I folketingets første møde efter nyvalg vælges under forsæde af aldersformanden, efter reglerne i § 36, stk. 2, en midlertidig formand til at lede tingets forhandlinger, indtil den almindelige prøvelse af valgene har fundet sted. Hvervet som aldersformand påhviler det af de tilstedeværende medlemmer, der længst har haft sæde i Tinget (før 22. september 1953 rigsdagen). Står flere i så henseende lige, går den ældre forud for den yngre.

Til prøvelse af valgene nedsætter tinget et foreløbigt udvalg på 21 medlemmer.

Udvalget gennemgår valgbogsudskrifterne, Indenrigsministeriets beregninger og det øvrige materiale, som er tilstillet folketinget fra indenrigsministeren i henhold til valglovens § 53 og fra ministeren for Grønland, ligesom det behandler klager over valgene. Udvalget gør derefter indstilling til folketinget om valgene.

For så vidt angår valg, om hvis godkendelse udvalget er enigt, kan indstilling ske mundtligt i Tinget uden overholdelse af nogen frist. Tinget tager derefter beslutning om disse valg under ét.

For så vidt angår valg, som ikke enstemmigt indstilles til godkendelse, afgiver udvalget en betænkning, der må foreligge omdelt til medlemmerne inden begyndelsen af det møde, hvori sagen sættes til forhandling. For hvert valg for sig afgør tinget derpå, om valget skal godkendes eller forkastes, eller om godkendelsen skal udsættes. Finder udsættelse sted, henvises sagen til det stående Udvalg til Valgs Prøvelse (jfr. § 7, stk. 1), og folketinget kan i så fald beslutte, at nye beregninger i nærmere angivet omfang skal foretages af indenrigsministeriet, jfr. valglovens § 54.

Vedrørende medlemmer valgt i Grønland kan udvalget, dersom det endeligt opgjorte valgmateriale for disse valg endnu ikke er modtaget, gøre indstilling til tinget om godkendelse på grundlag af en i henhold til lov om folketingsvalg i Grønland foretaget foreløbig opgørelse af, valget. Finder godkendelse sted på dette grundlag, træffer tinget, når det endeligt opgjorte valgmateriale foreligger, afgørelse om, hvorvidt godkendelsen kan opretholdes. Denne afgørelse træffes efter indstilling fra det stående Udvalg til Valgs Prøvelse.

Beslutning om et valgs gyldighed eller ugyldighed tages ved afstemning for og imod anerkendelsen af dets gyldighed.

Medlemmer, hvis valg ikke er godkendt, kan ikke være medlemmer af udvalg, bortset fra det i stk. 2 nævnte foreløbige udvalg. De kan heller ikke deltage i Tingets forhandlinger eller afstemninger; dog kan de ved den almindelige prøvelse af valgene deltage i forhandlingen og afgive stemme, så længe deres eget valg ikke er forkastet eller godkendelsen udsat.

Et medlem, hvis valg er godkendt, men som endnu ikke har afgivet den i grundlovens § 32, stk. 7, omhandlede forsikring, kan ikke være medlem af udvalg og heller ikke deltage i Tingets forhandlinger eller afstemninger.

Tinget sættes ved, at det vælger et præsidium, bestående af en formand og indtil 4 næstformænd. Desuden vælges 6 tingsekretærer. Ingen kan uden tingets samtykke undslå sig for at modtage valget.

Valgene foretages ved hver folketingssamlings begyndelse, det vil sige ved folketingsårets begyndelse og ved tingets sammentræden efter folketingsvalg. Nyt valg af præsidium skal endvidere ske, hvis formanden fratræder, eller hvis 60 medlemmer skriftligt og med mindst 3 dages varsel forlanger det.

Valg af præsidiemedlemmer og tingsekretærer sker, når tinget træder sammen ved en folketingssamlings begyndelse, under aldersformandens ledelse, efter folketingsvalg dog under den midlertidige formands ledelse, og i andre tilfælde under den fungerende formands ledelse.

Valg af tingets præsidium foregår således: formanden vælges uden forhandling efter reglerne i § 36, stk. 2. Hvert af de i Tinget repræsenterede fire største partier ud over det parti, som formanden måtte tilhøre, udpeger i rækkefølge efter størrelse blandt sine medlemmer henholdsvis første, anden, tredje og fjerde næstformand. Er to eller flere partier lige store, gør lodtrækning udslaget mellem dem.

Tingsekretærerne vælges ved forholdstalsvalg efter reglerne i § 36, stk. 1.

Formanden leder forhandlingerne i Tinget og sørger for opretholdelse af god orden. Ethvert medlem er pligtigt at underkaste sig formandens afgørelse angående ordenens opretholdelse (jfr. iøvrigt kapitel XII). Vil formanden deltage i forhandlingerne udover, hvad der følger af hans virksomhed som formand, må han overlade ledelsen til en af næstformændene.

Under formandens tilsyn føres en kortfattet tingprotokol, hvori forhandlingernes emne og udfald optages. Tingprotokollen er mellem møderne tilgængelig for medlemmerne.

I formandens forfald træder en af næstformændene – og i deres forfald en af tingsekretærerne efter deres alder som sådanne – i alle henseender i hans sted.

Tingsekretærerne tæller stemmer ved afstemninger og meddeler tallene til formanden. Ved navneopråb foretager en af tingsekretærerne opråbet. Tingsekretærerne fordeler selv forretningerne imellem sig.

Er der under et møde ikke mindst to tingsekretærer tilstede, kan formanden udpege et eller to af de tilstedeværende medlemmer til midlertidigt at fungere som tingsekretær.

