I folketingets første møde efter nyvalg vælges under forsæde af aldersformanden, efter reglerne i § 36, stk. 2, en midlertidig formand til at lede tingets forhandlinger, indtil den almindelige prøvelse af valgene har fundet sted. Hvervet som aldersformand påhviler det af de tilstedeværende medlemmer, der længst har haft sæde i Tinget. Står flere i så henseende lige, går den ældre forud for den yngre.

Til prøvelse af valgene nedsætter tinget et foreløbigt udvalg på 21 medlemmer.

Udvalget gennemgår valgbogsudskrifterne, Indenrigsministeriets beregninger og det øvrige materiale, som er tilstillet folketinget fra indenrigsministeren i henhold til valglovens § 53 og fra statsministeren, ligesom det behandler klager over valgene. Udvalget gør derefter indstilling til folketinget om valgene.

For så vidt angår valg, om hvis godkendelse udvalget er enigt, kan indstilling ske mundtligt i Tinget uden overholdelse af nogen frist. Tinget tager derefter beslutning om disse valg under ét.

For så vidt angår valg, som ikke enstemmigt indstilles til godkendelse, afgiver udvalget en betænkning, der må foreligge omdelt til medlemmerne inden begyndelsen af det møde, hvori sagen sættes til forhandling. For hvert valg for sig afgør tinget derpå, om valget skal godkendes eller forkastes, eller om godkendelsen skal udsættes. Finder udsættelse sted, henvises sagen til det stående Udvalg til Valgs Prøvelse (jfr. § 7, stk. 1), og folketinget kan i så fald beslutte, at nye beregninger i nærmere angivet omfang skal foretages af indenrigsministeriet, jfr. valglovens § 54.

Vedrørende medlemmer valgt i Grønland kan udvalget, dersom det endeligt opgjorte valgmateriale for disse valg endnu ikke er modtaget, gøre indstilling til tinget om godkendelse på grundlag af en i henhold til lov om folketingsvalg i Grønland foretaget foreløbig opgørelse af, valget. Finder godkendelse sted på dette grundlag, træffer tinget, når det endeligt opgjorte valgmateriale foreligger, afgørelse om, hvorvidt godkendelsen kan opretholdes. Denne afgørelse træffes efter indstilling fra det stående Udvalg til Valgs Prøvelse.

Beslutning om et valgs gyldighed eller ugyldighed tages ved afstemning for og imod anerkendelsen af dets gyldighed.

Medlemmer, hvis valg ikke er godkendt, kan ikke være medlemmer af udvalg, bortset fra det i stk. 2 nævnte foreløbige udvalg. De kan heller ikke deltage i Tingets forhandlinger eller afstemninger; dog kan de ved den almindelige prøvelse af valgene deltage i forhandlingen og afgive stemme, så længe deres eget valg ikke er forkastet eller godkendelsen udsat.

Et medlem, hvis valg er godkendt, men som endnu ikke har afgivet den i grundlovens § 32, stk. 7, omhandlede forsikring, kan ikke være medlem af udvalg og heller ikke deltage i Tingets forhandlinger eller afstemninger.

Tinget sættes ved, at det vælger et præsidium, bestående af en formand og indtil 4 næstformænd. Desuden vælges 4 tingsekretærer. Ingen kan uden tingets samtykke undslå sig for at modtage valget.

Valgene foretages ved hver folketingssamlings begyndelse, det vil sige ved folketingsårets begyndelse og ved tingets sammentræden efter folketingsvalg. Nyt valg af præsidium skal endvidere ske, hvis formanden fratræder, eller hvis 60 medlemmer skriftligt og med mindst 3 dages varsel forlanger det.

Valg af præsidiemedlemmer og tingsekretærer sker, når tinget træder sammen ved en folketingssamlings begyndelse, under aldersformandens ledelse, efter folketingsvalg dog under den midlertidige formands ledelse, og i andre tilfælde under den fungerende formands ledelse.

Valg af tingets præsidium foregår således: formanden vælges uden forhandling efter reglerne i § 36, stk. 2. Hvert af de i Tinget repræsenterede fire største partier ud over det parti, som formanden måtte tilhøre, udpeger i rækkefølge efter størrelse blandt sine medlemmer henholdsvis første, anden, tredje og fjerde næstformand. Er to eller flere partier lige store, gør lodtrækning udslaget mellem dem.

Tingsekretærerne vælges ved forholdstalsvalg efter reglerne i § 36, stk. 1.

Formanden drager omsorg for, at folketingets arbejde tilrettelægges og afvikles på forsvarlig måde.

Formanden leder forhandlingerne i Tinget og sørger for opretholdelse af god orden og en værdig forhandlingsform. Ethvert medlem er pligtig at underkaste sig formandens afgørelse angående ordenens opretholdelse (jfr. i øvrigt kapitel XI).

Vil formanden deltage i forhandlingerne i Tinget ud over, hvad der følger af virksomheden som formand, overlades ledelsen til en af næstformændene.

I formandens forfald træder en af næstformændene – og i deres forfald en af tingsekretærerne efter deres alder som sådanne – i alle henseender i dennes sted.

Tingsekretærerne yder i fornødent omfang bistand ved afstemninger. Ved afstemninger i henhold til § 35, stk. 3 og 4, tæller de stemmer og meddeler tallene til formanden. Ved navneopråb foretager en af tingsekretærerne opråbet.

Er der under et møde ikke mindst to tingsekretærer tilstede, kan formanden udpege et eller to af de tilstedeværende medlemmer til midlertidigt at fungere som tingsekretær.

