig skriftligt eller mundtligt svar.

I sidste tilfælde opføres spørgsmålet på listen over spørgsmål i Tingets førstkommende spørgetid, for så vidt det er modtaget senest 2 søgnedage forinden.

Spørgsmålet kan ved fremsættelsen begrundes. Taletiden er indtil 5 minutter.

Erklærer ministeren, at han ikke ser sig i stand til at besvare spørgsmålet, er sagen dermed sluttet. Besvarer ministeren spørgsmålet, kan spørgeren een gang stille supplerende spørgsmål indenfor en kort bemærknings ramme. Ved besvarelse af spørgsmålet er ministerens taletid 5 minutter. Derefter kan spørgeren på ny få ordet i 2 minutter og ministeren i 5 minutter. Andre medlemmer kan ikke deltage i forhandlingen, og beslutning kan ikke fattes.

Gives skriftligt svar, hvilket bør ske i løbet af 6 søgnedage, videresender formanden dette til spørgeren og foranlediger både spørgsmål og svar trykt i folketingstidende.

Ønsker et medlem i henhold til grundlovens § 53 at bringe et offentligt anliggende til forhandling og at æske en eller flere ministres forklaring derom, sker det ved en forespørgsel, som skriftligt og bestemt affattet indgives til formanden, der anmelder forespørgslen i samme eller det første derefter følgende møde.

I et følgende møde afgør tinget, hvorvidt forespørgslen må stilles. Hvis samtykke gives, hvilket afgøres uden forhandling, meddeles forespørgslens ordlyd af formanden til vedkommende minister eller ministre. Den fremsættes og forhandles i et senere møde, senest på den 10. mødedag efter, at tinget har givet tilslutning til dens fremme. Såfremt den minister, som forespørgslen er rettet til, anser det for at være i strid med landets interesser, at en offentlig debat om den pågældende sag finder sted indenfor den nævnte frist, giver han forespørgeren meddelelse herom. Udsættelse finder derefter sted. Udsættelse kan også ske i andre tilfælde, for så vidt forespørgeren samtykker deri.

Ved forespørgslens begrundelse må forespørgeren eller ordføreren for forespørgerne tale højst ¼ time. Når ministeren har besvaret forespørgslen, kan forespørgeren (ordføreren) påny få ordet i indtil ½ time. Derefter gælder følgende regler: En ordfører for hvert af de andre partier samt forespørgeren kan få ordet 2 gange henholdsvis i ½ og ¼ time. Andre medlemmer kan få ordet 2 gange henholdsvis i ¼ time og 5 minutter. Ministrene er undtaget fra denne paragrafs bestemmelser om taletid.

Beslutning i forbindelse med forhandlingen kan kun fattes efter reglerne i § 24.

Fremsættes et forslag om motiveret dagsorden i henhold til § 24, kan forespørgeren og partiordførere, der ved forslagets fremsættelse har opbrugt deres taletid, yderligere få ordet een gang i 10 minutter for at begrunde deres stilling til forslaget.

Såvel regeringsforslag som forslag af tingets medlemmer kan på ethvert trin af deres behandling tages tilbage. Umiddelbart efter at tilbagetagelsen er anmeldt for tinget, spørger formanden, om forslaget optages af en anden (et medlem eller en minister).

Forslag og ændringsforslag kan på begæring af et medlem afvises. Begæringen skal fremsættes, inden nogen anden end forslagsstilleren har haft ordet. Tinget bestemmer da uden forhandling, om det skal afvises.

Der kan under enhver forhandling, jfr. dog § 19, stk. 4, og § 20, stk. 5, fremsættes et med grunde understøttet forslag om overgang til næste sag på dagsordenen eller om, at den foreliggende sags behandling skal fortsættes (motiveret dagsorden). Et sådant forslag må dog have naturlig tilknytning til den forhandling, som foregår. Det meddeles skriftligt formanden, som derefter sætter det til forhandling.

Til et forslag om motiveret dagsorden kan der under forhandlingen skriftligt stilles ændringsforslag og underændringsforslag.

Såfremt et forslag om motiveret dagsorden ikke fremsættes i tilknytning til en forespørgsel, men under en almindelig forhandling i Tinget, gælder følgende taletider: Forslagsstilleren og andre medlemmer kan få ordet 2 gange, henholdsvis i ¼ time og 5 minutter. Ministrenes taletid er første gang ¾ time, anden gang ¼ time og hver efterfølgende gang 5 minutter.