Ved begyndelsen af hver folketingssamling (jfr. § 2, stk. 2) nedsættes følgende stående udvalg: 1) Udvalget for forretningsordenen, bestående af folketingets præsidium tillige med så mange af tinget valgte medlemmer, at udvalgets samlede medlemstal bliver 21. Til dette udvalgs opgaver hører varetagelsen af de hverv, som ved lov om vederlag og pension m. v. for ministre §§ 8 og 9 samt ved valglovens §§ 99 og 100 er henlagt til et af folketinget nedsat udvalg, jfr. endvidere folketingsbeslutning af 20. juni 1975 om statsrevisorernes valg og virksomhed. Folketingets formand er formand for og folketingets første næstformand næstformand for udvalget. 2) Udvalget til Valgs Prøvelse. Dette udvalg foretager prøvelse af valg, der ikke inden udvalgets nedsættelse er godkendt af tinget, samt af klager vedrørende allerede godkendte valg, ligesom det behandler spørgsmål om et medlems tab af valgbarhed. 3) Arbejdsmarkedsudvalget. Herunder hører sager om arbejdsretlige spørgsmål, funktionærer, medhjælpere, ferie, arbejdsløshedsforsikring, arbejderbeskyttelse, udbyttedeling, arbejdsformidling, erhvervsvejledning, fremmedarbejdere, statens tjenestemænd og andre ansatte, pension og efterindtægt samt sager om statsadministrationens organisation m. v. 4) Boligudvalget. Herunder hører sager om byggeri, bolig- og lejeforhold, realkredit m. v. 5) Det energipolitiske udvalg, bestående af 21 medlemmer. Herunder hører sager om tilførsel, produktion og anvendelse af olie, gas, kul, uran, elektricitet og andre energiformer. Herunder hører også sager om ejerforhold, placering, sikkerhed og miljøbeskyttelse vedrørende energianlæg. Udvalget varetager de opgaver, der ved lov om naturgasforsyning, § 2, er henlagt til et af folketinget nedsat udvalg. Videre påhviler det udvalget gennem vedkommende minister at holde sig underrettet om atomenergikommissionens arbejde og at gennemgå kommissionens årlige beretning, som udvalget kan gøre indstilling om, jfr. § 4 i lov om en atomenergikommission. 6) Erhvervsudvalget. Herunder hører sager om handel, håndværk, industri, søfart, banker og sparekasser, forsikring, valutalovgivning, prislovgivning, næringslovgivning, konkurrencelovgivning, patenter, varemærker og mønstre, lukkelov, egnsudvikling m. v. 7) Finansudvalget. Herunder hører finanslovforslag, tillægsbevillingslovforslag, statslån, statsrevisorernes betænkning over statsregnskabet m. v. 8) Forsvarsudvalget. Herunder hører sager om forsvar, civilforsvar, civilt beredskab, udskrivningsvæsen, civile værnepligtige, civile institutioner under forsvaret m. v. 9) Udvalget om fysisk planlægning. Herunder hører sager om lands- og regionplanlægning, naturfredning m. v. 10) Indfødsretsudvalget. Herunder hører sager om indfødsret. 11) Kirkeudvalget. Herunder hører sager om folkekirken, begravelsesvæsenet, andre trossamfunds stilling m. v. 12) Kommunaludvalget. Herunder hører sager om kommunalvæsen, sygehusvæsen, kommunale person- og ejendomsskatter, personregistrering, valglovgivning m. v. 13) Kulturudvalget. Herunder hører sager om kulturelle og kunstneriske anliggender såsom biblioteker, museer, teatre, film, radio og fjernsyn, ophavsret, bygningsfredning m. v. 14) Landbrugs- og fiskeriudvalget. Herunder hører sager om landbrug, skovbrug, gartneri og havebrug, grundforbedring, veterinærvæsen, jagt og fiskeri m. v. 15) Markedsudvalget. Herunder hører sager om markedspolitiske anliggender Udvalget varetager de opgaver, som ved lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber § 6, stk. 2, er henlagt til et af folketinget nedsat udvalg. 16) Miljøudvalget. Herunder hører sager om forureningsbekæmpelse, miljøbeskyttelse m. v. 17) Udvalget om offentlige arbejder. Herunder hører sager om jernbaner, veje, havne, luftfart, telefon-, post- og telegrafvæsen, elektricitet, gas, udnyttelse af undergrunden m. v. Udvalget varetager de opgaver, der ved lov om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet § 1, stk. 4, og lov om kontinentalsoklen § 2, stk. 6 og 7, er henlagt til et af folketinget nedsat udvalg. 18) Det politisk-økonomiske udvalg. Udvalgets opgave er at være kontaktorgan mellem regeringen og folketinget vedrørende sager af principiel betydning for den politisk-økonomiske udvikling, herunder perspektivplanlægning. 19) Retsudvalget. Herunder hører sager om rets- og politivæsen, retsafgifter, familieret, svangerskabslovgivning, færdsel, tinglysning, brandlovgivning, Statstidende og andre under justitsministeriet hørende sager m. v. Til dette udvalgs opgaver hører at gøre indstilling om valg af ombudsmanden og om fastsættelse af almindelige bestemmelser for hans virksomhed, ligesom det kan gøre indstilling om afskedigelse af ombudsmanden. Videre påhviler det udvalget at gøre indstilling om ombudsmandens årlige beretning og at træffe afgørelse om, hvorvidt han kan have hverv i offentlige eller private virksomheder, foretagender eller institutioner. Jfr. grundlovens § 55 og lov om folketingets ombudsmand § 12, stk. 2. 19) Skatte- og afgiftsudvalget. Herunder hører sager om indkomst- og formueskat til staten, afgift af arv og gave, stempelafgift, told- og forbrugsafgifter m. v. 21) Socialudvalget. Herunder hører sager om folke-, invalide- og enkepension, syge- og ulykkesforsikring, offentlig forsorg, åndssvageforsorg, børne- og ungdomsforsorg, børnetilskud, revalidering, narkomani, husmoderafløsning m. v. 22) Udenrigsudvalget. Det påhviler udvalget gennem vedkommende minister at holde sig underrettet om samarbejdet med udviklingslandene, herunder den virksomhed, der iværksættes i henhold til lov om internationalt udviklingssamarbejde. Udvalget modtager årligt beretning om Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde og behandler spørgsmål om hjælpens fordeling på hovedbistandskategorier, om effekten af udvalgte bistandsindsatser, om oplysningsvirksomhed og kulturelt samarbejde og spørgsmål om lovens målsætning og administration. Endvidere hører under udvalget sager om folkeretlige forhold og udenrigspolitiske spørgsmål, som kan indebære afgørelser i form af lovgivning eller folketingsbeslutning, og som ikke efter hidtidig praksis behandles i det udenrigspolitiske nævn. Udvalget gennemgår den årlige beretning fra Nordisk Råds danske delegation, som udvalget kan gøre indstilling om, jfr. § 4 i lov om nordisk samarbejde. 23) Undervisningsudvalget. Herunder hører sager om folkeskolen, gymnasieskoler, kursus til studentereksamen og højere forberedelseseksamen, seminarierne, ungdomsundervisningen og folkeoplysningen, handelsskoler, tekniske skoler og teknika, uddannelsesstøtte, universiteter og andre læreanstalter m. v. 24) Udvalget angående videnskabelig forskning. Til dette udvalgs opgaver hører at gennemgå den årlige beretning fra planlægningsrådet for forskningen, om hvilken udvalget kan gøre indstilling, og at søge tilvejebragt en nærmere kontakt mellem folketingets medlemmer og repræsentanter for den videnskabelige forskning. Udvalget udpeger blandt sine medlemmer en repræsentant for hvert af de i udvalget repræsenterede partier samt et tilsvarende antal repræsentanter for den videnskabelige forskning til at udgøre et arbejdsudvalg med den opgave at formidle og tilrettelægge kontaktvirksomheden.

Bortset fra udvalget for forretningsordenen og det energipolitiske udvalg består hvert af de stående udvalg af 17 medlemmer.