Ved begyndelsen af hvert folketingsår (jf. § 2, stk. 2) nedsættes følgende stående udvalg: 1) Udvalget for Forretningsordenen bestående af Folketingets Præsidium tilligemed så mange af Tinget valgte medlemmer, at udvalgets samlede medlemstal bliver 21. Ethvert i Folketinget indvalgt parti, der ikke er repræsenteret i udvalget, kan udpege et medlem, der har ret til at deltage i forhandlingerne i udvalget, men uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i udvalgets betænkninger. Til dette udvalgs opgaver hører varetagelsen af de hverv, som ved lov om vederlag og pension m.v. for ministre §§ 8 og 9 samt ved valglovens §§ 124 og 125 er henlagt til et af Folketinget nedsat udvalg, jf. endvidere folketingsbeslutning af 20. juni 1975 som ændret ved folketingsbeslutning af 28. maj 1986 om statsrevisorernes valg og virksomhed. Folketingets formand er formand og Folketingets første næstformand næstformand for udvalget. 2) Udvalget til Valgs Prøvelse. Dette udvalg foretager prøvelse af valg, der ikke inden udvalgets nedsættelse er godkendt af Tinget, samt af klager vedrørende allerede godkendte valg, ligesom det behandler spørgsmål om et medlems tab af valgbarhed. Udvalget gør ligeledes indstilling til Tinget om sådanne afgørelser, som i henhold til lovgivningen om valg til Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling) er henlagt til Folketinget. 3) Arbejdsmarkedsudvalget. Herunder hører sager om arbejdsretlige spørgsmål, funktionærer, medhjælpere, ferie, arbejdsløshedsforsikring, efterløn, arbejdsmiljø, udbyttedeling, arbejdsformidling, beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, erhvervsvejledning, arbejdsmarkedsuddannelser, statens tjenestemænd og andre ansatte, pension og efterindtægt. 4) Boligudvalget. Herunder hører sager om byggeri, bolig- og lejeforhold, realkredit samt sager vedrørende kortproduktion og opmåling m.v. 5) Det Energipolitiske Udvalg. Herunder hører sager om energiplanlægning og energiforsyning, om efterforskning, indvinding, tilførsel, produktion eller anvendelse af kulbrinter, vedvarende energi og andre energiformer samt sager om ejerforhold, placering og sikkerhed vedrørende energianlæg. Udvalget varetager endvidere de opgaver, der i henhold til § 2, stk. 1, i lov om naturgasforsyning*), § 2 i lov om elforsyning**), § 27, stk. 3, i lov om varmeforsyning***), § 1, stk. 4, i lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v.****) og § 6, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund*****) er henlagt til et af Folketinget nedsat udvalg. 6) Erhvervsudvalget. Herunder hører sager om handel, håndværk, industri, søfart, selskabslovgivning, banker og sparekasser, forsikring, valutalovgivning, prislovgivning, næringslovgivning, konkurrencelovgivning, patenter, varemærker og mønstre, lukkelov, egnsudvikling m.v. 7) Finansudvalget. Herunder hører finanslovforslag, tillægsbevillingslovforslag, statslån, statsrevisorernes betænkning over statsregnskabet m.v. 8) Forskningsudvalget. Til dette udvalgs opgaver hører at gennemgå den årlige beretning fra Planlægningsrådet for Forskningen, om hvilken udvalget kan gøre indstilling, og at søge tilvejebragt en nærmere kontakt mellem Folketingets medlemmer og repræsentanter for den videnskabelige forskning. Udvalget udpeger blandt sine medlemmer en repræsentant for hvert af de i udvalget repræsenterede partier samt mindst fem og højst et tilsvarende antal repræsentanter for den videnskabelige forskning til at udgøre et arbejdsudvalg med den opgave at formidle og tilrettelægge kontaktvirksomheden. 9) Forsvarsudvalget. Herunder hører sager om forsvar, udskrivningsvæsen, civile værnepligtige, civile institutioner under forsvaret m.v. 10) Indfødsretsudvalget. Herunder hører sager om indfødsret. 11) Kirkeudvalget. Herunder hører sager om folkekirken, begravelsesvæsenet, andre trossamfunds stilling m.v. 12) Kommunaludvalget. Herunder hører sager om kommunalvæsen, kommunale person- og ejendomsskatter, personregistrering, valglovgivning, civilforsvar, civilt beredskab m.v. Udvalget varetager de opgaver, som ved §§ 2 og 9 i lov om fremgangsmåden ved ændring af landets inddeling i kommuner og amtskommuner er henlagt til Kommunaludvalget. 13) Kulturudvalget. Herunder hører sager om kulturelle og kunstneriske anliggender såsom biblioteker, museer, teatre, film, radio og fjernsyn, ophavsret samt idræt. 14) Landbrugs- og Fiskeriudvalget. Herunder hører sager om landbrug, skovbrug, gartneri og havebrug, grundforbedring, veterinærvæsen, fiskeri m.v. 15) Markedsudvalget. Herunder hører sager om markedspolitiske anliggender. Udvalget varetager de opgaver, som ved lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber § 6, stk. 2, er henlagt til et af Folketinget nedsat udvalg. 16) Miljø- og Planlægningsudvalget. Herunder hører sager om miljøbeskyttelse, kemiske stoffer og produkter, bekæmpelsesmidler, genanvendelse, renere teknologier, genteknologi, fysisk planlægning omfattende bl.a. lands-, region- og kommuneplanlægning, by- og landzonelovgivning samt bygnings- og naturfredning m.v. Endvidere sager om jagt, vildtforvaltning, skov- og sandflugtslovgivning, statsskovbrug, erhvervelser til rekreative formål, råstoffer (sten, grus, sand m.v.) i jorden og på havbunden m.v. 17) Det Politisk- Økonomiske Udvalg. Udvalgets opgave er at være kontaktorgan mellem regeringen og Folketinget vedrørende sager af principiel betydning for den politisk-økonomiske udvikling og i øvrigt at behandle sager herom. 18) Retsudvalget. Herunder hører sager om rets- og politivæsen, retsafgifter, familieret, svangerskabslovgivning, udlændingelovgivning, færdsel, tinglysning, brandlovgivning, Statstidende m.v. Til dette udvalgs opgaver hører også at gøre indstilling om valg af Folketingets Ombudsmand, jf. grundlovens § 55, om fastsættelse af almindelige bestemmelser for dennes virksomhed og om ombudsmandens årlige beretning, ligesom det kan gøre indstilling om afskedigelse af ombudsmanden. Videre påhviler det udvalget at varetage de opgaver, der i lov om Folketingets Ombudsmand og instruks for Folketingets Ombudsmand er pålagt et af Folketinget nedsat udvalg. 19) Skatteudvalget. Herunder hører sager om indkomst- og formueskat til staten, afgift af arv og gave, stempelafgift, realrenteafgift af pensionskapitaler, told, merværdiafgift, punktafgifter m.v. samt arbejdsmarkedsbidrag. 20) Socialudvalget. Herunder hører sager om socialpension og delpension, social bistand, dagpenge ved sygdom eller fødsel, arbejdsskadeforsikring og børnetilskud. 21) Sundhedsudvalget. Herunder hører sager om sundhed, sygdomme og forebyggelse, sager om sygehusvæsenet, sygesikring, den primære sundhedssektor, apoteksvirksomhed, lægemidler, medicinalpersoner samt etik og forskning på sundhedsområdet. Endvidere sager om levnedsmiddellovgivningen og foranstaltninger vedrørende alkohol- og narkotikamisbrug. 22) Trafikudvalget. Herunder hører sager om jernbaner, veje, godstransport, hyrekørsel, buskørsel, havne, kystsikring, luftfart samt telefon, post- og telegrafvæsen m.v. 23) Uddannelsesudvalget. Herunder hører sager om folkeskolen, gymnasieskoler, kursus til studentereksamen og højere forberedelseseksamen, fritidsundervisning, seminarierne, handelsskoler, tekniske skoler og teknika, uddannelsesstøtte, universiteter og andre læreanstalter m.v. 24) Udenrigsudvalget. Herunder hører sager om udviklingssamarbejde samt folkeretlige forhold og udenrigspolitiske spørgsmål, som ikke efter hidtidig praksis behandles i Det Udenrigspolitiske Nævn. Udvalget gennemgår den årlige beretning fra Nordisk Råds danske delegation, som udvalget kan gøre indstilling om, jf. § 4 i lov om nordisk samarbejde. Til udvalgets opgaver hører endvidere varetagelsen af de opgaver, som ved lov om forbud mod handel med Den Sydafrikanske Republik og Namibia er henlagt til Udenrigsudvalget.*)

Bortset fra udvalget for forretningsordenen består hvert af de stående udvalg af 17 medlemmer.

Til de i stk. 1 nævnte stående udvalg med undtagelse af udvalget for forretningsordenen, Udvalget til Valgs Prøvelse, finansudvalget og indfødsretsudvalget kan hvert af de i udvalget repræsenterede partier udpege en eller to stedfortrædere for sine medlemmer i udvalget. Et parti kan dog ikke udpege flere stedfortrædere end medlemmer af udvalget. Et udvalgsmedlem kan midlertidigt overlade sin plads i udvalget til en stedfortræder, som det pågældende parti har udpeget. I øvrigt har stedfortrædere ret til at deltage i forhandlingerne i det pågældende udvalg, dog uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen.

Medlemmer, der er tilsluttet et parti, der ikke er repræsenteret ved medlemmer eller stedfortrædere i de i stk. 1, nr. 1-24, nævnte udvalg, har ret til at indtræde i 2 af de i stk. 1, nr. 3-6, 8 og 9 samt 11-24, nævnte udvalg med samme rettigheder som stedfortrædere, jf. stk. 3. Samme ret har et medlem, der ikke er tilsluttet et parti eller en gruppe som nævnt i § 36, stk. 1. En sådan indtræden må anmeldes for Folketingets formand gennem Folketingets Bureau.

Ved begyndelsen af hver folketingssamling vælger folketinget 2 medlemmer til at føre tilsyn med folketingets bibliotek. Endvidere vælges 9 medlemmer til at føre tilsyn med behandlingen af personer, som er underkastet frihedsberøvelse af den i grundlovens § 71, stk. 6, omhandlede art (grl. § 71, stk. 7).