Andragender kan kun overgives til folketinget ved et af dettes medlemmer (grl. § 54). Under andragender indbefattes såvel ansøgninger som adresser, klager og lignende henvendelser fra personer, som ikke er medlemmer af tinget. Ethvert andragende tilstilles – efter af formanden at være anmeldt i et møde – det udvalg, hvortil indbringeren begærer det overgivet. Er ingen sådan begæring fremsat, træffer formanden bestemmelse om, hvorvidt andragendet skal henvises til et stående eller særligt udvalg eller henlægges til gennemsyn for medlemmerne i folketingets læseværelse. Dog tilstilles andragender om tingets samtykke efter grundlovens § 57 altid udvalget for forretningsordenen (jfr. § 17, stk. 3), andragender angående valg forhold Udvalget til Valgs Prøvelse (jfr. dog § 1, stk. 3) og andragender angående ombudsmanden ombudsmandsudvalget.

Det udvalg, hvortil et andragende er henvist, kan gøre indstilling til folketinget angående den pågældende sag. En sådan indstilling undergives een behandling efter reglerne for lovforslags 2. behandling.

Medlemmerne og ministrene taler fra folketingets talerstol. Det er ikke tilladt at tiltale nogen direkte under forhandlingerne. Medlemmerne benævnes: Det ærede medlem hr., fru eller frøken med tilføjelse af navn uden titel. Ministrene benævnes den højtærede (.....) minister eller minister for (.....).

Citater må kun anvendes i begrænset omfang og kun med formandens tilladelse, herfra dog undtaget citater fra love og lovforslag med bemærkninger samt fra folketingstidende med tillæg. Det skal klart fremgå af indlægget, hvornår citatet begynder, og hvornår det slutter. Ligeledes skal det tydeligt tilkendegives, hvorfra citatet er hentet, og hvor det er at finde i det pågældende skrift.

Formanden giver medlemmerne ordet i den orden, hvori de anmoder om det, dog således at han kan lade ordførere og forslagsstillere gå forud for andre talere. Ligeledes kan han ændre rækkefølgen for at bringe meningsudvekslinger om bestemte punkter til afslutning, eller hvor praktiske hensyn iøvrigt taler derfor.

Uanset de fastsatte taletider kan formanden i det omfang, han skønner det rimeligt, give medlemmer ordet for fremsættelse af korte bemærkninger af indtil 2 minutters varighed. Den almindelige talerorden må herved følges. Kun undtagelsesvis kan afvigelse herfra tilstedes, hvis et medlem ønsker i en kort bemærkning at berigtige en påstand, som han anser for absolut urigtig og egnet til at virke vildledende under forhandlingerne, om den stod uimodsagt.

Ministrene er berettigede til under forhandlingerne at forlange ordet, så ofte de vil, idet de iøvrigt iagttager forretningsordenen (grl. § 40).

Hvis et medlem taler i længere tid end den tilladte, fratager formanden ham ordet efter een gang at have mindet ham om, at tiden er udløbet. I så fald kan vedkommende ikke påny få ordet i samme sag.

Finder formanden et medlems ytringer utilbørlige, kan han kalde vedkommende til orden. Hvis det pågældende medlem ikke retter sig efter formandens påtale, fratager formanden ham ordet. Formanden kan derefter nægte ham ordet påny i samme møde. Udvalget for forretningsordenen kan derhos beslutte, at et medlem, der har været kaldt til orden, udelukkes fra tingets møder i indtil 14 mødedage. Det pågældende medlem kan, så længe udelukkelsen varer, heller ikke deltage i udvalgsmøder.

De i stk. 2 nævnte forholdsregler finder også anvendelse, dersom et medlem på anden måde gør sig skyldig i grov ordenskrænkelse.

Dersom et medlem undlader at rette sig efter formanden, efter at denne har frataget ham ordet, eller dersom almindelig uorden opstår, påhviler det formanden at udsætte mødet eller om nødvendigt at hæve det.

Bifalds- og mishagsytringer anses for stridende mod god orden.

Finder formanden, at forhandlingerne drages utilbørligt i langdrag, kan han foreslå deres afslutning. Tinget træffer da afgørelsen uden forhandling. Ligeledes kan 17 medlemmer skriftligt forlange sat under afstemning uden forhandling, om afslutning skal finde sted. Disse medlemmers navne samt navnene på dem, der har forlangt ordet, oplæses.

Til tingets første møde i hver samling sendes indkaldelse direkte til medlemmerne ved formandens foranstaltning.

Formanden bestemmer ved slutningen af hvert møde tiden og dagsordenen for næste møde, for så vidt sådant på det pågældende tidspunkt kan opgives. At formanden har ansat tidspunktet og dagsordenen for næste møde, skal dog ikke hindre ham i senere at indkalde mødet til et andet tidspunkt.