Samtidig med, at der vælges medlemmer til de i stk. 1, nr. 3, 4, 6, 8, 9 og 11-24 nævnte stående udvalg, kan hvert af de i udvalget repræsenterede partier udpege én eller to stedfortrædere for sine medlemmer i udvalget. Et parti kan dog ikke udpege flere stedfortrædere end medlemmer af udvalget. Et udvalgsmedlem kan midlertidigt overlade sin plads i udvalget til en stedfortræder, som det pågældende parti har udpeget. I øvrigt har stedfortrædere ret til at deltage i forhandlingerne i det pågældende udvalg, dog uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen.

Ved begyndelsen af hver folketingssamling vælger folketinget 2 medlemmer til at føre tilsyn med folketingets bibliotek. Endvidere vælges 9 medlemmer til at føre tilsyn med behandlingen af personer, som er underkastet frihedsberøvelse af den i grundlovens § 71, stk. 6, omhandlede art (grl. § 71, stk. 7).

Tinget kan tillige nedsætte særlige udvalg til behandling af enkelte sager. Til sådanne udvalg, der består af 17 medlemmer, hvis ikke andet bestemmes, kan også andre sager straks eller senere henvises. Et særligt udvalg ophører, når den eller de sager, der har været henvist til udvalget, er færdige fra folketinget. Efter indstilling fra vedkommende udvalg kan tinget dog beslutte, at udvalget vedbliver at bestå indtil samlingens slutning.

Et særligt udvalg kan nedsættes, allerede før den pågældende sag foreligger til behandling for tinget, hvis vedkommende minister eller et medlem overfor formanden fremsætter ønske derom og tinget giver sit samtykke dertil.

Efter at et udvalg er nedsat, sammenkalder det først valgte medlem – eller i hans forfald det næstfølgende medlem, som er tilstede – medlemmerne til et sættende møde, der skal afholdes inden forløbet af 3 mødedage. Dog kan intet udvalg sættes, hvis et eller flere medlemmer ikke har fået tilsigelse tilsendt og nogen af de mødte af den grund gør indsigelse. I så fald skal samtlige medlemmer indkaldes til et nyt møde, der afholdes snarest muligt.

Udvalget sættes ved, at der blandt dets medlemmer vælges en formand og en næstformand efter reglerne i § 36, stk. 2. Såfremt der ikke til udvalget er knyttet en sekretær, som ikke er medlem af folketinget, er næstformanden tillige sekretær. Afgiver udvalget mundtlig indstilling i henhold til stk. 9, 10 eller 11, jfr. § 1, stk. 4, sker dette ved formanden, medmindre der vælges en særlig ordfører. Alle valg meddeles straks til folketingets bureau.

Over udvalgsforhandlingerne fører udvalgets sekretær en protokol, der skal indeholde oplysning om mødets tidspunkt, de til udvalget indgåede henvendelser samt om forhandlingernes emner og udfald. Såsnart udvalget ophører, afgiver sekretæren udvalgsprotokollen med bilag til folketingssekretariatet.

Der kan til såvel stående som særlige udvalg knyttes en sekretær, som ikke er medlem af folketinget. En sådan sekretær skal, bortset fra særligt begrundede undtagelsestilfælde, stå i fast tjenesteforhold til folketinget og have juridisk, nationaløkonomisk eller tilsvarende uddannelse. Hans opgaver består i efter udvalgets nærmere bestemmelse at føre udvalgets protokol, fremskaffe de af udvalget ønskede oplysninger, udfærdige koncept til udvalgets skrivelser og medvirke ved udarbejdelse af udkast til udvalgets betænkning eller beretning.

Et udvalg er beslutningsdygtigt, når over halvdelen af dets medlemmer er tilstede. Udvalgsarbejde bør normalt ikke finde sted på en tid, da der er møde i Tinget. Ved afslutningen af et udvalgsmøde kan udvalget træffe beslutning om, at meddelelser i nærmere bestemt omfang skal tilgå offentligheden.

Når lovforslag eller forslag til folketingsbeslutning, fremsat af et eller flere medlemmer af tinget, er til behandling i et udvalg og forslagsstilleren - henholdsvis ordføreren for forslagsstillerne - ikke er indvalgt i udvalget, har han desuagtet ret til at deltage i udvalgets forhandlinger om den pågældende sag, dog uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen.

Folketingsmedlemmer valgt på Færøerne eller i Grønland har ret til at deltage i udvalgsbehandling af forslag, der angår henholdsvis Færøerne eller Grønland, dog uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen, medmindre de er indvalgt i det pågældende udvalg.

Det påhviler formanden for et udvalg at søge udvalgsarbejdet fremmet mest muligt og at holde folketingets formand underrettet om arbejdets forløb samt om udsigterne for dets tilendebringelse. Skriftlige indberetninger herom afgives, når sådanne indkaldes af folketingets formand.

Over en sag, som skal til efterfølgende behandling i Tinget, afgives en betænkning eller – hvis udvalget forud har afgivet betænkning om sagen – tillægsbetænkning, der omdeles til tingets medlemmer. Først 2 dage efter at omdelingen er tilendebragt, må sagen behandles i Tinget.

Over et lovforslag, som udvalget har afgivet betænkning over til 2. behandling, kan dog afgives mundtlig indstilling ved 3. behandling, for så vidt udvalgets arbejde afsluttes, uden at der stilles ændringsforslag og uden at noget af udvalgets medlemmer kræver tillægsbetænkning afgivet. Træffes der beslutning om mundtlig indstilling, meddeles dette til folketingssekretariatet.

Over et lovforslag, som er henvist til udvalgsbehandling efter påbegyndelsen af 3. behandling (jfr. § 9, og § 13, stk. 4), afgiver udvalget betænkning (eventuelt tillægsbetænkning eller tilføjelse til tillægsbetænkning) eller mundtlig indstilling efter tilsvarende regler som i stk. 8 og 9 anført.

Indstillinger fra det stående Udvalg til Valgs Prøvelse kan ligesom indstillinger fra det i § 1, stk. 2, omhandlede foreløbige udvalg ske mundtligt og uden overholdelse af nogen frist, for så vidt de er enstemmige og går ud på godkendelse af valg. I modsat fald afgives en betænkning med indstilling.

Såfremt et udvalg ikke når til ende med behandlingen af en sag inden samlingens slutning, giver det i en beretning oplysning om udvalgsarbejdets forløb.

På ethvert trin af en sags behandling kan den henvises til prøvelse i et udvalg. Sker henvisningen under en allerede påbegyndt behandling, stilles dennes fortsættelse i bero under udvalgsbehandlingen.

Lovforslaget skal være affattet i punktform. Når et lovforslag ønskes fremsat for folketinget, meddeler vedkommende minister eller forslagsstillende medlem (medlemmer) dette til formanden, som anmelder lovforslaget i Tinget. Lovforslaget fremsættes derefter skriftligt, medmindre forslagsstilleren har begæret mundtlig fremsættelse. I sidstnævnte tilfælde kan fremsættelsen ske enten i samme møde eller i et senere møde.

Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages, forinden det 3 gange har været behandlet i folketinget (grl. § 41).