Tinget kan tillige nedsætte særlige udvalg til behandling af enkelte sager. Til sådanne udvalg, der består af 17 medlemmer, hvis ikke andet bestemmes, kan også andre sager straks eller senere henvises. Et særligt udvalg ophører, når den eller de sager, der har været henvist til udvalget, er færdige fra folketinget. Efter indstilling fra vedkommende udvalg kan tinget dog beslutte, at udvalget vedbliver at bestå indtil samlingens slutning.

Et særligt udvalg kan nedsættes, allerede før den pågældende sag foreligger til behandling for tinget, hvis vedkommende minister eller et medlem overfor formanden fremsætter ønske derom og tinget giver sit samtykke dertil.

Efter at et udvalg er nedsat, sammenkalder Folketingets formand medlemmerne til et sættende møde, der skal afholdes inden forløbet af 3 mødedage. Dog kan intet udvalg sættes, hvis et eller flere medlemmer ikke har fået tilsigelse tilsendt og nogen af de mødte af den grund gør indsigelse. I så fald skal samtlige medlemmer indkaldes til et nyt møde, der afholdes snarest muligt.

Udvalget sættes ved, at der blandt dets medlemmer vælges en formand og en næstformand efter reglerne i § 36, stk. 2. Afgiver udvalget mundtlig indstilling i henhold til stk. 9, 10 eller 11, jfr. § 1, stk. 4, sker dette ved formanden, medmindre der vælges en særlig ordfører. Alle valg meddeles straks til folketingets bureau.

Over udvalgsforhandlingerne fører udvalgets sekretær en protokol, der skal indeholde oplysning om mødets tidspunkt, de til udvalget indgåede henvendelser samt om forhandlingernes emner og udfald.

Til såvel stående som særlige udvalg knyttes en sekretær, som ikke er medlem af folketinget. En sådan sekretær skal, bortset fra særligt begrundede undtagelsestilfælde, stå i fast tjenesteforhold til folketinget og have juridisk, nationaløkonomisk eller tilsvarende uddannelse. Sekretærens opgaver består i efter udvalgets nærmere bestemmelse at føre udvalgets protokol, fremskaffe de af udvalget ønskede oplysninger, udfærdige koncept til udvalgets skrivelser og medvirke ved udarbejdelse af udkast til udvalgets betænkning eller beretning.

Et udvalg er beslutningsdygtigt, når over halvdelen af dets medlemmer er tilstede. Ved afslutningen af et udvalgsmøde kan udvalget træffe beslutning om, at meddelelser i nærmere bestemt omfang skal tilgå offentligheden.

Når lovforslag eller forslag til folketingsbeslutning, fremsat af et eller flere medlemmer af tinget, er til behandling i et udvalg og forslagsstilleren - henholdsvis ordføreren for forslagsstillerne - ikke er indvalgt i udvalget, har den pågældende desuagtet ret til at deltage i udvalgets forhandlinger om den pågældende sag, dog uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen.

Folketingsmedlemmer valgt på Færøerne eller i Grønland har ret til at deltage i udvalgsbehandling af forslag, der angår henholdsvis Færøerne eller Grønland, dog uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen, medmindre de er indvalgt i det pågældende udvalg.

Det påhviler formanden for et udvalg at søge udvalgsarbejdet fremmet mest muligt. Skriftlig eller mundtlig underretning om arbejdets forløb afgives, når Folketingets formand anmoder herom.

Udvalget kan som led i behandlingen af henviste forslag eller til belysning af et særligt samfundsanliggende afholde en høring, hvorunder personer, udvalget anmoder herom, kan redegøre for et emne og fremlægge synspunkter. Udvalget træffer nærmere beslutning om formen for høringen og om offentlighedens adgang til at overvære denne. En høring kan afholdes af flere udvalg i forening.

Over en sag, som skal til efterfølgende behandling i Tinget, afgives en betænkning eller – hvis udvalget forud har afgivet betænkning om sagen – tillægsbetænkning, der omdeles til tingets medlemmer. Først 2 dage efter at omdelingen er tilendebragt, må sagen behandles i Tinget, jfr. dog § 18, stk. 2. Tidspunktet for afgivelse af betænkning over et forslag fastsættes i tilfælde af uenighed i udvalget af dettes flertal. Over forslag fremsat af et eller flere medlemmer af folketinget bør udvalget dog afgive betænkning, når forslagsstillerne med mindst 14 dages varsel skriftligt anmoder derom og anmodningen støttes af et mindretal repræsenterende mindst 2/5 af udvalgets medlemmer.

Over et lovforslag, som udvalget har afgivet betænkning over til 2. behandling, kan dog afgives mundtlig indstilling ved 3. behandling, for så vidt udvalgets arbejde afsluttes, uden at der stilles ændringsforslag og uden at noget af udvalgets medlemmer kræver tillægsbetænkning afgivet. Træffes der beslutning om mundtlig indstilling, meddeles dette til folketingssekretariatet.

Over et lovforslag, som er henvist til udvalgsbehandling efter påbegyndelsen af 3. behandling (jfr. § 9, og § 13, stk. 4), afgiver udvalget betænkning (eventuelt tillægsbetænkning eller tilføjelse til tillægsbetænkning) eller mundtlig indstilling efter tilsvarende regler som i stk. 8 og 9 anført.

Indstillinger fra det stående Udvalg til Valgs Prøvelse kan ligesom indstillinger fra det i § 1, stk. 2, omhandlede foreløbige udvalg ske mundtligt og uden overholdelse af nogen frist, for så vidt de er enstemmige og går ud på godkendelse af valg. I modsat fald afgives en betænkning med indstilling.

Et udvalg kan afgive beretning om udvalgsarbejdets forløb vedrørende forslag, hvorom det ikke afgiver betænkning. Herudover kan et udvalg i ganske særlige tilfælde afgive beretning over sin virksomhed i øvrigt.

På ethvert trin af en sags behandling kan den henvises til prøvelse i et udvalg. Sker henvisningen under en allerede påbegyndt behandling, stilles dennes fortsættelse i bero under udvalgsbehandlingen.

Forslag om henvisning af et forslag til behandling i udvalg kan af formanden sættes til særskilt forhandling med taletid efter reglerne for korte bemærkninger.

Lovforslag skal være affattet i lovsform og være forsynet med en titel, der kort karakteriserer lovforslagets indhold. Lovforslag, der går ud på at ændre eller ophæve en ældre lov, skal betegnes: forslag til lov om ændring af - henholdsvis ophævelse af - den pågældende ældre lov, evt. med en karaktiserende undertitel. Lovforslag, der ikke er i overensstemmelse med foranstående regler, afvises af formanden. Når et lovforslag ønskes fremsat for folketinget, meddeler vedkommende minister eller forslagsstillende medlem (medlemmer) dette til formanden, som anmelder lovforslaget i Tinget. Lovforslaget fremsættes derefter skriftligt, medmindre forslagsstilleren har begæret mundtlig fremsættelse. I sidstnævnte tilfælde kan fremsættelsen ske enten i samme møde eller i et senere møde.

Forslag til finanslov kan af regeringen uden for tingets mødeperiode fremsættes skriftligt uden indkaldelse af tinget til møde. I så fald henvises forslaget af formanden til finansudvalget.

Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages, forinden det 3 gange har været behandlet i folketinget (grl. § 41).

1. behandling må tidligst finde sted 2 dage efter, at lovforslaget foreligger omdelt i Tinget. Den, der har fremsat et lovforslag, kan kræve, at det sættes til 1. behandling inden forløbet af 5 mødedage efter, at kravet skriftligt er fremsat over for formanden. 1. behandling kan dog tidligst kræves til den 14. mødedag efter forslagets omdeling i Tinget. Ved 1. behandling drøftes lovforslaget ud fra principielle synspunkter uden nærmere gennemgang af enkeltheder. Ændringsforslag kan ikke stilles. Efter forhandlingens slutning afgør tinget, om lovforslaget skal overgå til 2. behandling.

Når et lovforslags overgang til 2. behandling er vedtaget, beslutter tinget, om lovforslaget skal henvises til behandling i et udvalg eller overgå direkte til 2.behandling.