Dagsordenen for et møde kan uanset bestemmelsen i stk. 2 fastsættes ved tingets beslutning, når 25 medlemmer skriftligt forlanger det og stiller forslag om en bestemt dagsorden. Sådant forlangende og forslag skal, for så vidt det går ud på, at en bestemt sag skal udgå af dagsordenen, indgives til formanden samme dag, som dagsordenen er opgivet. for så vidt det går ud på, at en bestemt sag skal opføres på dagsordenen, anmeldes det til tinget ved slutningen af det møde, forinden eller under hvilket det er indgivet. Forslaget sættes uden forhandling til afstemning ved begyndelsen af det følgende møde. Forkastes det, er den af formanden opgivne dagsorden dermed vedtaget.

Formanden kan, når dagsordenen ikke er fastsat ved tingets beslutning, forandre rækkefølgen af de derpå opførte sager, og han kan lade en på dagsordenen opført sag udgå, når han meddeler tinget sine grunde derfor; men bortset fra valg af medlemmer til udvalg kan kun sager, som står på dagsordenen for et møde, behandles i dette.

Det påhviler formanden at indkalde til møde, når mindst 2/5 af folketingets medlemmer eller statsministeren skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden (grl. § 39).

Tinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen (grl. § 50). En beslutning er taget, når flere har stemt for end imod forslaget, dog med undtagelse af de i § 7, stk. 8, og § 41 nævnte tilfælde.

En beslutning kan ikke forandres under samme behandling, hvorunder den er taget.

Afstemningernes omfang, orden og indbyrdes forhold bestemmes af formanden eller, såfremt 17 medlemmer forlanger det, af tinget, efter at et af de 17 medlemmer og formanden hver een gang har udtalt sig.

Formanden er bemyndiget til i alle tilfælde, hvor han har grund til at anse udfaldet af en afstemning for givet på forhånd, at erklære et afstemningspunkt – dog med undtagelse af den endelige vedtagelse af et lovforslag eller et andet selvstændigt forslag – for afgjort uden afstemning, når ingen gør indsigelse derimod. Iøvrigt sker afstemningen i reglen ved, at medlemmerne rejser sig fra deres pladser.

Hvis det samlede antal stemmer for og imod et forslag ikke udgør over halvdelen af antallet af tingets medlemmer og formanden skønner, at der er medlemmer tilstede, som hverken har stemt for eller imod forslaget, opfordrer han dem til at rejse sig. Opnås heller ikke herved det tilstrækkelige antal deltagere i afstemningen (jfr. § 33), lader formanden foretage afstemning ved navneopråb. Formanden er også berettiget til straks at lade en afstemning foregå ved navneopråb, ligesom han lader en sådan foretage, når udfaldet af en på almindelig måde foretaget afstemning forekommer ham tvivlsomt. Ligeledes kan 17 medlemmer inden afstemningens begyndelse skriftligt forlange, at der om et eller flere punkter stemmes ved navneopråb. Disse medlemmers navne oplæses. Ved sådanne afstemninger opråbes medlemmerne efter deres navnes bogstavfølge. Efter at samtlige medlemmers navne er opråbt og der på formandens umiddelbart derpå følgende opfordring ikke melder sig flere til stemmeafgivningen, tilkendegiver formanden navneopråbets afslutning, hvorpå sammentællingen finder sted.

Når folketinget skal vælge medlemmer til udvalg, kommissioner og hverv, sker det efter forholdstal (grl. § 52) efter følgende nærmere regler: Tingets medlemmer deles efter grupper, hver for sig omfattende alle dem, der for det enkelte tilfælde, for en vis tid eller indtil videre har anmeldt for formanden at ville stemme sammen. Hver gruppes medlemstal opføres derefter på en særskilt liste, og antallet deles på listen med 1, 2, 3 o. s. v., indtil hver listes stemmetal er delt med et tal så stort som det antal, der i det højeste kan ventes at blive den til del. Det største af de således fremkomne delingstal giver den gruppe, som det er tilfaldet, ret til pladsen som nr. 1. Det næststørste giver ret til pladsen som nr. 2 o. s. v., indtil man har nået det fulde antal, som skal vælges. Er delingstal lige store, afgøres rækkefølgen ved lodtrækning. Når det på den måde er udfundet, hvor mange der ved det pågældende valg tilkommer hver enkelt af de for formanden anmeldte grupper, meddeler hver sådan gruppe snarest formanden, hvem den har udpeget, og formanden oplæser da i Tinget navnene på de valgte.