1. behandling må tidligst finde sted 2 dage efter, at lovforslaget foreligger omdelt i Tinget. En forslagsstiller kan kræve, at et af ham fremsat lovforslag sættes til 1. behandling inden forløbet af 5 mødedage efter, at kravet skriftligt er fremsat over for formanden. 1. behandling kan dog tidligst kræves til den 14. mødedag efter forslagets omdeling i Tinget. Ved 1. behandling drøftes lovforslaget ud fra principielle synspunkter uden nærmere gennemgang af enkeltheder. Ændringsforslag og forslag om motiveret dagsorden kan ikke stilles. Efter forhandlingens slutning afgør tinget, om lovforslaget skal overgå til 2. behandling.

Når et lovforslags overgang til 2. behandling er vedtaget, beslutter tinget, om lovforslaget skal henvises til behandling i et udvalg eller overgå direkte til 2.behandling.

Lovforslagets 2. behandling må tidligst finde sted 2 dage efter, at 1. behandling er afsluttet (jfr. iøvrigt § 8, stk. 7). Under denne behandling kan der fremsættes udtalelser såvel om lovforslaget i almindelighed som om de enkelte paragraffer og om foreliggende ændringsforslag. Sådanne kan stilles både af udvalgsmedlemmer og andre medlemmer samt af vedkommende minister (jfr. iøvrigt § 18).

Efter forhandlingens slutning stemmes over lovforslagets paragraffer og de stillede ændringsforslag, medmindre afstemning i henhold til § 35 kan undlades. Derefter afgør tinget, om lovforslaget i den herved fremkomne affattelse skal overgå til 3. behandling.

Når et lovforslags overgang til 3. behandling er besluttet, går lovforslaget, hvis det tidligere har været behandlet i udvalg, til fornyet behandling i samme udvalg, med mindre tinget beslutter at lade lovforslaget gå direkte til 3. behandling.

Vedtages det at lade et lovforslag overgå direkte til 3. behandling, skal et udvalg, som har behandlet sagen mellem 1. og 2. behandling, dog ikke være afskåret fra, om udvalget finder det påkrævet, at optage sagen til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling, hvilket i så fald meddeles folketingets formand gennem folketingssekretariatet.

3. behandling må ikke finde sted før 2 dage efter, at 2. behandling er afsluttet (jfr. iøvrigt § 8, stk. 8 og 9), og 2/5 af folketingets medlemmer kan overfor formanden begære, at 3. behandling tidligst finder sted 12 søgnedage efter forslagets vedtagelse ved 2. behandling. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Udsættelse kan dog ikke finde sted, for så vidt angår forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om indirekte skatter samt i påtrængende tilfælde forslag til love, hvis ikrafttræden ikke kan udsættes af hensyn til lovens formål (grl. § 41).

Ændringsforslag kan ved 3. behandling stilles som ved 2. behandling.

Til forhandling sættes først de stillede ændringsforslag. Efter at tinget har truffet beslutning om disse, sættes lovforslaget som helhed til forhandling. Sluttelig foretages der afstemning om lovforslagets endelige vedtagelse i Tinget.

Træffer tinget efter vedtagelsen af ændringsforslag beslutning om at stille 3. behandlings fortsættelse i bero og at henvise sagen til prøvelse i et udvalg, jfr. § 9, kan der af udvalgsmedlemmer og af vedkommende minister stilles nye ændringsforslag til lovforslaget. Ved 3. behandlings genoptagelse sættes sådanne ændringsforslag først til forhandling. Efter at tinget har truffet beslutning om ændringsforslagene, sættes lovforslaget som helhed til forhandling og sluttelig til afstemning.

Et endeligt vedtaget lovforslag underskrives af formanden og af en tingsekretær og sendes derefter af formanden til statsministeren.

Ved fremsættelsen og behandlingen af lovforslag gælder de i bilaget til denne forretningsorden fastsatte taletider, jfr. dog § 28.

Når folketinget har vedtaget et lovforslag, som i henhold til grundlovens § 42 kan undergives folkeafstemning, kan 1/3 af folketingets medlemmer indenfor en frist af 3 søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden begære folkeafstemning om lovforslaget. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer.

Når der er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af 5 søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde (grl. § 42, stk. 3).

Forslag til beslutning herom undergives een behandling efter reglerne for lovforslags 1. behandling, dog således at fristen for sagens foretagelse og de gældende taletider efter formandens bestemmelse om fornødent fraviges, for at tingets beslutning kan træffes rettidigt.

Træffer folketinget ikke sådan beslutning, skal meddelelse om, at lovforslaget skal prøves ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministeren og indenrigsministeren, jfr. valglovens § 66.

Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan 1/3 af folketingets medlemmer indenfor en frist af 3 søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til folketinget har fundet sted og forslaget påny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing (grl. § 73). Begæringen, der skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer, tilstilles formanden, som gør folketinget bekendt med den og videresender den til statsministeren.

Lovforslag, der indeholder forandringer i eller tillæg til grundloven (grl. § 88), skal i deres titel være betegnet som grundlovsforslag. Er de ikke betegnet således, afvises de af formanden.

Ændringsforslag, der indeholder forandring i eller tillæg til grundloven, kan kun stilles til grundlovsforslag; stilles de til andre forslag, afvises de af formanden.

Lovforslag eller ændringsforslag, der strider mod grundloven, skal afvises. Mener formanden efter forhandling med udvalget for forretningsordenen, at en sådan modstrid foreligger, indstiller han til tinget, at forslaget afvises. Der finder ingen forhandling sted om en sådan afvisning.

Andre selvstændige forslag end lovforslag skal være affattet i beslutningsform og anmeldes i et møde. For så vidt behandlingsmåden ikke er særligt foreskrevet i forretningsordenen, gælder følgende regler: Forslag til folketingsbeslutning fremsættes, medmindre de fremkommer som indstillinger fra udvalg, på samme måde som lovforslag og undergives 2 behandlinger efter tilsvarende regler, som gælder for lovforslags 1. og 3. behandling. Forslag til folketingsbeslutning, der fremkommer som indstillinger fra udvalg, undergives 2 behandlinger efter tilsvarende regler, som gælder for lovforslags 2. og 3. behandling. Dog kommer bestemmelserne i § 12 vedrørende udvalgsbehandling ikke til anvendelse. Der tilkommer ikke 2/5 af folketingets medlemmer nogen ret til at kræve sidste behandling af forslag til beslutning udsat, jfr. § 13, stk. 1.

Indstillinger fra udvalg vedrørende andragender, herunder andragender om samtykke efter grundlovens § 57 (jfr. § 25), undergives én behandling med taletider som ved lovforslags 2. behandling. Det samme gælder indstillinger, som afgives i en betænkning fra Udvalget til Valgs Prøvelse (jfr. § 8, stk. 11). Valg af folketingets ombudsmand (jfr. § 7, stk. 1, nr. 6) sker uden forhandling i et møde, der afholdes tidligst 2 dage efter, at retsudvalgets indstilling herom er omdelt.