Lovforslagets 2. behandling må tidligst finde sted 2 dage efter, at 1. behandling er afsluttet (jfr. iøvrigt § 8, stk. 7). Under denne behandling kan der fremsættes udtalelser såvel om lovforslaget i almindelighed som om de enkelte paragraffer og om foreliggende ændringsforslag. Sådanne kan stilles både af udvalgsmedlemmer og andre medlemmer samt af vedkommende minister (jfr. iøvrigt § 18).

Efter forhandlingens slutning stemmes over lovforslagets paragraffer og de stillede ændringsforslag, medmindre afstemning i henhold til § 35 kan undlades. Derefter afgør tinget, om lovforslaget i den herved fremkomne affattelse skal overgå til 3. behandling.

Når et lovforslags overgang til 3. behandling er besluttet, går lovforslaget, hvis det tidligere har været behandlet i udvalg, til fornyet behandling i samme udvalg, med mindre tinget beslutter at lade lovforslaget gå direkte til 3. behandling.

Vedtages det at lade et lovforslag overgå direkte til 3. behandling, skal et udvalg, som har behandlet sagen mellem 1. og 2. behandling, dog ikke være afskåret fra, om udvalget finder det påkrævet, at optage sagen til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling, hvilket i så fald meddeles folketingets formand gennem folketingssekretariatet.

3. behandling må ikke finde sted før 2 dage efter, at 2. behandling er afsluttet (jfr. iøvrigt § 8, stk. 8 og 9), og 2/5 af folketingets medlemmer kan overfor formanden begære, at 3. behandling tidligst finder sted 12 søgnedage efter forslagets vedtagelse ved 2. behandling. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Udsættelse kan dog ikke finde sted, for så vidt angår forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om indirekte skatter samt i påtrængende tilfælde forslag til love, hvis ikrafttræden ikke kan udsættes af hensyn til lovens formål (grl. § 41).

Ændringsforslag kan ved 3. behandling stilles som ved 2. behandling.

Til forhandling sættes først de stillede ændringsforslag. Efter at tinget har truffet beslutning om disse, sættes lovforslaget som helhed til forhandling. Sluttelig foretages der afstemning om lovforslagets endelige vedtagelse i Tinget.

Træffer tinget efter afstemning om ændringsforslag beslutning om at stille 3. behandlings fortsættelse i bero og at henvise sagen til prøvelse i et udvalg, jfr. § 9, kan der af udvalgsmedlemmer og af vedkommende minister stilles nye ændringsforslag til lovforslaget. Ved 3. behandlings genoptagelse sættes sådanne ændringsforslag først til forhandling. Efter at tinget har truffet beslutning om ændringsforslagene, sættes lovforslaget som helhed til forhandling og sluttelig til afstemning.

Et endeligt vedtaget lovforslag underskrives af formanden og af en tingsekretær og sendes derefter af formanden til statsministeren.

Ved fremsættelsen og behandlingen af lovforslag gælder de i bilaget til denne forretningsorden fastsatte taletider, jfr. dog § 28.

Når folketinget har vedtaget et lovforslag, som i henhold til grundlovens § 42 kan undergives folkeafstemning, kan 1/3 af folketingets medlemmer indenfor en frist af 3 søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden begære folkeafstemning om lovforslaget. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer.

Når der er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af 5 søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde (grl. § 42, stk. 3).

Forslag til beslutning herom undergives een behandling efter reglerne for lovforslags 1. behandling, dog således at fristen for sagens foretagelse og de gældende taletider efter formandens bestemmelse om fornødent fraviges, for at tingets beslutning kan træffes rettidigt.

Træffer folketinget ikke sådan beslutning, skal meddelelse om, at lovforslaget skal prøves ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministeren og indenrigsministeren, jfr. valglovens § 66.

Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan 1/3 af folketingets medlemmer indenfor en frist af 3 søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til folketinget har fundet sted og forslaget påny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing (grl. § 73). Begæringen, der skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer, tilstilles formanden, som gør folketinget bekendt med den og videresender den til statsministeren.

Lovforslag, der indeholder forandringer i eller tillæg til grundloven (grl. § 88), skal i deres titel være betegnet som grundlovsforslag. Er de ikke betegnet således, afvises de af formanden.

Ændringsforslag, der indeholder forandring i eller tillæg til grundloven, kan kun stilles til grundlovsforslag; stilles de til andre forslag, afvises de af formanden.

Lovforslag eller ændringsforslag, der strider mod grundloven, skal afvises. Mener formanden efter forhandling med udvalget for forretningsordenen, at en sådan modstrid foreligger, indstiller formanden til tinget, at forslaget afvises. Der finder ingen forhandling sted om en sådan afvisning.

Andre selvstændige forslag end lovforslag skal være affattet i beslutningsform og anmeldes i et møde. For så vidt behandlingsmåden ikke er særligt foreskrevet i forretningsordenen, gælder følgende regler: Forslag til folketingsbeslutning fremsættes, medmindre de fremkommer som indstillinger fra udvalg, på samme måde som lovforslag og undergives 2 behandlinger efter tilsvarende regler, som gælder for lovforslags 1. og 3. behandling. Forslag til folketingsbeslutning, der fremkommer som indstillinger fra udvalg, undergives 2 behandlinger efter tilsvarende regler, som gælder for lovforslags 2. og 3. behandling. Dog kommer bestemmelserne i § 12 vedrørende udvalgsbehandling ikke til anvendelse. Der tilkommer ikke 2/5 af folketingets medlemmer nogen ret til at kræve sidste behandling af forslag til beslutning udsat, jfr. § 13, stk. 1.

Indstillinger fra udvalg vedrørende andragender, herunder andragender om samtykke efter grundlovens § 57 (jfr. § 25), undergives én behandling med taletider som ved lovforslags 2. behandling. Det samme gælder indstillinger, som afgives i en betænkning fra Udvalget til Valgs Prøvelse (jfr. § 8, stk. 11). Valg af folketingets ombudsmand (jfr. § 7, stk. 1, nr. 6) sker uden forhandling i et møde, der afholdes tidligst 2 dage efter, at retsudvalgets indstilling herom er omdelt.

Ændringsforslag til lovforslag og forslag til folketingsbeslutning bør, hvad enten de stilles i eller uden for en udvalgsbetænkning, i fornødent omfang være ledsaget af bemærkninger, der tjener til deres begrundelse.

Sådanne ændringsforslag kan ikke behandles uden at have foreligget omdelt senest den foregående dag. Til behandling af et underændringsforslag (forslag til forandring af ændringsforslag) kræves kun, at det har foreligget omdelt før det pågældende mødes begyndelse. Ændringsforslag og underændringsforslag til det af regeringen fremsatte forslag til finanslov eller tillægsbevillingslov kan dog ikke uden tingets samtykke behandles, medmindre de har foreligget omdelt senest 4.-dagen forinden.

Med tingets samtykke kan også ændringsforslag og underændringsforslag, som omdeles under mødet, komme til behandling.

Om ændringsforslag og underændringsforslag til motiveret dagsorden gælder reglerne i § 24, stk. 2.

Efter at statsministeren på det første møde i folketingsåret har afgivet den i grundlovens § 38 omhandlede redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger, finder der i folketinget på grundlag af redegørelsen en almindelig forhandling sted (åbningsdebatten). Ved denne forhandling gælder de samme taletider som ved finanslovforslagets første behandling. Beslutning i forbindelse med forhandlingen kan kun fattes efter reglerne i § 24.

De i stk. 1 indeholdte regler finder tilsvarende anvendelse, hvis statsministeren uden forbindelse med folketingsårets åbning ønsker at give folketinget en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger.

Ønsker statsministeren udenfor dagsordenen at fremsætte en udtalelse af særlig karakter i folketinget, meddeles dette til formanden, der derefter kan give statsministeren ordet straks eller senere.

Ønsker en minister uden for dagsordenen at give Tinget en redegørelse for et offentligt anliggende, meddeles dette til formanden, der anmelder redegørelsen i Tinget. Redegørelsen fremsættes derefter skriftligt, medmindre ministeren har begæret mundtlig fremsættelse. I sidst nævnte tilfælde kan fremsættelsen ske enten i samme møde eller i et senere møde.