Når kun een skal vælges, sker det ved en afstemning i Tinget, som dog kan undlades, hvis kun een er bragt i forslag og ingen gør indsigelse. Afstemning foretages – eventuelt skriftligt, hvis tinget tager beslutning herom – efter følgende regler, jfr. dog § 33. Opnår een af de foreslåede over halvdelen af de afgivne stemmer, er vedkommende valgt. I modsat fald foretages et nyt frit valg. Giver dette heller ikke den nævnte stemmeflerhed, foretages en tredje afstemning. Ved denne kommer kun de 2 personer i betragtning, som fik flest stemmer ved anden afstemning, idet lodtrækning gør udslaget, hvis stemmerne stod lige. Skulle stemmelighed opstå ved tredje afstemning, gør ligeledes lodtrækning udslaget.

Bliver der indenfor et udvalg eller nævn m. v. før den normale funktionstids udløb en ledig plads, besættes denne af samme gruppe, som havde udpeget den tidligere indehaver af hvervet. Kan dette ikke ske, foretages valget af den gruppe, som efter forholdstalsvalgmåden nærmest har krav derpå.

Tingets møder er offentlige. Formanden, 17 medlemmer eller en minister kan dog forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorpå det uden forhandling afgøres, om sagen skal forhandles i et offentligt eller lukket møde (grl. § 49). Adgangen til de offentlige møder ordnes af formanden.

Hvis tilhørerne ikke forholder sig rolige og tavse, kan formanden lade dem, der forstyrrer roen, og i fornødent fald samtlige tilhørere fjerne.

Tingets forhandlinger trykkes i folketingstidende, hvis ordning overlades formanden.

Det påhviler et medlem, der er forhindret i at møde i Tinget, at anmelde forfald for formanden.

Når et medlem ophører at være medlem af tinget, tager vedkommende stedfortræder sæde i Tinget, jfr. valglovens § 51. Endvidere kan tinget bestemme, at stedfortræderen midlertidigt tager sæde i Tinget, når et medlem i mindst 3 måneder ikke har givet møde i Tinget, eller når et medlem meddeler formanden, at han på grund af sygdom eller udsendelse i offentligt hverv i mindst 1 måned eller af anden grund i mindst 3 måneder ikke vil kunne deltage i Tingets møder og tinget derefter tilstår ham orlov. Tingets beslutning tages uden forudgående forhandling efter mundtlig indstilling af formanden. Stedfortræderens hverv ophører, når det pågældende medlem med- deler formanden, at han atter kan give møde i Tinget.

I særdeles påtrængende tilfælde kan der på forslag af formanden eller efter et skriftligt indgivet forslag af 17 medlemmer afviges fra forretningsordenens regler, for så vidt de ikke beror på grundlovsbestemmelser, når ¾ af de stemmende tilslutter sig forslaget, jfr. dog § 7, stk. 8.

Formanden modtager alle meddelelser til folketinget og forestår dets udfærdigelser. Han leder efter forhandling med næstformændene ordningen af folketingets indre forhold samt dets drift og regnskabsvæsen.

Regnskabet føres af en regnskabsfører, der ikke samtidig må bestride posten som kasserer.

Folketingets tjenestemænd ansættes og afskediges med de i stk. 2 og 3 nævnte undtagelser af formanden efter forhandling med næstformændene.

Bureauchefen, folketingssekretæren og andre tjenestemænd, hvis grundløn ligger på højde med eller over grundlønnen for ministerielle tjenestemænd i 19. lønningsklasse, ansættes og afskediges af udvalget for forretningsordenen efter indstilling fra præsidiet, jfr. dog stk. 3.

Lederen af Nordisk Råds sekretariat ansættes og afskediges af udvalget for forretningsordenen efter indstilling fra Nordisk Råds danske afdeling.

Folketingets revisorer ansættes og afskediges af udvalget for forretningsordenen efter indstilling fra præsidiet.

Lønningerne for folketingets tjenestemænd fastsættes i et lønregulativ, der udstedes af formanden efter forudgående forhandling med tjenestemændenes organisationer og efter indhentet godkendelse i udvalget for forretningsordenen. Lønningerne for andre ansatte fastsættes i regulativer eller overenskomster efter forhandling med de pågældende og sanktion af udvalget for forretningsordenen.

Pensions- og understøttelsesforhold fastlægges på basis af den til enhver tid gældende tjenestemandslov eller for staten gældende understøttelsesordning.

Tjenestemændene og deres organisationer kan forlange deres henvendelser forelagt formanden eller præsidiet.