Ændringsforslag til lovforslag og forslag til folketingsbeslutning bør, hvad enten de stilles i eller uden for en udvalgsbetænkning, i fornødent omfang være ledsaget af bemærkninger, der tjener til deres begrundelse.

Sådanne ændringsforslag kan ikke behandles uden at have foreligget omdelt senest den foregående dag. Til behandling af et underændringsforslag (forslag til forandring af ændringsforslag) kræves kun, at det har foreligget omdelt før det pågældende mødes begyndelse.

Med tingets samtykke kan også ændringsforslag og underændringsforslag, som omdeles under mødet, komme til behandling.

Om ændringsforslag og underændringsforslag til motiveret dagsorden gælder reglerne i § 24, stk. 2.

Efter at statsministeren på det første møde i folketingsåret har afgivet den i grundlovens § 38 omhandlede redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger, finder der i folketinget på grundlag af redegørelsen en almindelig forhandling sted (åbningsdebatten). Ved denne forhandling gælder de samme taletider som ved finanslovforslagets første behandling. Beslutning i forbindelse med forhandlingen kan kun fattes efter reglerne i § 24.

Ønsker statsministeren udenfor dagsordenen at fremsætte en udtalelse af særlig karakter i folketinget, meddeles dette til formanden, der derefter kan give statsministeren ordet straks eller senere.

Ønsker en minister uden for dagsordenen at give tinget en redegørelse for et offentligt anliggende, meddeles dette til formanden, der anmelder redegørelsen i Tinget og derefter kan give ministeren ordet i samme eller i et efterfølgende møde. Til fremsættelse af redegørelsen kan anvendes indtil ½ time. Efter tilsvarende regler kan en minister give tinget en skriftlig redegørelse.

Senest første mødedag efter, at en sådan redegørelse som i stk. 3 nævnt er afgivet - henholdsvis omdelt - kan 17 medlemmer skriftligt begære, at den sættes til forhandling i Tinget. Under forhandlingen, der skal finde sted senest 5 mødedage efter, at formanden har modtaget begæringen, kan partiordførere udtale sig 2 gange, første gang i ¼ time, anden gang i 5 minutter. For ministre er taletiden første gang ½ time, hver efterfølgende gang 10 minutter. Andre kan kun få ordet een gang i 5 minutter. Beslutning i forbindelse med forhandlingen kan ikke fattes.

Ønsker et medlem at indhente oplysning om et offentligt anliggende, kan dette ske ved et spørgsmål til vedkommende minister efter reglerne i denne paragraf.

Spørgsmålet stilles skriftligt. Det skal være kort og bestemt affattet og kan være ledsaget af en kort skriftlig begrundelse. Det indgives gennem folketingets bureau til formanden, som sender en genpart af spørgsmålet tillige med den eventuelle skriftlige begrundelse til ministeren. Spørgeren kan udbede sig skriftligt eller mundtligt svar.

I sidste tilfælde opføres spørgsmålet på listen over spørgsmål i Tingets førstkommende spørgetid, for så vidt det er modtaget af folketingets bureau senest kl. 15 den tredje søgnedag forinden (lørdag ikke medregnet).

Spørgsmålet kan, uanset om det er ledsaget af en skriftlig begrundelse, i spørgetiden begrundes mundtligt. Taletiden er i så fald 2 minutter.

Erklærer ministeren, at han ikke ser sig i stand til at besvare spørgsmålet, er sagen dermed sluttet. Ved besvarelse af spørgsmålet er ministerens taletid 3 minutter såvel første som eventuelle følgende gange. Spørgeren kan efter besvarelsen få ordet 1 gang à 2 minutter eller 2 gange, hvis mundtlig begrundelse ikke er givet. Formanden kan derudover i det omfang, han skønner det rimeligt, give andre medlemmer end spørgeren ordet højst én gang à 2 minutter for i tilslutning til ministerens svar at stille supplerende spørgsmål til ministeren. Taletiden for andre ministre end den, hvortil spørgsmålet er stillet, er 3 minutter. Beslutning kan ikke fattes.

Gives skriftligt svar, hvilket bør ske i løbet af 6 søgnedage, videresender formanden dette til spørgeren og foranlediger både spørgsmål og svar trykt i folketingstidende.

Spørgsmål, der ønskes besvaret skriftligt i et folketingsår, skal være modtaget af folketingets bureau senest den 15. september eller, hvis denne dag er en helligdag, den foregående hverdag. Spørgsmål til skriftlig besvarelse kan ikke indgives efter udskrivning af folketingsvalg.

Ønsker et medlem i henhold til grundlovens § 53 at bringe et offentligt anliggende til forhandling og at æske en eller flere ministres forklaring derom, sker det ved en forespørgsel, som skriftligt og bestemt affattet indgives til formanden, der anmelder forespørgslen i samme eller det første derefter følgende møde.

I et følgende møde afgør tinget, hvorvidt forespørgslen må stilles. Hvis samtykke gives, hvilket afgøres uden forhandling, meddeles forespørgslens ordlyd af formanden til vedkommende minister eller ministre. Den fremsættes og forhandles i et senere møde, senest på den 10. mødedag efter, at tinget har givet tilslutning til dens fremme. Såfremt den minister, som forespørgslen er rettet til, anser det for at være i strid med landets interesser, at en offentlig debat om den pågældende sag finder sted indenfor den nævnte frist, giver han forespørgeren meddelelse herom. Udsættelse finder derefter sted. Udsættelse kan også ske i andre tilfælde, for så vidt forespørgeren samtykker deri.

Ved forespørgslens begrundelse må forespørgeren eller ordføreren for forespørgerne tale højst ¼ time. Efter at ministeren har besvaret forespørgslen, gælder følgende regler: Forespørgeren (ordføreren) samt en ordfører for hvert af partierne kan få ordet 2 gange henholdsvis i 1/2 og 1/4 time. Andre medlemmer kan få ordet 2 gange henholdsvis i 1/4 time og 5 minutter. Er forespørgeren (ordføreren) tillige ordfører for sit parti, har han - efter at forespørgslen er begrundet - alene taletid som partiordfører. Ministrene er undtaget fra denne paragrafs bestemmelser om taletid.

Beslutning i forbindelse med forhandlingen kan kun fattes efter reglerne i § 24.

Såvel regeringsforslag som forslag af tingets medlemmer kan på ethvert trin af deres behandling tages tilbage. Umiddelbart efter at tilbagetagelsen er anmeldt for tinget, spørger formanden, om forslaget optages af en anden (et medlem eller en minister).

Forslag og ændringsforslag kan på begæring af et medlem afvises. Begæringen skal fremsættes, inden nogen anden end forslagsstilleren har haft ordet. Tinget bestemmer da uden forhandling, om det skal afvises.