Senest første mødedag efter, at en sådan redegørelse som i stk. 4 nævnt er afgivet - henholdsvis omdelt - kan formanden bestemme, at den skal sættes til forhandling i Tinget. Endvidere kan 17 medlemmer inden for samme frist skriftligt begære, at den sættes til forhandling i Tinget. Forhandlingen skal, medmindre Tinget beslutter andet, finde sted senest 10 mødedage efter, at formanden har meddelt Tinget sin beslutning eller har modtaget begæringen. Ved fremsættelsen og forhandlingen om en redegørelse gælder de i bilaget til denne forretningsorden fastsatte taletider, jf. dog § 28. Beslutning i forbindelse med forhandlingen kan ikke fattes.

Ønsker markedsudvalget som led i udvalgets behandling af et forslag fra Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, at forslaget sammen med en redegørelse herom fra regeringen drøftes ved en forhandling i Tinget, meddeles dette til Folketingets formand, og regeringens redegørelse bilagt forslaget omdeles i Tinget. Under forhandlingen, der tidligst må finde sted 2 dage efter, at redegørelsen med forslaget foreligger omdelt i salen, drøftes forslaget ud fra principielle synspunkter uden nærmere gennemgang af enkeltheder. Ved denne forhandling gælder de samme taletider som ved lovforslags første behandling. Efter forhandlingen i Tinget, hvorunder der ikke vil kunne fattes beslutning, fortsættes behandlingen i markedsudvalget efter de af udvalget herom fastsatte regler.

Ønsker et medlem at indhente oplysning om et offentligt anliggende, kan dette ske ved et spørgsmål til vedkommende minister efter reglerne i denne paragraf.

Spørgsmålet stilles skriftligt. Det skal være kort og bestemt affattet og kan være ledsaget af en kort skriftlig begrundelse. Det indgives gennem folketingets bureau til formanden, som sender en genpart af spørgsmålet tillige med den eventuelle skriftlige begrundelse til ministeren. Spørgeren kan udbede sig skriftligt eller mundtligt svar.

Er et spørgsmål eller dets begrundelse ikke affattet i overensstemmelse med stk. 1 og 2, eller finder formanden, at spørgsmålet eller begrundelsen i form eller indhold i øvrigt er af en sådan karakter, at spørgsmålet ikke bør stilles, kan formanden afslå at sende det til ministeren.

Erklærer ministeren ved forudgående skriftlig meddelelse til formanden eller i Tingets spørgetid, at ministeren ikke ser sig i stand til at besvare spørgsmålet, er sagen dermed sluttet. Besvarer ministeren spørgsmålet, sker det efter reglerne i stk. 5-7.

Har spørgeren udbedt sig mundtligt svar opføres spørgsmålet på listen over spørgsmål i Tingets førstkommende spørgetid, for så vidt det er modtaget af folketingets bureau senest kl. 12 den tredje søgnedag forinden (lørdag ikke medregnet).

Spørgsmålet kan, uanset om det er ledsaget af en skriftlig begrundelse, i spørgetiden begrundes mundtligt. Taletiden er i så fald 1 minut.

Ved besvarelsen af spørgsmålet er ministerens taletid 2 minutter såvel første som eventuelle følgende gange, og tilsvarende taletid har andre ministre, der måtte ønske ordet. Spørgeren kan efter besvarelsen få ordet 2 gange à 2 minutter eller 2 gange à henholdsvis 2 minutter og 1 minut, hvis mundtlig begrundelse er givet. Formanden kan desuden give andre medlemmer (medspørgere) ordet 1 gang i 1 minut for i tilslutning til ministerens svar at stille supplerende spørgsmål til ministeren. Ud over de nævnte taletider kan der, hvis formanden skønner det rimeligt, gives spørgeren (eller medspørgere) ordet for yderligere bemærkninger (henholdsvis spørgsmål) à 1 minut. Beslutning kan ikke fattes.

Gives skriftligt svar, hvilket bør ske i løbet af 6 søgnedage, videresender formanden dette til spørgeren og foranlediger både spørgsmål og svar trykt i folketingstidende. Spørgsmål til skriftlig besvarelse bør være affattet således, at besvarelsen kan holdes inden for et rimeligt omfang.

Spørgsmål, der ønskes besvaret skriftligt i et folketingsår, skal være modtaget af folketingets bureau senest den 15. september eller, hvis denne dag er en helligdag, den foregående hverdag. Spørgsmål kan ikke indgives efter udskrivning af folketingsvalg.

Ønsker et medlem i henhold til grundlovens § 53 at bringe et offentligt anliggende til forhandling og at æske en eller flere ministres forklaring derom, sker det ved en forespørgsel, som skriftligt og bestemt affattet indgives til formanden, der anmelder forespørgslen i samme eller det første derefter følgende møde.

I et følgende møde afgør tinget, hvorvidt forespørgslen må stilles. Hvis samtykke gives, hvilket afgøres uden forhandling, meddeles forespørgslens ordlyd af formanden til vedkommende minister eller ministre. Den fremsættes og forhandles i et senere møde, senest på den 10. mødedag efter, at tinget har givet tilslutning til dens fremme. Såfremt den minister, som forespørgslen er rettet til, anser det for at være i strid med landets interesser, at en offentlig debat om den pågældende sag finder sted indenfor den nævnte frist, giver ministeren forespørgeren meddelelse herom. Udsættelse finder derefter sted. Udsættelse kan også ske i andre tilfælde, for så vidt forespørgeren samtykker deri.

Ved begrundelsen, besvarelsen og forhandlingen af forespørgslen gælder de i bilaget til denne forretningsorden fastsatte taletider, jf. dog § 28.

Beslutning i forbindelse med forhandlingen kan kun fattes efter reglerne i § 24.

Såvel regeringsforslag som forslag af tingets medlemmer kan på ethvert trin af deres behandling tages tilbage. Umiddelbart efter at tilbagetagelsen er anmeldt for tinget, spørger formanden, om forslaget optages af en anden (et medlem eller en minister).

Forslag og ændringsforslag kan på begæring af et medlem afvises. Begæringen skal fremsættes, inden forhandling om forslaget er påbegyndt. Tinget bestemmer da uden forhandling, om det skal afvises.

Bestemmelserne i stk. 1 finder også anvendelse i tilfælde, hvor formanden som forhandlingsleder indstiller til tinget at afvise et forslag eller et ændringsforslag.

Under forhandling om en forespørgsel (§ 21) samt under forhandling om en af statsministeren given redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger (§ 19, stk. 1 og 2) kan der fremsættes et med grunde understøttet forslag om overgang til næste sag på dagsordenen (motiveret dagsorden). Et sådant forslag skal være kortfattet og må have naturlig tilknytning til den forhandling, som foregår. Det meddeles skriftligt formanden, som derefter sætter det til forhandling.

Til et forslag om overgang til næste sag på dagsordenen kan der ikke stilles ændringsforslag.

Når der under forhandlingen om en sag fremsættes et forslag om motiveret dagsorden, tilkommer der medlemmer, som på det pågældende tidspunkt har opbrugt deres taletid, en ekstra taletid på 5 minutter. Det samme gælder, dersom der senere under den samme forhandling stilles nye forslag om motiveret dagsorden.

Andragender kan kun overgives til folketinget ved et af dettes medlemmer (grl. § 54). Under andragender indbefattes såvel ansøgninger som adresser, klager og lignende henvendelser fra personer, som ikke er medlemmer af tinget. Ethvert andragende tilstilles det udvalg, hvortil indbringeren begærer det overgivet. Er ingen sådan begæring fremsat, træffer formanden bestemmelse om, hvorvidt andragendet skal henvises til et stående eller særligt udvalg eller henlægges til gennemsyn for medlemmerne i folketingets læseværelse. Dog tilstilles andragender om tingets samtykke efter grundlovens § 57 altid udvalget for forretningsordenen (jfr. § 17, stk. 2). Andragender angående valgforhold tilstilles Udvalget til Valgs Prøvelse (jfr. dog § 1, stk. 3) og andragender angående ombudsmanden retsudvalget.