Formanden udfærdiger efter forhandling med næstformændene instruks for folketingets tjenestemænd og revisorer. I regnskabsførerens instruks fastsættes nærmere bestemmelser om hans ansvar.

Forslag til folketingets budget (herunder budget for statsrevisoratet, Nordisk Råd og folketingets ombudsmand) udarbejdes af folketingets bureau og forelægges formanden til godkendelse senest 25. september. Formanden forelægger forslaget i udvalget for forretningsordenen snarest muligt efter tingets sammentræden i oktober, og udvalget tilendebringer sin behandling af forslaget senest 15. oktober. Efter at være godkendt af udvalget indgår budgettet i forslaget til finanslov for det kommende finansår.

Folketingets regnskab revideres af 2 revisorer (jfr. § 43, stk. 4), som udfærdiger en beretning. Regnskabet decideres af formanden.

Ved folketingets sammentræden i oktober meddeles der tinget en regnskabsoversigt for det forudgående finansår.

Denne forretningsorden træder i kraft straks. Efter ikrafttrædelsen foretages nyvalg af præsidium og stående udvalg samt af tilsynsførende ved folketingets bibliotek.

Mundtlig fremsættelse: ½ time. 1. behandling: (1. gang)(2. gang)(Følg. gange). Ordførere og andre medl. (20 min.)(10 min.)(). Ministre (½ time)(¼ time)(10 min.). 2. behandling: (1. gang)(2. gang)(Følg. gange). Ordførere (1 time)(¼ time)(). Andre medl. (¼ time)(5 min.)(). Ministre (1 ½ time)(½ time)(10 min.). 3. behandling: I. Ændringsforslag: (1. gang)(2. gang)(Følg. gange). Ordførere (¼ time)(5 min.)(). Andre medl. (10 min.)()(). Ministre (¼ time)(10 min.)(10 min.). Disse taletider gælder også ved behandlingen af ændringsforslag, som stilles, efter at 3. behandling har været afbrudt. II. Generaldebat: (1. gang)(2. gang)(Følg. gange). Ordførere (½ time)(10 min.)(). Andre medl. (¼ time)()(). Ministre (¾ time)(10 min.)(10 min.).

Mundtlig fremsættelse: ubegrænset. 1. behandling: (1. gang)(2. gang)(Følg. gange). Ordførere (1 time)(½ time)(). Andre medl. (¼ time)(5 min.)(). Ministre (ubegrænset). 2. behandling: (gælder også tillægsbevillingslovforslaget). For hvert afsnit: (1. gang)(2. gang)(Følg. gange). Ordførere (½ time)(¼ time)(). Andre medl. (¼ time)(5 min.)(). Ministre (½ time)(¼ time)(10 min.). 3. behandling: (gælder også tillægsbevillingslovforslaget). I. Ændringsforslag: taletid som ved 2. beh. II. Generaldebat: (1. gang)(2. gang)(Følg. gange). Ordførere (1 time)(½ time)(). Andre medl. (¼ time)(5 min.)(). Ministre (1 ½ time)(½ time)(10 min.).

I. Angående overenskomster med fremmede stater: Taletid ved fremsættelse samt ved 1. og 2. behandling efter reglerne for lovforslag. II. Andre forslag til beslutning, for så vidt ikke andet er foreskrevet i forretningsordenen: Taletid ved fremsættelse ¼ time, ved 1, og 2. behandling efter reglerne for lovforslag.

Taletid som ved finanslovforslagets 1. behandling.

Fremsættelse: 1/2 time. Forhandling: (1. gang)(2. gang)(Følg. gange). Ordførere (¼ time)(5. min.)(). Andre medl. (5 min.)()(). Ministre (½ time)(½ time)(5 min.).

Spørgsmålets begrundelse (5 min.). Ministerens svar (5 min.). Spørgerens supplerende spørgsmål (2 min.). Ministerens svar (5 min.).

Forespørgslens begrundelse (¼ time). Ministerens besvarelse (Ubegrænset). Forespørgerens svar (½ time). Derefter: (1. gang)(2. gang)(Følg. gange). Forespørgeren samt ordf. for andre partier end forespørgerens (½ time)(¼ time)(). Andre medl. (¼ time)(5 min.)(). Ministre (ubegrænset). Fremsættes forslag om motiveret dagsorden, kan forespørgeren og ordførerne, hvis de har opbrugt deres taletid, yderligere få ordet een gang i 10 minutter.

(1. gang)(2. gang)(Følg. gange). Forespørgeren samt ordf. for andre partier end forespørgerens (¼ time)(5 min.)(). Ministre (¾ time)(¼ time)(5 min.).