Der kan under enhver forhandling, jfr. dog § 11, stk. 1, § 19, stk. 4, og § 20, stk. 5, fremsættes et med grunde understøttet forslag om overgang til næste sag på dagsordenen eller om, at den foreliggende sags behandling skal fortsættes (motiveret dagsorden). Et sådant forslag må dog have naturlig tilknytning til den forhandling, som foregår. Det meddeles skriftligt formanden, som derefter sætter det til forhandling.

Til et forslag om motiveret dagsorden kan der under forhandlingen skriftligt stilles ændringsforslag og underændringsforslag.

Når der under forhandlingen om en sag fremsættes et forslag om motiveret dagsorden, tilkommer der medlemmer, som på det pågældende tidspunkt har opbrugt deres taletid, en ekstra taletid på 5 minutter. Det samme gælder, dersom der senere under den samme forhandling stilles nye forslag om motiveret dagsorden.

Andragender kan kun overgives til folketinget ved et af dettes medlemmer (grl. § 54). Under andragender indbefattes såvel ansøgninger som adresser, klager og lignende henvendelser fra personer, som ikke er medlemmer af tinget. Ethvert andragende tilstilles – efter af formanden at være anmeldt i et møde – det udvalg, hvortil indbringeren begærer det overgivet. Er ingen sådan begæring fremsat, træffer formanden bestemmelse om, hvorvidt andragendet skal henvises til et stående eller særligt udvalg eller henlægges til gennemsyn for medlemmerne i folketingets læseværelse. Dog tilstilles andragender om tingets samtykke efter grundlovens § 57 - uden forudgående anmeldelse i Tinget - altid udvalget for forretningsordenen (jfr. § 17, stk. 2). Andragender angående valgforhold tilstilles Udvalget til Valgs Prøvelse (jfr. dog § 1, stk. 3) og andragender angående ombudsmanden retsudvalget.

Medlemmerne og ministrene taler fra folketingets talerstol. Det er ikke tilladt at tiltale nogen direkte under forhandlingerne. Medlemmerne (bortset fra ministrene) benævnes: hr., fru eller frøken med tilføjelse af navn uden titel. Dog kan - i eller uden forbindelse hermed - også betegnelsen det ærede medlem anvendes.

Citater må kun anvendes i begrænset omfang. Det skal klart fremgå af indlægget, hvornår citatet begynder, og hvornår det slutter. Ligeledes skal det tydeligt tilkendegives, hvorfra citatet er hentet, og hvor det er at finde i det pågældende skrift.

Formanden giver medlemmerne ordet i den orden, hvori de anmoder om det, dog således at han kan lade ordførere og forslagsstillere gå forud for andre talere. Ligeledes kan han ændre rækkefølgen for at bringe meningsudvekslinger om bestemte punkter til afslutning, eller hvor praktiske hensyn iøvrigt taler derfor.

Formanden kan tillade afvigelse fra de i forretningsordenen og bilaget til denne fastsatte taletider, når omfanget af en sag gør dette påkrævet. Henvendelse om udvidet taletid bør ske senest dagen før det pågældende møde.

Uanset de fastsatte taletider kan formanden i det omfang, han skønner det rimeligt, give medlemmer ordet for fremsættelse af korte bemærkninger af indtil 2 minutters varighed. Under særlige omstændigheder kan formanden give et medlem ordet for en replicerende kort bemærkning af indtil 5 minutters varighed.

Ministrene er berettigede til under forhandlingerne at forlange ordet, så ofte de vil, idet de iøvrigt iagttager forretningsordenen (grl. § 40).

Hvis et medlem taler i længere tid end den tilladte, fratager formanden ham ordet efter een gang at have mindet ham om, at tiden er udløbet. I så fald kan vedkommende ikke påny få ordet i samme sag.

Finder formanden et medlems ytringer utilbørlige, kan han kalde vedkommende til orden. Hvis det pågældende medlem ikke retter sig efter formandens påtale, fratager formanden ham ordet. Formanden kan derefter nægte ham ordet påny i samme møde. Udvalget for forretningsordenen kan derhos beslutte, at et medlem, der har været kaldt til orden, udelukkes fra tingets møder i indtil 14 mødedage. Det pågældende medlem kan, så længe udelukkelsen varer, heller ikke deltage i udvalgsmøder.

De i stk. 2 nævnte forholdsregler finder også anvendelse, dersom et medlem på anden måde gør sig skyldig i grov ordenskrænkelse.

Dersom et medlem undlader at rette sig efter formanden, efter at denne har frataget ham ordet, eller dersom almindelig uorden opstår, påhviler det formanden at udsætte mødet eller om nødvendigt at hæve det.

Bifalds- og mishagsytringer anses for stridende mod god orden.

Finder formanden, at forhandlingerne drages utilbørligt i langdrag, kan han foreslå deres afslutning. Tinget træffer da afgørelsen uden forhandling, efter at navnene på dem, der har forlangt ordet, er oplæst. Ligeledes kan 17 medlemmer skriftligt forlange sat under afstemning uden forhandling, om afslutning skal finde sted. Disse medlemmers navne samt navnene på dem, der har forlangt ordet, oplæses.

Til tingets første møde i hver samling sendes indkaldelse direkte til medlemmerne ved formandens foranstaltning.

Formanden meddeler ved slutningen af hvert møde tiden og dagsordenen for næste møde, for så vidt sådant på det pågældende tidspunkt kan opgives. Meddelelse om dagsordenens indhold kan evt. gives ved henvisning til opslag i folketingssalen eller til den snarest muligt omdelte trykte dagsorden. Indkaldelse til møde kan endvidere ske ved udsendelse af trykt dagsorden. At formanden har ansat tidspunktet og dagsordenen for næste møde, skal dog ikke hindre ham i senere at indkalde mødet til et andet tidspunkt.

Formanden kan, når dagsordenen ikke er fastsat i henhold til stk. 4 i denne paragraf, forandre rækkefølgen af de derpå opførte sager, og han kan lade en på dagsordenen opført sag udgå, når han meddeler tinget sine grunde derfor; men bortset fra valg af medlemmer til udvalg, kommissioner og hverv kan kun sager, som står på dagsordenen for et møde, behandles i dette.

Det påhviler formanden at indkalde til møde, når mindst 2/5 af folketingets medlemmer eller statsministeren skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden (grl. § 39).

På tingets sidste mødedag i en uge omdeles så vidt muligt en ugeplan med angivelse af formandens foreløbige planer for arbejdet i de nærmest følgende dage.

Tinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er til stede og deltager i afstemningen (grl. § 50). Som deltagende i afstemningen anses medlemmer, der tilkendegiver, at de hverken stemmer for eller imod et forslag. En beslutning er taget, når flere har stemt for end imod forslaget, dog med undtagelse af de i § 43 nævnte tilfælde.

En beslutning kan ikke forandres under samme behandling, hvorunder den er taget, jfr. dog § 13, stk. 4.

Afstemningernes omfang, orden og indbyrdes forhold bestemmes af formanden eller, såfremt 17 medlemmer forlanger det, af tinget, efter at et af de 17 medlemmer og formanden hver een gang har udtalt sig.