Medlemmerne og ministrene taler fra folketingets talerstol eller efter formandens bestemmelse fra deres pladser i salen. Det er ikke tilladt at tiltale nogen direkte under forhandlingerne. Medlemmerne (bortset fra ministrene) benævnes: hr. eller fru med tilføjelse af navn uden titel. Ministre benævnes med den officielle ministertitel.

Citater må kun anvendes i begrænset omfang. Det skal klart fremgå af indlægget, hvornår citatet begynder, og hvornår det slutter. Ligeledes skal det tydeligt tilkendegives, hvorfra citatet er hentet, og hvor det er at finde i det pågældende skrift.

Formanden giver medlemmerne ordet i den orden, hvori de anmoder om det, dog således at ordførere og forslagsstillere kan gå forud for andre talere. Ligeledes kan formanden ændre rækkefølgen for at bringe meningsudvekslinger om bestemte punkter til afslutning, eller hvor praktiske hensyn iøvrigt taler derfor.

Formanden kan tillade afvigelse fra de i forretningsordenen og bilaget til denne fastsatte taletider, når omfanget af en sag gør dette påkrævet. Henvendelse om udvidet taletid bør ske senest 2 dage før det pågældende møde.

Uanset de fastsatte taletider kan der i det omfang, formanden skønner det rimeligt, gives medlemmer ordet for fremsættelse af korte bemærkninger af indtil 2 minutters varighed. Under særlige omstændigheder kan formanden give et medlem ordet for en replicerende kort bemærkning af indtil 5 minutters varighed.

Ministrene er berettigede til under forhandlingerne at forlange ordet, så ofte de vil, idet de iøvrigt iagttager forretningsordenen (grl. § 40).

Hvis et medlem taler i længere tid end den tilladte, kan formanden fratage den pågældende ordet efter én gang at have gjort opmærksom på, at tiden er udløbet. I så fald kan vedkommende ikke påny få ordet i samme sag.

Finder formanden et medlems ytringer utilbørlige, kan den pågældende kaldes til orden. Hvis medlemmet ikke retter sig efter formandens påtale, kan formanden fratage den pågældende ordet. Formanden kan derefter nægte ham ordet på ny i samme møde. Udvalget for forretningsordenen kan derhos beslutte, at et medlem, der har været kaldt til orden, udelukkes fra tingets møder i indtil 14 mødedage. Det pågældende medlem kan, så længe udelukkelsen varer, heller ikke deltage i udvalgsmøder.

De i stk. 2 nævnte forholdsregler finder tilsvarende anvendelse, hvis formanden finder et medlems skriftlige ytringer i forslag, betænkninger m. v. utilbørlige, samt hvis et medlem på anden måde gør sig skyldig i grov ordenskrænkelse.

Dersom et medlem undlader at rette sig efter formanden, efter at denne har frataget den pågældende ordet, eller dersom almindelig uorden opstår, påhviler det formanden at udsætte mødet eller om nødvendigt at hæve det.

Bifalds- og mishagsytringer anses for stridende mod god orden.

Finder formanden, at forhandlingerne drages utilbørligt i langdrag, kan denne foreslå deres afslutning. Tinget træffer da afgørelsen uden forhandling, efter at navnene på dem, der har forlangt ordet, er oplæst. Ligeledes kan 17 medlemmer skriftligt forlange sat under afstemning uden forhandling, om afslutning skal finde sted. Disse medlemmers navne samt navnene på dem, der har forlangt ordet, oplæses.

Til tingets første møde i hver samling sendes indkaldelse direkte til medlemmerne ved formandens foranstaltning.

Formanden meddeler ved slutningen af hvert møde tiden og dagsordenen for næste møde, for så vidt sådant på det pågældende tidspunkt kan opgives. Meddelelse om dagsordenens indhold kan evt. gives ved henvisning til opslag i folketingssalen eller til den snarest muligt omdelte trykte dagsorden. Indkaldelse til møde kan endvidere ske ved udsendelse af trykt dagsorden. At formanden har ansat tidspunktet og dagsordenen for næste møde, skal dog ikke hindre denne i senere at indkalde mødet til et andet tidspunkt.

Formanden kan, når dagsordenen ikke er fastsat i henhold til stk. 4 i denne paragraf, forandre rækkefølgen af de derpå opførte sager, og formanden kan lade en på dagsordenen opført sag udgå, når der gives tinget meddelelse om grunden dertil; men bortset fra valg af medlemmer til udvalg, kommissioner og hverv kan kun sager, som står på dagsordenen for et møde, behandles i dette.

Det påhviler formanden at indkalde til møde, når mindst 2/5 af folketingets medlemmer eller statsministeren skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden (grl. § 39).

På tingets sidste mødedag i en uge omdeles så vidt muligt en ugeplan med angivelse af formandens foreløbige planer for arbejdet i de nærmest følgende dage.

Tinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er til stede og deltager i afstemningen (grl. § 50). Som deltagende i afstemningen anses medlemmer, der tilkendegiver, at de hverken stemmer for eller imod et forslag. En beslutning er taget, når flere har stemt for end imod forslaget, dog med undtagelse af de i § 43 nævnte tilfælde.

En beslutning kan ikke forandres under samme behandling, hvorunder den er taget, jfr. dog § 13, stk. 4.

Afstemningernes omfang, orden og indbyrdes forhold bestemmes af formanden eller, såfremt 17 medlemmer forlanger det, af tinget, efter at et af de 17 medlemmer og formanden hver een gang har udtalt sig.

I alle tilfælde, hvor formanden har grund til at anse udfaldet af en afstemning for givet på forhånd, er denne bemyndiget til at erklære et afstemningspunkt - dog med undtagelse af den endelige vedtagelse af et lovforslag eller et andet selvstændigt forslag - for afgjort uden afstemning, medmindre 17 medlemmer begærer en sådan foretaget. I øvrigt sker afstemning enten ved afstemningsanlæg, ved at medlemmerne rejser sig fra deres pladser eller ved navneopråb.

Afstemning sker sædvanligvis ved hjælp af et afstemningsanlæg, hvorved det tilkendegives, hvem der stemmer for forslaget, hvem der stemmer imod, hvem der hverken stemmer for eller imod, samt hvem der er fraværende. Afstemningsresultatet opbevares i folketingets arkiv. Hvis formanden bestemmer det, anføres i tidenden, hvorledes hvert enkelt medlem har stemt. Det samme gælder, hvis 17 medlemmer skriftligt forlanger det inden afstemningens begyndelse, medmindre tinget efter formandens forslag ved en på sædvanlig måde foretaget afstemning bestemmer andet.

Kan afstemningsanlæg ikke benyttes, sker afstemning ved, at medlemmerne rejser sig fra deres pladser på formandens opfordring til dem om at stemme for eller imod forslaget eller tilkendegive, at de hverken stemmer for eller imod.

Afstemning ved navneopråb skal foretages, hvis 17 medlemmer inden afstemningens begyndelse skriftligt anmoder derom, medmindre tinget efter formandens forslag ved en på sædvanlig måde foretaget afstemning bestemmer andet. I øvrigt kan formanden lade en afstemning foregå ved navneopråb enten straks, eller hvis udfaldet af en på anden måde foretaget afstemning forekommer denne tvivlsomt. Ved afstemning ved navneopråb opråbes medlemmerne efter deres navnes bogstavfølge. Efter at samtlige medlemmers navne er opråbt og der på formandens umiddelbart derpå følgende opfordring ikke melder sig flere til stemmeafgivningen, tilkendegiver formanden navneopråbets afslutning, hvorpå sammentællingen finder sted.

Når folketinget skal vælge medlemmer til udvalg, kommissioner og hverv, sker det efter forholdstal (grl. § 52) efter følgende nærmere regler: Tingets medlemmer deles efter grupper, hver for sig omfattende alle dem, der for det enkelte tilfælde, for en vis tid eller indtil videre har anmeldt for formanden at ville stemme sammen. Hver gruppes medlemstal opføres derefter på en særskilt liste, og antallet deles på listen med 1, 2, 3 o. s. v., indtil hver listes stemmetal er delt med et tal så stort som det antal, der i det højeste kan ventes at blive den til del. Det største af de således fremkomne delingstal giver den gruppe, som det er tilfaldet, ret til pladsen som nr. 1. Det næststørste giver ret til pladsen som nr. 2 o. s. v., indtil man har nået det fulde antal, som skal vælges. Er delingstal lige store, afgøres rækkefølgen ved lodtrækning. Når det på den måde er udfundet, hvor mange der ved det pågældende valg tilkommer hver enkelt af de for formanden anmeldte grupper, meddeler hver sådan gruppe snarest formanden, hvem den har udpeget, og formanden oplæser da i Tinget navnene på de valgte eller foranlediger uden sådan oplæsning disses navne optaget i Folketingstidende.

Når kun en skal vælges, sker det ved en afstemning i Tinget, som dog kan undlades, hvis kun een er bragt i forslag og ingen gør indsigelse. Afstemning foretages – eventuelt skriftligt, hvis tinget tager beslutning herom – efter følgende regler, jfr. dog § 33. Opnår een af de foreslåede over halvdelen af de afgivne stemmer, er vedkommende valgt. I modsat fald foretages et nyt frit valg. Giver dette heller ikke den nævnte stemmeflerhed, foretages en tredje afstemning. Ved denne kommer kun de 2 personer i betragtning, som fik flest stemmer ved anden afstemning, idet lodtrækning gør udslaget, hvis stemmerne stod lige. Skulle stemmelighed opstå ved tredje afstemning, gør ligeledes lodtrækning udslaget.

Bliver der indenfor et udvalg eller nævn m. v. før den normale funktionstids udløb en ledig plads, besættes denne af samme gruppe, som havde udpeget den tidligere indehaver af hvervet. Kan dette ikke ske, foretages valget af den gruppe, som efter forholdstalsvalgmåden nærmest har krav derpå.

Tingets møder er offentlige. Formanden, 17 medlemmer eller en minister kan dog forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorpå det uden forhandling afgøres, om sagen skal forhandles i et offentligt eller lukket møde (grl. § 49). Adgangen til de offentlige møder ordnes af formanden.

Hvis tilhørerne ikke forholder sig rolige og tavse, kan formanden lade dem, der forstyrrer roen, og i fornødent fald samtlige tilhørere fjerne.

Under formandens tilsyn føres en kortfattet tingprotokol, hvori forhandlingernes emne og udfald optages. Tingprotokollen er mellem møderne tilgængelig for medlemmerne.

Tingets forhandlinger trykkes i folketingstidende, hvis ordning overlades formanden.

Når et medlem ophører at være medlem af tinget, tager vedkommende stedfortræder sæde i Tinget, jfr. valglovens § 51 (den færøske valglovs § 35 og den grønlandske valglovs § 27).

Tinget kan efter anmodning tilstå et medlem orlov og bestemme, at stedfortræderen midlertidigt tager sæde i Tinget.

Tingets beslutning herom tages uden forudgående forhandling efter mundtlig indstilling af formanden.

Orlov kan meddeles, når et medlem over for formanden erklærer, a) at den pågældende på grund af sygdom, midlertidig udsendelse i offentligt hverv til udlandet eller tilsvarende udsendelse til Færøerne eller Grønland ikke vil kunne deltage i Tingets møder i mindst 7 dage, b) at den pågældende, såfremt vedkommende tillige er medlem af Færøernes lagting eller Grønlands landsting, på grund af deltagelse i lagtingets henholdsvis landstingets møder og i udvalgsmøder i umiddelbar tilslutning dertil ikke vil kunne deltage i folketingets møder i mindst 7 dage, c) at den pågældende af andre grunde end i litra a) og b) nævnt ikke vil kunne deltage i Tingets møder i mindst 7 dage, d) at den pågældende, såfremt vedkommende tillige er minister, i en periode af mindst 7 dage ikke regelmæssigt vil kunne deltage i Tingets møder på grund af midlertidig udsendelse i offentligt hverv til udlandet eller tilsvarende udsendelse til Færøerne eller Grønland.

Orlov kan endvidere meddeles, a) når et kvindeligt medlem over for formanden erklærer, at hun på grund af graviditet og fødsel ikke vil kunne deltage i Tingets møder i mindst 7 dage, b) når et mandligt medlem over for formanden begærer orlov i forbindelse med sit barns fødsel. Sådan orlov kan bevilges i indtil 14 dage regnet fra barnets modtagelse i hjemmet og på fornyet begæring yderligere i en periode på indtil 10 uger regnet fra udløbet af 14 uger efter barnets fødsel. For sidstnævnte periodes vedkommende er det dog en forudsætning, at moderen har dagpengegivende indtægt, jfr. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og at hun for samme periode giver afkald på dagpenge, c) når et ordinært medlem over for formanden begærer orlov i forbindelse med adoption og de adoptionsundersøgende myndigheder har bestemt, at pågældende skal være fraværende fra arbejdet i forbindelse med modtagelsen af barnet. Sådan orlov kan bevilges i indtil 24 uger efter modtagelsen af barnet. Såfremt adoption søges sammen med en ægtefælle, er det dog en forudsætning, at ægtefællen har dagpengegivende indtægt, jfr. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og at ægtefællen giver afkald på dagpenge for den periode, for hvilken der søges om orlov.

En i henhold til stk. 3, litra d), meddelt orlov bevares, selv om den pågældende i orlovsperioden giver møde i Tinget i sin egenskab af minister.

I de i stk. 3, litra a), b) og c) og de i stk. 4, litra a), nævnte tilfælde ophører stedfortræderens hverv, når det pågældende medlem skriftligt til formanden giver meddelelse om atter at kunne give møde i Tinget (dog tidligst fra 8.-dagen for orlovsperiodens begyndelse).

I de i stk. 3, litra d), nævnte tilfælde ophører stedfortræderens hverv, når den pågældende minister fratræder som minister eller skriftligt til formanden giver meddelelse om atter regelmæssigt at kunne give møde i Tinget (dog tidligst fra 8.-dagen for orlovsperiodens begyndelse).

I de i stk. 4, litra b og c), nævnte tilfælde ophører stedfortræderens hverv ved udløbet af orlovsperioden (på indtil henholdsvis 14 dage, 10 uger eller 24 uger), eller når det pågældende medlem skriftligt til formanden giver meddelelse om inden periodens udløb atter at kunne give møde i Tinget (dog tidligst fra 8.-dagen for orlovsperiodens begyndelse).

Et medlem, der har orlov efter bestemmelserne i stk. 3, litra a), b) eller d), eller efter bestemmelserne i stk. 4, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet for orlovsperioden, jfr. lov om valg til folketinget.

I særdeles påtrængende tilfælde kan der på forslag af formanden eller efter et skriftligt indgivet forslag af 17 medlemmer afviges fra forretningsordenens regler, for så vidt de ikke beror på grundlovsbestemmelser eller andre lovbestemmelser, når ¾ af de stemmende tilslutter sig forslaget.

Formanden modtager alle meddelelser til folketinget og forestår dets ekspeditioner. Formanden leder efter forhandling med næstformændene ordningen af folketingets indre forhold samt dets drift og regnskabsvæsen.

Folketingets tjenestemænd og tilsvarende overenskomstansatte ansættes og afskediges af formanden efter forhandling med næstformændene, dog med godkendelse af udvalget for forretningsordenen, når det drejer sig om stillinger i 36. eller højere lønramme.

Tjenestemænd og overenskomstansatte medarbejdere ved Nordisk Råds danske delegations sekretariat ansættes og afskediges efter indstilling fra delegationens formand i overensstemmelse med de i stk. 1 fastsatte regler.

Lønningerne for folketingets personale samt personalet hos statsrevisorerne, folketingets ombudsmand og Nordisk Råds danske sekretariat fastsættes i et lønregulativ, der udstedes af formanden efter forudgående forhandling med de pågældende personaleorganisationer og efter godkendelse af udvalget for forretningsordenen.