Formanden er bemyndiget til i alle tilfælde, hvor han har grund til at anse udfaldet af en afstemning for givet på forhånd, at erklære et afstemningspunkt – dog med undtagelse af den endelige vedtagelse af et lovforslag eller et andet selvstændigt forslag – for afgjort uden afstemning, når ingen gør indsigelse derimod. Iøvrigt sker afstemningen i reglen ved, at medlemmerne rejser sig fra deres pladser.

Hvis det samlede antal stemmer for og imod et forslag ikke udgør over halvdelen af antallet af tingets medlemmer og formanden skønner, at der er medlemmer tilstede, som hverken har stemt for eller imod forslaget, opfordrer han dem til at rejse sig. Opnås heller ikke herved det tilstrækkelige antal deltagere i afstemningen (jfr. § 33), lader formanden foretage afstemning ved navneopråb. Formanden er også berettiget til straks at lade en afstemning foregå ved navneopråb, ligesom han lader en sådan foretage, når udfaldet af en på almindelig måde foretaget afstemning forekommer ham tvivlsomt. Ligeledes kan 17 medlemmer inden afstemningens begyndelse skriftligt forlange, at der om et eller flere punkter stemmes ved navneopråb. Disse medlemmers navne oplæses. Ved sådanne afstemninger opråbes medlemmerne efter deres navnes bogstavfølge. Efter at samtlige medlemmers navne er opråbt og der på formandens umiddelbart derpå følgende opfordring ikke melder sig flere til stemmeafgivningen, tilkendegiver formanden navneopråbets afslutning, hvorpå sammentællingen finder sted.

Når folketinget skal vælge medlemmer til udvalg, kommissioner og hverv, sker det efter forholdstal (grl. § 52) efter følgende nærmere regler: Tingets medlemmer deles efter grupper, hver for sig omfattende alle dem, der for det enkelte tilfælde, for en vis tid eller indtil videre har anmeldt for formanden at ville stemme sammen. Hver gruppes medlemstal opføres derefter på en særskilt liste, og antallet deles på listen med 1, 2, 3 o. s. v., indtil hver listes stemmetal er delt med et tal så stort som det antal, der i det højeste kan ventes at blive den til del. Det største af de således fremkomne delingstal giver den gruppe, som det er tilfaldet, ret til pladsen som nr. 1. Det næststørste giver ret til pladsen som nr. 2 o. s. v., indtil man har nået det fulde antal, som skal vælges. Er delingstal lige store, afgøres rækkefølgen ved lodtrækning. Når det på den måde er udfundet, hvor mange der ved det pågældende valg tilkommer hver enkelt af de for formanden anmeldte grupper, meddeler hver sådan gruppe snarest formanden, hvem den har udpeget, og formanden oplæser da i Tinget navnene på de valgte eller foranlediger uden sådan oplæsning disses navne optaget i Folketingstidende.

Når kun en skal vælges, sker det ved en afstemning i Tinget, som dog kan undlades, hvis kun een er bragt i forslag og ingen gør indsigelse. Afstemning foretages – eventuelt skriftligt, hvis tinget tager beslutning herom – efter følgende regler, jfr. dog § 33. Opnår een af de foreslåede over halvdelen af de afgivne stemmer, er vedkommende valgt. I modsat fald foretages et nyt frit valg. Giver dette heller ikke den nævnte stemmeflerhed, foretages en tredje afstemning. Ved denne kommer kun de 2 personer i betragtning, som fik flest stemmer ved anden afstemning, idet lodtrækning gør udslaget, hvis stemmerne stod lige. Skulle stemmelighed opstå ved tredje afstemning, gør ligeledes lodtrækning udslaget.

Bliver der indenfor et udvalg eller nævn m. v. før den normale funktionstids udløb en ledig plads, besættes denne af samme gruppe, som havde udpeget den tidligere indehaver af hvervet. Kan dette ikke ske, foretages valget af den gruppe, som efter forholdstalsvalgmåden nærmest har krav derpå.

Tingets møder er offentlige. Formanden, 17 medlemmer eller en minister kan dog forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorpå det uden forhandling afgøres, om sagen skal forhandles i et offentligt eller lukket møde (grl. § 49). Adgangen til de offentlige møder ordnes af formanden.

Hvis tilhørerne ikke forholder sig rolige og tavse, kan formanden lade dem, der forstyrrer roen, og i fornødent fald samtlige tilhørere fjerne.

Tingets forhandlinger trykkes i folketingstidende, hvis ordning overlades formanden.

Det påhviler et medlem, der er forhindret i at møde i Tinget, at anmelde forfald for formanden.

Når et medlem ophører at være medlem af tinget, tager vedkommende stedfortræder sæde i Tinget, jfr. valglovens § 51 (den færøske valglovs § 35 og den grønlandske valglovs § 27).

Når et medlem over for formanden erklærer i mindst 7 dage ikke at kunne deltage i Tingets møder, kan tinget tilstå den pågældende orlov og bestemme, at stedfortræderen midlertidigt tager sæde i Tinget. Tinget kan endvidere tilstå et medlem, der er minister, orlov og bestemme, at stedfortræderen midlertidigt tager sæde i Tinget, når han over for formanden erklærer, at han på grund af midlertidig udsendelse i offentligt hverv for en periode af mindst 1 måned ikke regelmæssigt vil kunne give møde i Tinget. Tingets beslutning tages uden forudgående forhandling efter mundtlig indstilling af formanden.

Stedfortræderens hverv ophører, når det pågældende medlem meddeler formanden, at han atter kan give møde i Tinget, eller i de i stk. 1, 2. pkt., nævnte tilfælde, når den pågældende minister fratræder som minister eller meddeler formanden, at han igen regelmæssigt kan give møde i Tinget. En i henhold til stk. 1, 2. pkt., meddelt orlov bevares, selv om den pågældende minister i orlovsperioden giver møde i Tinget alene i sin egenskab af minister.

I særdeles påtrængende tilfælde kan der på forslag af formanden eller efter et skriftligt indgivet forslag af 17 medlemmer afviges fra forretningsordenens regler, for så vidt de ikke beror på grundlovsbestemmelser eller andre lovbestemmelser, når ¾ af de stemmende tilslutter sig forslaget.

Formanden modtager alle meddelelser til folketinget og forestår dets udfærdigelser. Han leder efter forhandling med næstformændene ordningen af folketingets indre forhold samt dets drift og regnskabsvæsen.

Folketingets tjenestemænd og tilsvarende overenskomstansatte ansættes og afskediges af formanden efter forhandling med næstformændene, dog med godkendelse af udvalget for forretningsordenen, når det drejer sig om stillinger i 36. eller højere lønramme eller om egentlige lederstillinger over 24. lønramme.

Generalsekretæren for Nordisk Råds danske delegation samt medarbejdere ved delegationens sekretariat ansættes og afskediges efter indstilling fra delegationen i overensstemmelse med de i stk. 1 fastsatte regler.