Folketingets tjenestemænd samt tjenestemænd hos statsrevisorerne, folketingets ombudsmand og Nordisk Råds danske sekretariat har ret til pension efter de for statstjenestemænd gældende regler, jf. lov om tjenestemandspension. Ved tildeling af understøttelser til ikke-pensionsberettigede er statens almindelige bestemmelser vejledende.

Formanden udfærdiger efter forhandling med næstformændene de fornødne instrukser for tjenesten ved folketinget, idet de ved folketinget ansatte i øvrigt med de af forholdene nødvendiggjorte afvigelser er undergivet de almindelige bestemmelser, der er gældende for statstjenestemænd eller andre, der er ansat i statens tjeneste.

De ansatte og deres organisationer kan forlange deres henvendelser forelagt formanden, præsidiet eller udvalget for forretningsordenen.

Forslag til folketingets budget, hvori indgår de fra statsrevisorerne, folketingets ombudsmand og Nordisk Råds danske delegation modtagne budgetforslag, der i fornødent omfang skal redegøre for de ønskede personalemæssige rammer, behandles af præsidiet, som senest 10. maj afgiver indstilling til udvalget for forretningsordenen, der senest 31. maj afslutter behandlingen af budgetforslagets størrelse og sammensætning. Det af udvalget for forretningsordenen vedtagne budgetforslag tilstilles regeringen til brug ved udarbejdelsen af forslag til finanslov for det kommende finansår med indstilling om, at det samlede beløb vedrørende folketinget optages i finanslovforslagets tekst, medens sammensætningen af budgettet optages i finanslovforslagets anmærkninger.

På tilsvarende måde behandles forslag til tillægsbevilling for folketinget, hvori indgår de fra statsrevisorerne, folketingets ombudsmand og Nordisk Råds danske delegation modtagne bidrag, i præsidiet, som afgiver indstilling til udvalget for forretningsordenen, der afslutter behandlingen så betids, at optagelse i forslag til lov om tillægsbevilling for det pågældende finansår kan finde sted.

Bestemmelser om folketingets kasse- og regnskabsvæsen fastsættes i instruks, jfr. § 46, stk. 1.

Regnskabet revideres af en eller to revisorer, der antages og afskediges af udvalget for forretningsordenen efter indstilling fra præsidiet. Nærmere bestemmelser om revisionen fastsættes i en instruks.

Formanden godkender med sin underskrift regnskabet, og der optages et sammendrag i Folketingstidende.

I tiden efter et folketingsvalg, indtil en midlertidig formand er valgt efter tingets sammentræden på ny, er den sidst valgte formand, hvis denne er genvalgt til folketinget - ellers den bedst berettigede genvalgte næstformand - bemyndiget til at repræsentere folketinget og træffe de for tinget fornødne foranstaltninger.

Folketingsbeslutningen træder i kraft fra begyndelsen af folketingsåret 1989-90.

Mundtlig fremsættelse: 10 minutter. 1. behandling: (1. gang)(2. gang)(Følgende gange). Ordføreren for forslagsstillerne (10 min.)(5 min.)(). Partiordførere og Andre medlemmer (5 min.)(3 min.) (). Ministre (15 min.)(10 min.)(10 min.). 2. behandling: (1. gang)(2. gang)(Følgende gange). Ordførere (10 min.)(5 min.)(). Andre medlemmer (5 min.)(3 min.)(). Ministre (½ time)(10 min.)(10 min.). 3. behandling: I. Ændringsforslag: (1. gang)(2. gang)(Følgende gange). Ordførere (10 min.)(5 min.)(). Andre medlemmer (5 min.)()(). Ministre (15 min.)(10 min.)(10 min.). II. Generaldebat: (1. gang)(2. gang)(Følgende gange). Ordførere (10 min.)(5 min.)(). Andre medlemmer (5 min.)()(). Ministre (20 min.)(10 min.)(10 min.). Sættes ved 1., 2. eller 3. behandling to eller flere lovforslag til behandling under ét, er taletiden det dobbelte af taletiden ved behandlingen af et enkelt lovforslag. Ved genoptagelse af behandlingen af et lovforslag, hvis fortsatte behandling har været stillet i bero under forslagets prøvelse i et udvalg, jfr. § 9, stk. 1, 2. pkt., ses der med hensyn til taletider bort fra taler holdt før behandlingens genoptagelse.

Mundtlig fremsættelse: ubegrænset. 1. behandling: (1. gang)(2. gang)(Følgende gange). Ordførere (20 min.)(10 min.)(). Andre medlemmer (10 min.)(5 min.)(). Ministre (ubegrænset). 2. behandling: (gælder også tillægsbevillingslovforslaget). (1. gang)(2. gang)(Følgende gange). Ordførere (20 min.)(10 min.)(). Andre medlemmer (10 min.)(5 min.)(). Ministre (½ time)(15 min.)(10 min.). 3. behandling: (gælder også tillægsbevillingslovforslaget). I. Ændringsforslag: taletid som ved 2. beh. II. Generaldebat: (1. gang)(2. gang)(Følgende gange). Ordførere (20 min.)(10 min.)(). Andre medlemmer (10 min.)(5 min.)(). Ministre (1 time)(½ time)(10 min.).

I. Forslag til beslutning, der fremsættes af regeringen eller af folketingsmedlemmer: Taletid ved mundtlig fremsættelse 10 minutter, ved 1. og 2. (sidste) behandling som ved almindelige lovforslags 1. og 3. behandling. II. Andre forslag til beslutning, for så vidt ikke andet er foreskrevet i forretningsordenen: Taletid ved 1. og 2. (sidste) behandling som ved almindelige lovforslags 2. og 3. behandling.

Taletid som ved finanslovforslagets 1. behandling.

Fremsættelse: 1/2 time. Forhandling: (1. gang)(2. gang)(Følgende gange). Ordførere (10 min.)(5. min.)(). Andre medlemmer (5 min.)()(). Ministre (20 min.)(10 min.)(10 min.).

Taletid som ved lovforslags 1. behandling.

Mundtlig begrundelse (1 min.). Ministerens svar (2 min.). Spørgeren 2 gange à (2 min.) (1 gang à 2 min. og 1 gang à 1 min., hvis mundtlig begrundelse er givet). Andre medlemmer 1 gang à (1 min.). Ministeren ud over besvarelsen hver gang (2 min.). Andre ministre hver gang (2 min.). Eventuelt: spørger og medspørgere yderligere bemærkninger (spørgsmål) à (1 min.).

Forespørgslens begrundelse (5 min.). Ministerens besvarelse (½ time). Derefter: (1. gang)(2. gang)(Følgende gange). Forespørgeren (10 min.)(10 min.)(). Ordførere for partierne (10 min.)(5 min.)(). Andre medlemmer (5 min.)()(). Ministre (20 min.)(10 min.)(10 min.). Er forespørgeren tillige ordfører for sit parti, har den pågældende - efter at forespørgslen er begrundet - alene taletid som forespørger.

Når der under forhandlingen om en sag fremsættes et forslag om motiveret dagsorden, tilkommer der medlemmer, som på det pågældende tidspunkt har opbrugt deres taletid, en ekstra taletid på 5 minutter. Det samme gælder, dersom der senere under den samme forhandling stilles nye forslag om motiveret dagsorden. (§ 24, stk. 3).

Formanden kan tillade afvigelse fra de i forretningsordenen og bilaget til denne fastsatte taletider, når omfanget af en sag gør dette påkrævet. Henvendelse om udvidet taletid bør ske senest dagen før det pågældende møde. (§ 28, stk. 2).

Uanset de fastsatte taletider kan der i det omfang, formanden finder det rimeligt, gives medlemmer ordet for fremsættelse af korte bemærkninger af indtil 2 minutters varighed. Under særlige omstændigheder kan formanden give et medlem ordet for en replicerende kort bemærkning af indtil 5 minutters varighed. (§ 28, stk. 3).