Lønningerne for folketingets personale samt personalet hos statsrevisorerne, folketingets ombudsmand og Nordisk Råds danske sekretariat fastsættes i et lønregulativ, der udstedes af formanden efter forudgående forhandling med de pågældende personaleorganisationer og efter godkendelse af udvalget for forretningsordenen.

Folketingets tjenestemænd samt tjenestemænd hos statsrevisorerne, folketingets ombudsmand og Nordisk Råds danske sekretariat har ret til pension efter de for statstjenestemænd gældende regler, jf. lov om tjenestemandspension. Ved tildeling af understøttelser til ikke-pensionsberettigede er statens almindelige bestemmelser vejledende.

Formanden udfærdiger efter forhandling med næstformændene de fornødne instrukser for tjenesten ved folketinget, idet de ved folketinget ansatte i øvrigt med de af forholdene nødvendiggjorte afvigelser er undergivet de almindelige bestemmelser, der er gældende for statstjenestemænd eller andre, der er ansat i statens tjeneste.

De ansatte og deres organisationer kan forlange deres henvendelser forelagt formanden, præsidiet eller udvalget for forretningsordenen.

Forslag til Folketingets budget udarbejdes af folketingets bureau og forelægges formanden til godkendelse senest den 25. september; i budgettet indgår de fra statsrevisorerne, folketingets ombudsmand og Nordisk Råds danske delegation modtagne budgetforslag, der i fornødent omfang skal redegøre for de ønskede personalemæssige rammer. Formanden forelægger herefter snarest forslaget for præsidiet, som afgiver indstilling til udvalget for forretningsordenen, der afslutter sin behandling senest den 15. oktober, således at nødvendig optagelse kan finde sted på forslag til finanslov for det kommende finansår.

Bestemmelser om folketingets kasse- og regnskabsvæsen fastsættes, jfr. § 46, stk. 1, i instruks for henholdsvis folketingets kasserer og folketingets regnskabsfører.

Regnskabet revideres af en eller to revisorer, der antages og afskediges af udvalget for forretningsordenen efter indstilling fra præsidiet. Nærmere bestemmelser om revisionen fastsættes i en instruks.

Regnskabet decideres af formanden, og ved folketingets sammentræden i oktober meddeles der tinget en regnskabsoversigt for det forudgående finansår.

De i § 1 nævnte ændringer af forretningsorden for folketinget træder i kraft fra begyndelsen af folketingsåret 1976-77.

Mundtlig fremsættelse: 10 minutter. 1. behandling: (1. gang)(2. gang)(Følg. gange). Ordføreren for forslagsstillerne (10 min.)(5 min.)(). Partiordførere og andre medl. (5 min.)(3 min.) (). Ministre (15 min.)(10 min.)(10 min.). 2. behandling: (1. gang)(2. gang)(Følg. gange). Ordførere (10 min.)(5 min.)(). Andre medl. (5 min.)(3 min.)(). Ministre (½ time)(10 min.)(10 min.). 3. behandling: I. Ændringsforslag: (1. gang)(2. gang)(Følg. gange). Ordførere (10 min.)(5 min.)(). Andre medl. (5 min.)()(). Ministre (15 min.)(10 min.)(10 min.). Disse taletider gælder også ved behandlingen af ændringsforslag, som stilles, efter at 3. behandling har været afbrudt. II. Generaldebat: (1. gang)(2. gang)(Følg. gange). Ordførere (10 min.)(5 min.)(). Andre medl. (5 min.)()(). Ministre (20 min.)(10 min.)(10 min.). Sættes ved 1., 2. eller 3. behandling to eller flere lovforslag til behandling under ét, er taletiden det dobbelte af taletiden ved behandlingen af et enkelt lovforslag.

Mundtlig fremsættelse: ubegrænset. 1. behandling: (1. gang)(2. gang)(Følg. gange). Ordførere (½ time)(15 min.)(). Andre medl. (10 min.)(5 min.)(). Ministre (ubegrænset). 2. behandling: (gælder også tillægsbevillingslovforslaget). (1. gang)(2. gang)(Følg. gange). Ordførere (20 min.)(15. min)(). Andre medl. (10 min.)(5 min.)(). Ministre (½ time)(15 min.)(10 min.). 3. behandling: (gælder også tillægsbevillingslovforslaget). I. Ændringsforslag: taletid som ved 2. beh. II. Generaldebat: (1. gang)(2. gang)(Følg. gange). Ordførere (½ time)(15 min.)(). Andre medl. (15 min.)(5 min.)(). Ministre (1 time)(½ time)(10 min.).

I. Forslag til beslutning, der fremsættes af regeringen eller af folketingsmedlemmer: Taletid ved mundtlig fremsættelse 10 minutter, ved 1. og 2. (sidste) behandling som ved almindelige lovforslags 1. og 3. behandling. II. Andre forslag til beslutning, for så vidt ikke andet er foreskrevet i forretningsordenen: Taletid ved 1. og 2. (sidste) behandling som ved almindelige lovforslags 2. og 3. behandling.

Taletid som ved finanslovforslagets 1. behandling.

Fremsættelse: 1/2 time. Forhandling: (1. gang)(2. gang)(Følg. gange). Ordførere (15 min.)(5. min.)(). Andre medl. (5 min.)()(). Ministre (½ time)(10 min.)(10 min.).

Mundtlig begrundelse (2 min.). Ministerens svar (3 min.). Spørgeren 1 gang à (2 min.) (2 gange, hvis mundtlig begrundelse ikke er givet). Andre medl. højst én gang à (2 min.). Ministeren hver gang (3 min.).

Forespørgslens begrundelse (¼ time). Ministerens besvarelse (Ubegrænset). Derefter: (1. gang)(2. gang)(Følg. gange). Forespørgeren samt ordførere for partierne (20 min.)(10 min.)(). Andre medl. (10 min.)(5 min.)(). Ministre (ubegrænset). Er forespørgeren tillige ordfører for sit parti, har han - efter at forespørgslen er begrundet - alene taletid som partiordfører.

Når der under forhandlingen om en sag fremsættes et forslag om motiveret dagsorden, tilkommer der medlemmer, som på det pågældende tidspunkt har opbrugt deres taletid, en ekstra taletid på 5 minutter. Det samme gælder, dersom der senere under den samme forhandling stilles nye forslag om motiveret dagsorden. (§ 24, stk. 3).

Formanden kan tillade afvigelse fra de i forretningsordenen og bilaget til denne fastsatte taletider, når omfanget af en sag gør dette påkrævet. Henvendelse om udvidet taletid bør ske senest dagen før det pågældende møde. (§ 28, stk. 2).

Uanset de fastsatte taletider kan formanden i det omfang, han skønner det rimeligt, give medlemmer ordet for fremsættelse af korte bemærkninger af indtil 2 minutters varighed. Under særlige omstændigheder kan formanden give et medlem ordet for en replicerende kort bemærkning af indtil 5 minutters varighed. (§ 28, stk. 3).